Forside

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Det gamle rådhus på Torvet skifter snart funktion

Rådhuset set fra pladsen foran kirken, 1890

Det gamle rådhus (Torvet 2A) blev opført i 1857 og indviet 17. november samme år. Det var tegnet af H. C. Zeltner (1826-89), der var uddannet arkitekt og kom til Silkeborg i midten af 1850'erne. Her nedsatte han sig dog ikke som arkitekt, men som jernstøber. Han var samme år blevet medlem af kommunalbestyrelsen og var gennem mange år også dens formand.

Der er ingen tvivl om, at bygningens palæ-agtige stil med inspirationer fra nederlandsk renæssance har skullet understrege byens nye værdighed: at man i 1855 var blevet en selvstændig kommune og i 1854 selvstændig retskreds. Rådhuset fungerede derfor også som dom- og arresthus.

Det fremskudte midterparti med tårn og spir blev forsynet med et ur - en fælles tidsangiver, som hidtil havde været et savn i nybyggerbyen.

Rådhusets placering på Torvet

C. F. Schlegels oprindelige plan for Silkeborg Handelsplads fra 1845 var rådhus og kirke placeret i hver sin ende af Torvet. Rådhuset blev den første offentlige bygning, der blev opført. Modsat planens anvisning blev det dog placeret i den vestlige ende af Torvet - måske fordi det skulle have en mere fremtrædende placering. Byens kirke i den østlige ende af Torvet blev først opført i 1877.

Læs resten af artiklen her ->


Populære artikler

  1. Anton Rosen‏‎ (408.805 visninger)
  2. Gudenaa Fabriker‏‎ (287.689 visninger)
  3. Ørnsø‏‎ (227.524 visninger)
  4. Ørne Apotek‏‎ (158.872 visninger)
  5. Borre Sø‏‎ (156.649 visninger)
  6. Christian 8.s Vej‏‎ (155.953 visninger)
  7. Slåensø‏‎ (147.792 visninger)
  8. Duedalbjerg skihop‏‎ (131.152 visninger)
  9. Julsø‏‎ (126.839 visninger)
  10. Silkeborg Slot‏‎ (125.807 visninger)

Velkommen

WikiSilkeborg er Silkeborg Arkivs netbaserede opslagsværk om Silkeborg og omegn. Alle må hjertens gerne bidrage. Det kræver blot, at man opretter sig som bruger. Læs om, hvordan du kommer igang her.

WikiSilkeborg indeholder lige nu 1.483 artikler.