Ændringer

Frederiksberggade

148 bytes tilføjet, 19. jun 2009, 20:58
Om oprindelsen til navnet Frederiksberggade og dermed benævnelsen for et helt bykvarter berettes, at to Silkeborgensere havde været i København og efter hjemkomsten mente, at der var lighedspunkter mellem den københavnske bydel, Frederiksberg, og kvarteret syd for banen i Silkeborg. Frederiksberggade er en af de gader i Silkeborg, hvor der er bevaret nogle af de oprindelige gamle huse. Oprindeligt gik navnet kun på strækningen til [[Lyngbygade]], den yderste del kaldtes [[Horsensvej]].
Jernbaneoverskæringen, der markerer grænsen mellem [[Christian 8.s Vej ]] og Frederiksberggade, blev etableret da jernbanen kom til Silkeborg i 1871, efter at Michael Drewsen o.a. havde iværksat anlæggelsen af en togrute mellem Skanderborg og Silkeborg.  Frederiksberggade indgik indtil etableringen af [[Silkeborgs ringvejssystem]] i hovedvejsforløbet mellem Horsens og Viborg ([[Hovedvej 52]]).
----
Beliggenhed: Silkeborg, [[Sydbyen]].
[[Kategori:Gader & Veje]]
Administrator
8.982
redigeringer