==Værdige trængende== I starten af 1861 kunne et avertissement i [[Silkeborg Avis ]] meddele, at en gruppe borgere påtænkte at danne en forening med det formål at samle penge sammen til at opføre og drive en bygning med billige – og i særlige tilfælde gratis – boliger til ”værdige trængende næringsdrivende og deres enker.”
I den endnu meget unge by fandtes der på det tidspunkt ingen former for socialforsorg, alderdomshjem eller lignende. Den eneste udvej for mennesker, der ikke længere kunne forsørge sig selv var fattighuset med, hvad det betød i tab af agtelse og rettigheder, så ideen om en sådan fribolig var en fremsynet social tanke. I de aller første vedtægter for Friboligforeningen står der således også at ”af lige værdige bør alder og svaghed have fortrinsret ...”.
Bag planerne stod blandt andre så velkendte ==Kendte navne som Drewsen, kæmner Zielian, købmændene Knap og Jones og fabrikant Hammer.==Den første bestyrelse bestod af Borgerskolens førstelærer Børge Møller, Bødker P. Petersen og redaktør [[Billede:Listoe. Da sidstnævnte efter salget af Silkeborg Avis til Hans Simon Sørensen udvandrede til Amerika, erstattedes han af væver ChrPNG|thumb|270px|F. HansenC. Denne bestyrelse sad uændret de næste 15 årE.Kontingentet for medlemskab fastsattes til 4 skilling pr. ugeListoe, hvilket omregnet til 2019-kroner svarer til 35-40 kr grundlægger af Silkeborg Avis og disse penge villle man få til at yngle ved lån til medlemmerne mod en rente på 4% pa. I januar rådede foreningen over en formue på 447,76 kr. og den var senere landmand i 1871 vokset til 2409,66 kr.Illinois]]
I 1863 blev de første planer Bag planerne stod blandt andre så velkendte navne som [[Michael Drewsen]], kæmner [[Rudolph Theobald Zielian]], købmændene [[C. Knap]] og tegninger forelagt i byrådet [[Robert Jones]] og over de næste år ansøgte man om fabrikant [[Chr. Hammer]].Den første bestyrelse bestod af at få stillet en byggegrund til rådighed[[Borgerskolen]]s førstelærer [[Børge Møller]], Bødker [[P. I 1872 tilskødede Christian dPetersen]] og redaktør [[F. 9C. foreningen grunden på daværende Estrupsvej – nu Hostrupsgade – hvor Friboligen stadig ligger som et af Silkeborgs ældste huseE. I april gav man tømrermester Bothe Listoe]]. Da sidstnævnte efter salget af Silkeborg Avis til opgave at bygge en enetages bygning med 5 toværelserslejligheder og den stod færdig i december samme [[Hans Simon Sørensen]] udvandrede til Amerika, erstattedes han af væver [[Chr. Hansen]]. Denne bestyrelse sad uændret de næste 15 år. Det oprindelige budget lød på 4390 kroner men det endte med at koste 5645 Kontingentet for medlemskab fastsattes til 4 skilling pr. uge, hvilket omregnet til 2019-kroner svarer til 35-40 kr og byggeriet blev delvis financieret disse penge ville man få til at yngle ved et lån i Silkeborg Sparekasse til medlemmerne mod en rente på 3000 kroner4% pa. Huslejen fastsattes til 80 kroner årligtI januar 1863 rådede foreningen over en formue på 447, dog var 76 kr. og den ene lejlighed en decideret friboligvar i 1871 vokset til 2409,66 kr.
==Historien==I 1863 blev de første planer og tegninger forelagt i byrådet og over de næste år ansøgte man om at få stillet en byggegrund til rådighed. I 1872 tilskødede Christian d. 9. foreningen grunden på daværende [[Estrupsvej]] – nu [[Hostrupsgade]] – hvor [[Friboligen]] stadig ligger som et af Silkeborgs ældste huse. I april gav man tømrermester [[Bothe]] til opgave at bygge en enetages bygning med 5 toværelserslejligheder og den stod færdig i december samme år. Det oprindelige budget lød på 4390 kroner men det endte med at koste 5645 kroner og byggeriet blev delvis financieret ved et lån i [[Silkeborg Sparekasse]] på 3000 kroner. Huslejen fastsattes til 80 kroner årligt, dog var den ene lejlighed en decideret fribolig. Der skulle dog gå halvandet år før den første lejlighed blev taget i brug. Om det skyldtes at de økonomiske omstændigheder endnu ikke var til at drive Friboligen eller om behovet ikke eksisterede før, vides ikke, men d. 18. januar 1874 flyttede garver [[Kendzior ]] ind den første lejlighed og han fulgtes af stationsbud [[Straube ]] og drejer [[Bek]].
Iløbet af de næste 15 år udvidedes huset med tilføjelsen af en etage til den eksisterende bygning samt opførelsen af tilbygninger i forlængelse af denne
[[Billede:Faurby.PNG|thumb|270px|Urmager Th. Faurby blev den første formand, efter at bestyrelsen var blevet udvidet til syv mand.]]
