Fuglebakken

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Efterhånden som Silkeborg voksede - især i efterkrigstiden, blev gader og veje samlet i navnegrupper for overskuelighedens skyld. Det betød, at enkelte gader fik nyt navn, fordi de fra ældre tid lå i kvarterer, hvor der ikke var andre navne, de passede sammen med.

Det første kvarter med gruppenavne var vejene på Århusbakken - der populært har fået benævnelsen "Fuglebakken", fordi gaderne her i byens første moderne bykvarter fik fuglenavne.

Følgende gader findes i kvarteret: Drosselvej, Falkevej, Glentevej, Hejrevej, Hjejlevej, Høgevej, Lærkevej, Mågevej, Nattergalevej, Rylevej, Sneppevej, Solsortvej, Spættevej, Ternevej, Tranevej og Vibevej.