Ændringer

'''Gudenaa fabriker''' Fabriker blev grundlagt i 1910 af [[Bertel Søndergaard]], der var uddannet møllebygger. Det Virksomheden startede som maskinhandel med landsbrugsmaskiner, men udviklede sig under og efter 1. verdenskrig til en decideret fabrik. Årsag: Under krigen var det ikke let at få maskiner at handle med, og hvad gør man så? Man er nødt til selv at producere, og det blev starten. [[Billede:Gudenaa_fabriker.jpg|thumb|330px|Produktionshallen, ca. 1948]]

Noget af det første, der blev fremstillet, var kartoffelkogere til landbruget, så man selv kunne koge foderkartofler til svinene. Produktionen af plæneklippere blev startet i 1934 og den første model af motorplæneklipper var klar i 1936. Den hed GUDENAA MINORGudenaa Minor.

Den første model af håndklippere var klar i 1935 og hed E20. Den blev fremstillet i 3 tre andre størrelser (E21,E22 og E23)de , som havde en klippebredde fra 35cm 35 cm til 50cm50 cm.

Fabrikken lå i mange år på [[Toldbodgade ]] i Silkeborg, men Betel Søndergaard købte gården [[Kristinedal]] i [[Virklund]], og her blev der i 1949 først bygget en fabrik kun til plæneklippere, som fik navnet Virklund Maskinfabrik. Det hed den frem til 1973; derefter bruges benyttede man kun navnet Gudenaa Fabriker.

Den resterende produktion af pumper,sprøjter og markvanding bliver blev flyttet til Virklund sidst i 50´erne1950'erne. Denne fabrik hed Gudenaa Fabriker (den blev senere købt af ALUSOL, der fremstillede baldakiner og gitre).

Nu Dermed var hele produktionen flyttet til Virklund,og da jeg kom i lære på Virklund Maskinfabrik i . I 1965 var vi der ca.60 mand der beskæftiget på Virklund Maskinfabrik og ca.40 mand på Gudenaa Fabriker.

B. Søndergaard dør døde og fabrikkerne sættes sattes til salg. Det norske selskab Norlett køber Gudenaa købte fabrikken i 1977 og nu sælges . Derefter solgtes der både plæneklippere og Norlett-produkter, så som rotorklippere, havefræsere og belysning.Da Norlett/Gudenaa er var på sit højeste,er var der ca.70 ansatte alt ialt. Og der var planer om at bygge en ny fabrik.

Norlett kommer kom i økonomiske problemer i 1980 og sælger solgte til Elektrolux fra Sverige. Elektrolux har havde ikke planer om at fortsætte produktionen af dyre kvalitetsklippere, så vi får besked på at fabrikken lukkes meddeltes det at den ville lukke med udgangen af 1981. Der forsøges gjordes forsøg på salg til anden side, men uden held.

I januar 1982 købes kom fabrikken tilbage på danske hænder af 3 . Det var de tre forretningsfolk (Peter Neergaard,Alan Nyegaard og Freddy Iuel Brockdorff), og der startede produktionen starter op igen med 6 mand på "gulvet"(John Christiansen,Mogens Rasmussen,Henning Hansen,Søren Sørensen,Jørn Prusse Jensen og Knud Erik Laursen),og 3 samt tre funktionærer(Hans Kunø,Otto Andersen og Svend Søndergaard). Allerede samme år afløstes Sv. Søndergaard af Kirsten Hartmann på posten som salgschef, da salget gik trægt.

Køberne af Gudenaa kommer Fabriker kom i problemer, da de investerer investerede i virksomheder der giver gav underskud. Så i 1989 køber købte Ginge i Brønderslev Gudenaa, og i 1990 beslutter besluttede de at flytte produktionen hjem til fabrikken i Brønderslev.

Der produceres stadig Gudenaa Plæneklippere (her i 2010), men det foregår ikke i Virklund. Den gamle fabrik er fjernet; den sidste rest, der er tilbage, er fyrrummet og skorstenen, der sørger for varme til IDEMØBLER, der nu er på adressen. Man kan godt sige at skorstenen ryger endnu.

Jeg vil Her skal ikke nævne nævnes alle de forskellige modeller,der er fremstillet i tidens løb; men prøve at give en fornemmelse afblot gives smagsprøver på, hvor omfattende produktionen var.

Det særlige kendetegn ved en GUDENAA er knivene. Overkniven har 5 knive(de første dog kun 4), der er vredet så meget, at klippevinkelen bliver som på en saks. Der slibes skær og frigang på både under- og overkniv, så den klipper græsset og ikke "slår" græsset. Klipperne er lavet, så de er lette at reparere. Vi Man sagde: "Køb en GUDENAA, det vil dine børn sætte pris på, for de skal arve den".

De første klippere er blev fremstillet i støbejern med træskaft; dog ikke knivene, som er var af specialstål. Senere får fik støbejernshjulene en gummiring, det er var ca.1960. I 1967 indføres indførtes aluminiumssideskjolde og plastikhjul (abs), og træskafterne afløses afløstes af stålskafter, det er også ca.1960Det var i 1950'erne.

Der er blev fremstillet 13 forskellige modeller i støbejern, med en klippebredde fra 26cm 26 cm til 50cm50 cm.Fra 1967 og frem til 1990, er blev der fremstillet 6 seks forskellige modeller i aluminium, med en klippebredde fra 33cm 33 cm til 40cm40 cm. Den sidste model var GU400.Den blev også eksporteret til USA under navnet TRUE CUT.GU400 produceres stadig af Ginge år 2010. PS!(Vi havde Endelig blev der udviklet en lille el-klipper, men den blev dog markedsført som en GINGE).

