Ændringer

[[Billede:pastorviberg.jpg|thumb|300px|Pastor F. V. Viberg med familien på præstegårdens veranda.]]  Frederik (Frits) Vilhelm Viberg (1837-1914) var søn af den kendte præst og personalhistoriker Sv. Viberg. I 1863 fik han teologisk eksamen og blev derefter lærer og hjælpepræst på Sydfyn og i Vendsyssel. Fra 1873 til kort før sin død i 1914 var Viberg sognepræst i Silkeborg og Linå. Han var den tredje præst i [[Silkeborg Sogn]]. Han virkede i byen fra 1873 til 1914. Som formand for kirkekomitéen indviede pastor Viberg sammen med biskop Brammer [[Silkeborg Kirke]] 4. november 1877. Han  Frederik Viberg var en afholdt præst med grundtvigsk livssyn, men tog som også aktivt tog aktiv del i byens liv - . Allerede fra 1889 var han én af de drivende kræfter i forbindelse med turistsagen "Forskønnelseskomitéen", som i 1891 stod som udgiver af det første "Kort og en husflidsskoleFører" for Silkeborgskovene. Desuden tog Siden var han sammen med Folkeuniversitetsforeningen fra [[Silkeborg Turistforening]]s oprettelse i 1899 initiativ til sin død medlem af dennes bestyrelse. Desuden var han som medlem af bestyrelsen af [[Folkeuniversitetsforening]]en "folkebogsamling" i byen1899 med til at tage initiativ til oprettelsen af [[Silkeborg Folkebogsamling]], der kunne åbne for udlån 6. Han februar 1900.  Pastor Viberg var tillige noget lidt af en opfinder og . Han fik således patenteret en hestevogn, der i en håndevending kunne omdannes fra jagtvogn til char-a-banccharabanc. Han foreviste den selv ved en udstilling i København i 1888. Desuden byggede han både og opførte en mølle ved [[Silkeborg Langsø]], som kunne pumpe vand op i præstegårdshaven.  I sine sidste år var han mærket af alderen og havde måtte have flere hjælpepræster. Han var meget glad for at bo i præstegården og var forvivlet over at skulle derfra, men han måtte tage sin afsked på grund af alder og det var meningen, at han skulle flytte ud til april 1914. Han døde kort imidlertid før, han skulle have fratrådt sit embede.