Ændringer

[[Fil:Freddy Johansen døde natten til 3. oktober, 68 år gammelj. Han var netop begyndt jpg|thumb|300px]][[Metodistkirken]] på en kemobehandling og blev pga. efterfølgende komplikationer indlagt på Roskilde Sygehus dagen forinden. Han sov stille Tværgade 23 var gennem mange år centrum for et levende menighedsarbejde, indtil menigheden efterhånden var skrumpet ind omgivet til ganske få, og kirkens ledelse derfor valgte af sin nærmeste familielukke og sælge bygningen. Først overtog [[Arkitekthuset]] ejendommen, og i september 2013 flyttede manufakturforretningen "[[Ib og Fruen]]" fra Vestergade til Tværgade 17.

Freddy Johansen voksede op i København og blev udlært typograf, inden han fik kaldet til at blive præst i Metodistkirken. Efter endt studium på Metodistkirkens Teologiske Seminarium, Överås i Göteborg blev han i 1968 ansat som præst i Silkeborg, Holstebro og Lemvig Metodistkirker.

Det var kendetegnende for hele Freddy’s tjeneste som præst, at evangeliet blev udlevet med sociale konsekvenser. I Silkeborg var 1975 fik han en af ildsjælene ansættelse i opstarten af en klub for de jugoslaviske gæstearbejdere i byenKalundborg og Holbæk Metodistkirker. Han var også Også Kalundborg fik sin ”Akwetu” og gennem en af drivkræfterne del år var Freddy skolenævnsformand. Freddy arbejdede sideløbende med sin præstetjeneste i opstarten af u-landsbutikken ”Akwetu”mange år som erhvervsvejleder i arbejdsformidlingen, i flygtningehjælpen, på Skiftesporet i København og i Jyderup Statsfængsel.

I 1975 fik [[Fil:B0001759.jpg|thumb|300px]] == Tale ved bisættelse ==Ungdomsvennen [[Bruger:Poul.b.lund|Poul Bærnholdt Lund]] holdt følgende tale ved Freddys bisættelse 7. oktober 2009:Men sit grånende hår og skæg og de stadig mørke og viltre øjenbryn lignede Freddy mest af alt en gammel-testamentelig profet. Og hans stemme kunne også af og til have den samme kraft og styrke, når han ansættelse talte dunder. Det skete i Kalundborg øvrigt ikke så sjældent – og Holbæk Metodistkirkerikke mindst når han talte glemte eller oversete gruppers sag. Også Kalundborg fik sin ”Akwetu” og gennem Freddy var som en del år klippe. Han lod sig ikke særlig let rokke. Men han var også en venlig mand. Varm og fuld af humor. Uden Freddy skolenævnsformander verden blevet et fattigere sted.  • Først og fremmest har familien mistet et centralt pejlemærke. Aino har mistet sin mand. Else en livsvarig ven. Hannah Marie og Peter deres far. Og børnene deres bedstefar. Han vil efterlade et stort savn. Man siger, at ”tiden læger alle sår”. Jeg ved ikke, om det er rigtigt. Men jeg håber for jer, som Freddy arbejdede sideløbende efterlader, at sorgen og savnet efterhånden vil mildnes, så I kan fokusere på de mange glade minder om ham.  • Kirken har i Freddy mistet en utrættelig arbejdskraft og et livsvarigt medlem, hvis utrolige engagement og ildhu savner ethvert sidestykke - i hver fald i min erfaringsverden.  • At Freddy ikke er blandt os mere føles også for masser af andre mennesker som et stort tab. Deriblandt for mange mennesker i Silkeborg, hvor både mit og familien Stokic’ venskab med Freddy tog sin præstetjeneste begyndelse.  Jeg mødte første gang Freddy omkring 1969 eller 70. Og tiden indtil hans afrejse til Kalundborg i mange år 1975 har jeg altid opfattet som erhvervsvejleder den ubetinget vigtigste periode i arbejdsformidlingen, mit liv. Uden sammenligning langt de mest produktive og aktive år i flygtningehjælpenmit liv:  • Vi fik stablet et fælleskirkeligt samarbejde på benene med blandt andet kirkevandring og fælles økumeniske studiekredse, som skabte grundlaget for et godt og frugtbart videre samarbejde. • Sammen søsatte vi de to sociale flagskibe: U-landsbutikken AKWETU og den jugoslaviske Club 70 • I kirkens køkken på Skiftesporet Tværgade blev der smurt et utal af madpakker til byens subsistensløse, og i København samarbejde med kommunen fik Freddy etableret et rådgivningscenter for byens unge stofmisbrugere.  • Samtidig arrangerede vi i tidens ånd en række aktiviteter omkring temaet ”En ny virkelighed” med blandt andet musikforestillingen ”Jesus Christ Superstar” og foredrag af Ebbe Kløvedal Reich.  • På det mere private plan fastede vi hver mandag. Ikke som en religiøs handling, men mere som en slags politisk-spirituel tilkendegivelse i Jyderup Statsfængselsolidaritet med en sultende verden. Og symbolsk sendte vi så de sparede kostpenge til et udvalgt u-landsprojekt. • Selvfølgelig mest i spøg, men også med et gran af alvor betegnede vi nogle gange i ungdommeligt overmod vores fællesskab dengang som "Gudsriget Afdeling Silkeborg”. • At Freddy senere hen også var dén, der viede mig og min kone Mirjana og døbte vores søn Stevan var selvfølgelig også med til at styrke vores venskab.

I alt blev det til 23 år som præst i Kalundborg og 20 i HolbækFreddy har hele sit liv virket for en sag, inden han i 2006 blev pensioneretder var højere end hans eget liv. Freddy Al hans arbejde var altid mand for centreret omkring dels selv at sætte forstå og dels at videregive – gennem ord på sine synspunkter og holdningerhandlinger – hvad det vil sige, at være et helt menneske. Han rummede både alvor og sjov. Gennem alle årene Det var ikke kun af ydre han lignede en afholdt præst i menighederne såvel som i de sociale sammenhænge, profet. Derfor har han kom helt sikkert haft den lykke - ilighed med patriarken Moses - at få mangen et glimt af ”det forjættede land”.

[[Kategori:Personer|Johansen, Freddy]]