[[Billede:drechsel.jpg|thumb|300px|Portræt af Georg Vilhelm Louis Drechsel]]'''Georg Vilhelm Louis Drechsel''' (1814-1889) blev født i Jægersborg som søn af toldkaserer, oberstløjtnant Christoph Ernst Drechselog Ida Cathrine Georgia de Tuxen. Han giftede sig i 1849 med Elisabeth Charlotte (Elise) Posselt. Han I 1831 blev han student i 1831 og i 1837 juridisk kandidat i 1837.
Fra 1841 til 1845 var han ansat som volontør og kopist i Generaltoldkammeret, derefter var han i to år kontorchef ved Frederiksværks Krudtværks hovedkontor i København. Fra 1848 fungerede han som toldinspektør i Nakskov. I 1853 fik han titlen "kammerjunker" og i 1887 "etatsråd". 1853 stillede han op som kandidat ved Folketingsvalget i Odense.
== ”Silkeborg Birk” oprettes i 1854 ==Da jurisdiktionen ”[[Silkeborg Birk]]” blev oprettet i 1854 tiltræder kammerjunker Georg Vilhelm Louis Drechsel tiltrådte han embedet som [[Borgmestre i Silkeborg | birkedommer]] og blev dermed Silkeborgs første birkedommer, politimester og tillige kongevalgt formand for kommunalbestyrelsen. Det første år måtte han bo på hotel, men i 1855 opførte han den første af de store embedsmandsvillaer i byens vestlige udkant på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Hostrupsgade]] – [[Birkedommerboligen]] (Vestergade 32).
Georg Vilhelm Louis Drechsel blev Silkeborgs første birkedommer, politimester og tillige kongevalgte formand for kommunalbestyrelsen. Han var en dygtig og kundskabsrig jurist, men af et sind, der ofte bragte ham i modsætning til andre menneskersom embedsmand var uddannet under enevælden. Ikke mindst var der Hans myndige og selvbevidste ledelsesstil kombineret med hans stejle og stædige karakter skabte mange konflikter mellem ham og papirfabrikant Michael Drewsen – den kongevalgte leder af byen overfor i den af befolkningen ”kårede” konge på Silkeborgopvoksende by.
Birkedommer Drechsels personlige ledelsesstil skabte mange konflikter == Konflikter i kommunalbestyrelsen. Det kom så vidt, at den mangeårige formand Zeltner på hele kommunalbestyrelsens vegne i 1883 direkte anmodede birkedommeren om at trække sig tilbage, da V. Drechsels virke opvoksende by ==Ikke mindst var en hæmsko for byens videre udvikling. Samarbejdsklimaet i kommunalbestyrelsen der konflikter mellem ham og den ligeså selvrådige papirfabrikant [[Michael Drewsen]] – den kongevalgte borgmester leder af byen overfor den af befolkningen ”kårede” konge på Silkeborg. Begge havde store magtbeføjelser, og ingen af dem tålte ret godt, at andre blandede sig i områder, hvor de selv mente, at her bestemte de folkevalgte medlemmer var elendigt. Situationen skyldtes imidlertid snarere borgmesterens personlighed end grundlæggende politiske uoverensstemmelser - både V. Drechsel og Hvar f. Ceks. Zeltner var at karakterisere fortørnet over den udvidelse af valgretten, som højrefolkkom i 1866, hvorved mange af papirarbejderne fik stemmeret. Han beskyldte direkte Michael Drewsen for at påvirke arbejderne til at stemme på bestemte kandidater.
Det daglige, kommunalpolitiske arbejde var præget af, at Samarbejdsklimaet i kommunalbestyrelsen mellem den kongevalgte borgmester havde et særskilt mandat, som kom fra kongen (statsmagten) og de folkevalgte medlemmer var heller ikke fra vælgernegodt. Birkedommer Drechsel Det kom så vidt, at den mangeårige formand [[H. C. Zeltner]] på hele kommunalbestyrelsens vegne i 1883 direkte anmodede birkedommeren om at trække sig tilbage, da hans virke var en mangesidig mand med interesse hæmsko for byen, handelen, landbruget mbyens videre udvikling.m. Han drev selv landbrug Situationen skyldtes imidlertid snarere borgmesterens personlighed end grundlæggende politiske uoverensstemmelser - både Drechsel og Zeltner var med til at stifte Silkeborg og Omegns Landboforening i 1860højrefolk.
