Ændringer

Fredensgade

205 bytes tilføjet, 23. jul 2015, 15:46
[[Billede:fredensgade.jpg|thumb|290px|Fredensgade set fra Torvet, 1928]]
Fredensgade fik sit navn på et byrådsmøde 10. september 1896, hvor man behandlede et andragende fra beboerne i Granskoven. De anmodede om at vejen fremtidigt må blive kaldt "Fredensgade".  Silkeborg Avis citerer 11. septembet 1896 formanden for kommunalbestyrelsen for at have sagt: "Dette navn skal, siger andrageren, være et symbol på den fred og ro, der herefter sænker sig i denne gade."
Før da hed området Plantagen, Granskoven eller Reberbanen - navne som brugtes i flæng. Fra kirken og hen over det område, hvor Torvecentret og Busterminalen er beliggende, var der oprindelig en lille skovbevoksning med fyrretræer, hvoraf de sidste med mindelser fra den tid måtte lade livet i 1986. Men her var også rebslager Holsts reberbane og endelig blev arealet brugt af beboerne som tøjtørreplads. På gadens østlige side lå tidligere [[Fredensgades Afholdshotel]] (Fredensgade 5) og [[Kornmod Realskole]] (Fredensgade 9), der i 1961 overtog [[Silkeborg Seminarium]]s bygninger i Skolegade. [[Falcks Redningskorps]] / Falckstationen havde til huse i Fredensgade 17.
På det tilbageværende areal anlagdes i 1977 en ny holdeplads for bybusserne, som igen i 1990-92 blev erstattet af [[Torvecentret]] m.v. og [[Bybusterminalen]].
15. december 2011 nedlagdes busterminalen på Fredensgade. Samtidig blev et nyt centralt stoppested på [[Godthåbsvej]] indviet. Ændringerne skete i forlængelse af den store omlægning af busruterne i slutningen af august s.å. og som led i planerne om et nyt stort butikscenter og underjordiske parkeringspladser på [[Torvet]].
Busterminalen blev i stedet flyttet til banegården
Administrator
8.982
redigeringer