Historisk set er Silkeborg en ny by. Den har ikke de krogede gader og gamle huse, som præger så mange andre byer, men er til gengæld, som kun få andre købstæder, anlagt efter en nøje forud bestemt forudbestemt plan, der stadig præger gadernes fordeling i centrum.
==1846 - plan for gadernes beliggenhed==
Den bedste forbindelse til andre byer var vandvejen til Randers. Men i den byplan, som kommissionen havde udarbejdet, var der projekteret en hovedvej fra Århus til Ringkøbing over Gjellerup, der skulle være byens hovedgade.
Silkeborgs hovedgader, de nuværende [[Østergade]] og ==[[Vestergade==]], blev anlagt af staten, og begge gader fik derfor brolægning.
==Omfattende byplaner==
Før handelspladsens handelspladsen blev anlagt var der udarbejdet et par byplaner, blandt andet en ret omfattende plan med 200 grunde og med byens centrum, [[Torvet]], placeret længere mod vest, end det ligger i dag. Det blev en plan udarbejdet af major [[Schlegel]], der kom til at danne grundlaget for den første bebyggelse. Ifølge den var der mere beskedent kun afsat 30 grunde, som var koncentreret om de nuværende Østergade og Vestergade til den nuværende [[Tværgade]].
Fra Østergade var der, af hensyn til forbindelsen med [[pramfart]]en og ladepladsen ved Langsø, projekteret en gade, der er et stykke af den nuværende [[Godthåbsvej]]. Fra Torvet var sat vej af til [[Marienlund]], det blev senere til [[Fredensgade]], i nybyggertiden hed den dog Reberbanen eller Granskoven. Der var også en vej fra Torvet til [[Silkeborg Hovedgård]], ligesom der var før byen blev anlagt. Det blev senere til den nu nedlagte gade, [[Kirkebakken]].
==Kun 15 alen brede gader==
Torvet var projekteret mindre end det nuværende, der var afsat plads til [[Det gamle rådhus | rådhus]] og kirke, blot lige modsat den beliggenhed, vi kender i dag.
Gaderne var fastsat til ikke at være over 15 alen brede (9.4 m), og det blev med udviklingen naturligvis alt for smalle hovedgader.
Når byen i den første nybyggertid kunne vokse betydeligt husmæssigt uden udvidelse af arealet, hang det sammen med, at grundene var afsat så store, at de kunne udstykkes. Grundene var gratis for at opmuntre folk til at bosætte sig.
==1848 og 1849 - flere grunde==
Allerede i 1848 måtte man dog til at udvide med flere grunde langs Vestergade, og ved samme lejlighed blev der lavet en brandvej fra Torvet til Langsø, den nuværende [[Rådhusgade]] og . I marts 1849 vedtog man at etablere en vej fra Torvet mod Virklund, mellem to eksisterende grundstykker. Her udlagdes 17 mindre grunde langs siden. Det blev til den nuværende [[Søndergade]], der i den første tid benævntes Lillegade og på de første bykort Themgaden.
==1851==
==1854==
Med hensyn til autorisation af gadenavne kom der i 1854-55 1855 et cirkulære, hvori det hed, at det er kommunerne, der bestemmer gadernes navne i byerne.
==1856==