Men som embedsmand blev han kendt som stivstikker og for sin usmidige ledelse af byens arbejde[[Billede:drechselvilla. Kommunalbestyrelsen var derfor i perioder i større eller mindre opposition til den udpegede borgmester. I denne kontrovers kom formændene for den kommunale repræsentation til at spille en rolle som modpart til V. Drechsel. Formændene for kommunalbestyrelsen var frem til 1880 godsforvalter Bindesbøll jpg|thumb|300px|Birkedommerboligen (1855-1856Vestergade 32), fabriksejer Michael Drewsen (1857), sagfører Zielian (1860-1868) og støberiejer H. C. Zeltner (1858-1859 og 1868-1889). ]]
I det offentlige liv var der gnidninger mellem birkedommer Drechsel Birkedommeren nærede dog stor interesse for byen, handelen og fabriksejer Michael Drewsenlandbruget. Begge havde store magtbeføjelser, Han drev selv landbrug og ingen af dem tålte ret godt, var med til at den anden blandede sig stifte [[Silkeborg og Omegns Landboforening]] i områder, hvor de selv mente, at her bestemte de1862. Birkedommeren Han var meget vred over den udvidelse også blandt initiativtagerne til oprettelsen af valgretten, som kom byens første pengeinstitut [[Silkeborg Spare- og Laanekasse]] i 1861, hvorved mange af papirarbejderne fik stemmeret. Han beskyldte direkte Michael Drewsen for at påvirke arbejderne til at stemme på bestemte kandidater1860.
== Afsked i oktober 1886 ==Drechsel tiltrådte sit embede som birkedommer tog sin afsked i 1854, da Silkeborg var blevet oprettet som selvstændig retskredsoktober 1886 og flyttede derefter til København. Det første år måtte han bo på hotelHan beholdt dog sin tilknytning til egnen, men i 1855 opførte idet han den første af de store embedsmandsvillaer ejede [[Ludvigslyst]] i byens vestlige udkant på hjørnet [[Svejbæk]] og en villa ved [[Himmelbjerget]] - en del af Vestergade [[Himmelbjergården]]. Her døde han 28.6. 1889 og Hostrupsgade – dette er grunden til, at han er begravet på Gl. Rye Kirkegård. Drechsels efterfølger [[BirkedommerboligenTheodor Adler Lund]] (Vestergade 32)tiltrådte embedet som birkedommer 30. november samme år.
I 1961 købte [[Tårnkomitéen]] gravstedet for en periode på 100 år, fordi det var blevet ret forsømt. I 1981 opsagdes imidlertid aftalen, hvorefter gravstedet blev sløjfet. Gravstenen er dog bevaret på kirkegården.
== ”Silkeborg 1840-1880” ==
Drechsel har ydet et betydeligt bidrag til belysning af Silkeborgs første tid med værket ”Silkeborg 1840-1880” (1880).
Drechsel tog sin afsked i i oktober 1886. Hans efterfølger == Drechselsvej ==[[Theodor Adler LundDrechselsvej]] tiltrådte embedet som birkedommer 30har navn efter Georg Vilhelm Louis Drechsel. november 1886. Adler Lund ønskede ikke at overtage forgængerens bolig Byens til tider anstrengte forhold til ham og opførte sin egen på Søndergade 45hans fremfærd i den lange embedsperiode kan være årsagen til, at det er en lidt ydmyg sidevej til [[Vestergade]], der er opkaldt efter ham.
Drechsel flyttede efter sin afsked til København. Han beholdt dog sin tilknytning til egnen idet han ejede Ludvigslyst == Søn borgmester i Svejbæk og en villa ved Himmelbjerget. Her døde han 28.6. 1889. Derfor ligger han begravet på Gl. Rye Kirkegård. Aarhus == I 1961 købte Tårnkomitéen gravstedet for en periode på 100 år, fordi det var blevet ret forsømtSønnen [http://aarhuswiki. I 1981 opsagdes imidlertid aftalen, hvorefter gravstedet blev sløjfet. Gravstenen er dog bevaret på kirkegården.dk/wiki/Ernst_Drechsel Ernst Cristopher Lorenz Drechsel har ydet et betydeligt bidrag til belysning af Silkeborgs første tid med værket ”Silkeborg 1840] (1858-1880” (18801932)var borgmester i Aarhus i perioden 1905-1919.
[[Drechselsvej]] har navn efter Kategori:Personer|Drechsel, Georg Vilhelm Louis Drechsel. Byens til tider anstrengte forhold, til birkedommeren og hans fremfærd i den lange embedsperiode kan være årsag til, at det er en lidt ydmyg villavej - sidevej til ]][[VestergadeKategori:Borgmestre|Drechsel, Georg Vilhelm Louis]], der opkaldes efter ham.
