Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Frederik 7.s Høj

2 bytes fjernet, 24. maj 2010, 14:26
Udsigtspunktet indtegnes på alle de tidligste turistkort, og allerede i 1853 nævner [[H. C. Andersen]] i en sang til [[Amalie Drewsen]]s fødselsdag udsigtspunktet ”Olymp”: Forklaringen på dette navn får vi i 1863 af distriktslæge [[Christian Fibiger]], der i sin ”Medicinsk Topographie” skriver ”at én af de berømteste punkter, hvortil fremmede valfarter er Frederik 7.s Høj eller Olympen”. I Odysséen skildres Olympos som bjerget, der ragede op over skyerne til himlen og da Frederik 7.s Høj fremtræder som en markant og temmelig fritliggende ås, kan man godt forstå sammenligningen med det græske Olympos.
Navngivningen af højen kan meget nøjagtigt dateres, idet det i Århus Stiftstidende fra 29. juni 1852 noteres, at [F[rederik Frederik 7.]] under sit første besøg i Silkeborg som konge sammen med sit følge og sine værter, familien Drewsen, efter at have besigtiget papirfabrikken om formiddagen foretog “en ekskursion til de yndige Silkeborgskove, hvor en høj, fra hvilken der er en dejlig udsigt, blev kaldet Frederik 7.s Høj”.
Under samme besøg fik Grevinde Louise Danner også navngivet en høj efter sig – den fik navnetl [[Lovisehøj]], som og ligger sydøst for [[Ulvehoved]] i [[Nordskoven]].
[[Kategori:Udsigtspunkter]]
8.982
redigeringer