Gadenavnegrupper: Industri og handel

Efterhånden som byen Silkeborg voksede, blev gader og veje samlet i navnegrupper for overskuelighedens skyld. Også ved udstykninger i nyere tid har man såvidt muligt videreført dette princip.

I det nordlige industriområde ved Nordre Højmarksvej mellem Kejlstrupvej og Nørreskov Bakke er en række veje navngivet efter personer, der har haft særlig betydning inden for dansk industri og handel - herunder også en række forskere.

Navnegruppens gader er: A. C. Illums Vej, Bergsøesvej, Bohrsvej, Brogesvej, F. L. Schmidths Vej, Frichsvej, Hagemannsvej, Holmbladsvej, Mads Clausens Vej, Mønstedsvej, Pasteursvej, Poul Larsens Vej, Priorsvej, Sabroesvej, Sadolinsvej, Suenssonsvej, Thrigesvej, Tietgensvej og Ørstedsvej.

Senest ændret 27. november 2010 kl. 15:35