Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Fruens bænk

4 bytes tilføjet, 10. feb 2009, 20:58
Fra bænken udfoldes en smuk udsigt ud over Kalgårdsvig med Silkeborg som bagtæppe. Udsigten har fra tid til anden været begrænset af træer på skrænten og langs søbredden. Der var i de første årtier også udsigt i den anden retning mod [[Lysbro]] og [[Hvinningdal]].
Bænkens navn hentyder til ”Fru Drewsen” eller [[Johanne Amalie Drewsen]] (1808-1863), der var gift med papirfabrikant [[Michael Drewsen]]. Grundet hendes kælenavn ”Malle” blev bænken også omtalt som ”Malles Bænk”. Hun er også mindet med gaden [[Amaliegade ]] i Silkeborgs midtby. Kort tid efter deres ankomst til Silkeborg i 1844 fandt ”Fruen” dette udsigtspunkt, hvorfra hun kunne se ind over fabrikken og den opvoksende by. Allerede i 1845 opsatte skovrider [[Joachim Godske Nyholm]] her en bænk. Den blev også et yndet udflugtsmål for familiens mange gæster - bl.a. H.C. Andersen, som nævner bænken i en sang til Amalie Drewsens fødselsdagsfest. Stedet har desuden altid tiltrukket lokale såvel som turister. I 1996 blev udsigten genetableret, idet der blev ryddet en kile op mod det gamle udsigtspunkt, ligesom der blev lavet trapper dertil og opsat en ny bænk.
[[Kategori:Udsigtspunkter]]
8.982
redigeringer