1. april 1886 fejrede Friboligforeningen 25 års jubilæum og det blev gjort med maner: byen var smykket med flag og grønt, der var taler, sang og musik foran Friboligen og sidst på eftermiddagen marcherede man med fuld musik gennem byen for at slutte af med festmiddag på [[Hotel Silkeborg]].
1Efter at den sidste tilbygning var gjort færdig i 1889, fulgte en lang række rolige år, hvor ledelsens arbejde mest bestod i at fordele foreningens lejligheder samt at behandle nogle småsager om f.eks. april 1886 fejrede Friboligforeningen 25 års jubilæum uro i ejendommen og det i 1901 vedtog man et sæt nye love, hvorved foreningens bestyrelse blev gjort med maner: byen var smykket med flag og grøntudvidet fra 3 til 7 mand. Den nye bestyrelse bestod af urmager [[Faurby]], der var talersadelmager [[Dam]], sang brygger [[Petersen]], tømrerne [[Kjeldgaard]] og musik foran Friboligen [[Riegels Jensen]], købmand [[Th. Johansen]] og sidst på eftermiddagen marcherede man med fuld musik gennem byen for at slutte af med festmiddag på Hotel Silkeborgbranddirektør [[Michael Heegaard Grabow]].
Efter at den sidste tilbygning var gjort færdig i 1889, fulgfte en lang række rolige år, hvor ledelsens arbejde mest bestod i at fordele foreningens lejligheder samt at behandle nogle småsager om f==Formænd==[[Billede:Oerneborg.eksPNG|thumb|270px|Hotelejer Chr. uro i ejendommen og i 1901 vedtog man et sæt nye loveØrneborg, hvorved foreningens bestyrelse blev udvidet fra 3 til 7 mand. Den nye bestyrelse bestod af urmager Faurby, sadelmager Dam, brygger Petersen, tømrerne Kjeldgaard og Riegels Jensen, købmand Th. Johansen og branddirektør Grabow.formand 1948 - 1950]]
Formænd:
1901-1911: Urmager Faurby
1911-1933: Garver Schultz
1922-1945: Smedemester Geer
1945-1948: Installatør Zeuthen
1948-1951: Hotelejer Ørneborg
1951-1960: Direktør C. B. Jensen
1960-?: Ingeniør H. V. Geer
?-1987: Malermester Erik Nielsen
1911-1933: Garver [[Schultz]]
1922-1945: Smedemester [[Geer]]
1945-1948: Installatør [[Zeuthen]]
1948-1950: Hotelejer [[Chr. Ørneborg]]
1951-1960: Direktør [[C. B. Jensen]]
1960-?: Ingeniør [[H. V. Geer]]
?-1987: Malermester [[Erik Nielsen]]
==Slutningen==
Op igennem den første halvdel af 1900-tallet forløb alting stille og roligt; der var ingen problemer med at få lejet lejlighederne ud og i forbindeles med 100-års jubilæet i 1961 kan formand H. V. Geer til Silkeborg Avis fortælle at huslejen er 30 kr. årligt og at Friboligforeningen har ca. 300 medlemmer. Han siger dog også: ”Forholdene i Friboligen er tilfredsstillende for den gamle generation, som nu har lejlighederne, men i det øjeblik en ny generation, som er vant til de moderne bekvemmeligheder, rykker ind, er jeg ikke sikker på, at forholdene er acceptable mere, og det er vort håb at blive i stand til at bygge en mere tidssvarende bygning i de kommende år.” De forhold, som formanden taler om, er blandt andet, at huset er dårligt isoleret, at man er 2 lejligheder om 1 toilet og at der ikke er bad i boligerne.
Man forsøgte derfor at oprette en jubilæumsfond, der skulle være med til at financiere disse forbedringer, men der kom ikke rigtigt noget ud af det.
I midten af 1980-erne var behovet for istandsættelse så stort, at man besluttede at ejendommen skulle gennemrenoveres og ønsket var at gennemføre denne renovering som et byfornyelsesprojekt i samarbejde med stat og kommune, men her løb man ind i en række problemer: Den grund, som kongen i sin tid havde overdraget Friboligforeningen brugsretten til, var i realiteten ejet af Skovstyrelsen (som endog havde jagt- og fiskerirettigheder på grunden) og for at foreningen kunne komme på tale som ejer, krævedes det blandt andre forhold, at den skulle være skattepligtig.
Løsningen blev, at [[Midtjysk boligselskabBoligselskab]], som gennem en årrække havde stået for administrationen af Friboligen, overtog både grund og hus således at renoveringen kunne gennemføres som et decideret byfornyelsesprojekt.
15 september 1987 besluttede en ekstraordinær generalforsamling, at man ville afhænde foreningens ejendom, ”når de fornødne tilladelser og samtykkeerklæringer forelå fra Boligstyrelsen, Silkeborg Kommune og Skovstyrelsen.”
Dermed var det slut på Friboligforeningens 126-årige historie.
==Kilder==