'''Én ildsjæl, der satte sit præg på Silkeborg'''
[[Fil:Freddy.j.jpg|thumb|300px]]
[[Metodistkirken]] på Tværgade 23 var gennem mange år centrum for et levende menighedsarbejde, indtil menigheden efterhånden var skrumpet ind til ganske få, og kirkens ledelse derfor valgte af lukke og sælge bygningen. Først overtog [[Arkitekthuset]] ejendommen, og i september 2013 flyttede manufakturforretningen "[[Ib og Fruen]]" fra Vestergade til Tværgade 17.
Så sent som i 1970'erne var der stadig aktiviteter i menigheden. Freddy Johansen var præst i Silkeborg fra 1969 til 1975 og satte i den periode - sammen med hustruen [[Filhttp:Freddy//louiseaaen.jblogspot.jpg|400px thumbnail]dk/2010/03/en-dejlig-dag-i-kalundborg.html Else]- på mange områder sit stærke præg på sine omgivelser langt ud over menighedens egne rækker. Mange vil sikkert huske ham for hans store engagement i det økumeniske arbejde, som han var en af initiativtagerne til. Han arbejdede også med rådgivning af byens unge misbrugere og var i det hele taget i front i både socialt og kulturelt arbejde.
Freddy Johansen voksede op i København og blev udlært typograf, inden han fik kaldet til at blive præst i Metodistkirken. Efter endt studium på Metodistkirkens Teologiske Seminarium, Överås i Göteborg blev han i 1968 ansat som præst i Silkeborg, Holstebro og Lemvig Metodistkirker.
Freddy Johansen døde natten til 3. oktober 2009, 68 år gammel. Han var netop begyndt på en kemobehandling og blev pga. efterfølgende komplikationer indlagt på Roskilde Sygehus dagen forinden. Han sov stille ind omgivet af sin nærmeste familie. Freddy voksede op i København og blev udlært typograf, inden han fik kaldet til at blive præst i Metodistkirken. Efter endt studium på Metodistkirkens Teologiske Seminarium, Överås i Göteborg blev han i 1968 ansat som præst i Silkeborg, Holstebro og Lemvig Metodistkirker. Det var kendetegnende for hele Freddy’s Freddys tjeneste som præst, at evangeliet blev udlevet med sociale konsekvenser. I Silkeborg var han en af ildsjælene i opstarten af en klub for de jugoslaviske gæstearbejdere i byen. Han var også en af drivkræfterne i opstarten af u-landsbutikken ”Akwetu””[[Akwetu]]”.
I 1975 fik han ansættelse i Kalundborg og Holbæk Metodistkirker. Også Kalundborg fik sin ”Akwetu” og gennem en del år var Freddy skolenævnsformand. Freddy arbejdede sideløbende med sin præstetjeneste i mange år som erhvervsvejleder i arbejdsformidlingen, i flygtningehjælpen, på Skiftesporet i København og i Jyderup Statsfængsel.
I alt blev det til 23 år som præst i Kalundborg og 20 i Holbæk, inden han i 2006 blev pensioneret. Freddy var altid mand for at sætte ord på sine synspunkter og holdninger. Han rummede både alvor og sjov. Gennem alle årene var han en afholdt præst i menighederne såvel som i de sociale sammenhænge, han kom i. Han efterlader sig sin hustru Aino, sine børn Hanna og Peter samt deres familier. '''Ungdomsvennen [[Bruger:Poul.b.lund|Poul Bærnholdt Lund]] holdt følgende tale ved Freddys bisættelse den 7. oktober 2009:''' Tak til Else fordi du gav os besked om den triste begivenhed. Det ville have været forfærdeligt at læse om Freddys død døde i avisen. Mirjana og jeg er glade for, at vi fik mulighed for at være med her i dag og vise vores gode ven den sidste ære. Det samme gælder vore ledsagere fra Silkeborg, Gordana og Borislav Stokic. Det må efterhånden have været et par en alder af kun 68 år siden, Freddy sidste gang aflagde os et besøg i Silkeborg. Da var han den gamle, sprudlende Freddy, der som altid havde gang i et eller andet projekt. Hans engagement og energi forekom os uændret, selv om Else efterfølgende fortæller os om, at Freddy de sidste par år har følt sig noget træt. ”Lidt doven”, som han selv udtrykte det. Sådan har han nu aldrig virket på osefteråret 2009 efter kort tids sygdom.
Men sit grånende hår og skæg og de stadig mørke og viltre øjenbryn lignede Freddy mest af alt en gammel-testamentelig profet. Og hans stemme kunne også af og til have den samme kraft og styrke, når han talte dunder. Det skete i øvrigt ikke så sjældent – og ikke mindst når han talte glemte eller oversete gruppers sag[[Fil:B0001759. jpg|thumb|300px]]
== Tale ved bisættelse ==Ungdomsvennen [[Bruger:Poul.b.lund|Poul Bærnholdt Lund]] holdt følgende tale ved Freddys bisættelse 7. oktober 2009:Men sit grånende hår og skæg og de stadig mørke og viltre øjenbryn lignede Freddy mest af alt en gammel-testamentelig profet. Og hans stemme kunne også af og til have den samme kraft og styrke, når han talte dunder. Det skete i øvrigt ikke så sjældent – og ikke mindst når han talte glemte eller oversete gruppers sag. Freddy var som en klippe. Han lod sig ikke særlig let rokke. Men han var også en venlig mand. Varm og fuld af humor. Uden Freddy er verden blevet et fattigere sted.
• Først og fremmest har familien mistet et centralt pejlemærke. Aino har mistet sin mand. Else en livsvarig ven. Hannah Marie og Peter deres far. Og børnene deres bedstefar. Han vil efterlade et stort savn. Man siger, at ”tiden læger alle sår”. Jeg ved ikke, om det er rigtigt. Men jeg håber for jer, som Freddy efterlader, at sorgen og savnet efterhånden vil mildnes, så I kan fokusere på de mange glade minder om ham.
• Sammen søsatte vi de to sociale flagskibe: U-landsbutikken AKWETU og den jugoslaviske Club 70
• I kirkens køkken på Tværgade blev der smurt et utal af madpakker til byens subsistensløse, og i samarbejde med kommunen fik Freddy etableret et rådgivningscenter for byens unge stofmis-brugerestofmisbrugere.
• Samtidig arrangerede vi i tidens ånd en række aktiviteter omkring temaet ”En ny virkelighed” med blandt andet musikforestillingen ”Jesus Christ Superstar” og foredrag af Ebbe Kløvedal Reich.
• På det mere private plan fastede vi hver mandag. Ikke som en religiøs handling, men mere som en slags politisk-spirituel tilkendegivelse i solidaritet med en sultende verden. Og symbolsk sendte vi så de sparede kostpenge til et udvalgt u-landsprojekt.
• Selvfølgelig mest i spøg, men også med et gran af alvor betegnede vi nogle gange i ungdommeligt overmod vores fællesskab dengang som "Gudsriget Afdeling Silkeborg”.
• At Freddy senere hen også var dén, der viede mig og min kone Mirjana og døbte vores søn Stevan var selvfølgelig også med til at styrke vores venskab.
[[Kategori:Personer|Johansen, Freddy]]