Motorklipperne har samme historie som håndklipperne med hensyn til udvikling fra støbejern til aluminium, dog vedblev en enkelt maskine,nemlig S54,at blive fremstillet i støbejern,samt knivbjælken til L45;men det var af hensyn til kvaliteten.Vi Man prøvede en kort periode at fremstille knivbjælken i stål,men den kunne bøje,så derfor gik man tilbage til støbejern.

Inden jeg kommer nærmere ind på motorklipperne, Det skal det nævnes, at Gudenaa også fremstillede sin egen motor.Det var en 2-takts motor,der blev kaldt GUDENAA.Den blev lavet i 7 syv forskellige størrelser,de 2 to første, nemlig F20 og F30,har jeg er der ikke noget bevaret data på;men de 5 fem sidste,hvor den mindste hed A10 og den største hed A50/51,er der data på.Den blev produceret frem til først i 50erne 1950'erne og blev afløst af en JAP-motor,som igen blev afløst af den kendte Briggs & Stratton.En enkelt sæson brugte vi - omkring 1966-1967 - brugtes en Aspera motor fra Italien,- det var noget "møj";men årsagen var,at motorerne fra USA var sneet inde,og så stod vi man uden motorer til en ny sæson.Det var en "katastrofe". Der blev fremstillet ca. 35 forskellige motorklippere med en klippebredde fra 42 cm til 90 cm, dertil kommer mange kombinationer med motorklipper og efterhængte klippere. Næsten alle de store klippere, så som G17, havde forladsaksel så overkniv og fremtræk var uafhængig, det vil sige at overkniven kunne udkobles, mens maskinen kørte. Alle de små motorklippere blev trukket af overkniven, det vil sige at motoren trak overkniven, som så trak hjulene ved hjælp af pahl og drev (lige modsat af håndklipperne, hvor hjulene trækker overkniven ved hjælp af pahl og drev). En del af klipperne var med trumle og ikke bagrulle, som eksempel kan nævnes G17, som med trumle vejede 350 kg. Der blev fremstillet to modeller af el-motorklippere, nemlig L45-el og A45-el (A45-el var med tromle).Det var omkring 1966i 1971. For at illustrere B .Søndergaards krav til kvalitet skal nævnes, at der blev fremstillet en rotorklipper N2 med aluminiumsskjold fra 1957 til 1959; men da klippekvaliteten ikke var god nok, blev produktionen af denne model stoppet. Han tænkte ikke på, hvad kunderne ønskede. Han ville ikke levere en klipper, der gav et dårligt klipperesultat. Havde han ikke været så stædig og enerådig, kunne det være, at det var GUDENAA, der havde købt GINGE. ==Heste-67, traktor- og hydraulikklipperne== De fleste af de såkaldte bugserede klippere var i støbejern, hvilket betyder, at sideskjolde og knivbjælke for underkniv var støbte. Den første hestetrukne klipper, en B8, lignede en sulky til travløb; kusken sad bare på en plæneklipper i stedet for på en tohjulet vogn.

Der er fremstillet blev produceret fire modeller af klippere til bugsering af hest eller traktor; men der var ca.35 forskellige motorklippere 40 kombinationsmuligheder, og største klippebrede var 675 cm med en klippebredde fra 42cm til 90cmT19, som var ni stk. T80 klippere blev spændt sammen via et træksystem. Den af de store klippere,der til kommer mange kompinationer med motorklipper blev solgt flest af, og efterhængte klippereproduceret i længst tid var B80. I 1966 var det et styktal på 500 pr. år, og i 1984 var styktallet på 200 pr. år.

Næsten alle de store klippere så som G17 havde forladsaksel så overkniv Hydraulikklippere blev der også produceret. Den første prototype hed APOLLO5 og fremtræk var uafhængig, det vil sige at overkniven kunne udkobles mens maskinen kørtefra 1969. Alle de små motorklippere Der blev trukket af overkniven,det vil sige at motoren trak overkniven,som så trak hjulene ved hjælp af pahl og drev (lige modsat af håndklipperne, hvor hjulene trækker overkniven ved hjælp af pahl og drev)gjort et nyt forsøg i 1972 med en HYDROMAT med tre klippeenheder.En del af klipperne Det var en kolos med trumle folkevognsmotor og ikke bagrulle,som eksempel kan nævnes G17 som med trumle vejede 350kgen olietank på 200 l.Der er fremstillet 2 modeller af el-motorklippere,nemlig L45-el og A45-el(A45-el var problemer med tromle).Det var i 1971at holde olien kold.

For Det var først efter at illustrere B.Søndergaard`s krav til kvalitet skal nævnesNORLETT kom ind i billedet i 1979,at der det tog fart. Der blev fremstillet to modeller, én med en rotorklipper N2 med aluminiumsskjold fra 1957 til 1959; men da klippekvaliteten ikke var god nok, blev produktionen af denne model stoppet.Han tænkte ikke klippebreddepå 60 cm og én på hvad kunderne ønskede80 cm. Han ville ikke levere en klipper,Også her blev der leverede et så dårligt klipperesultatlavet mange varianter for de forskellige traktortyper.Havde han ikke været så stædig og enerådig,kunne det være,at det Den største var GUDENAAen U580, der havde købt GINGEmed en klippebredde på 360cm.

HESTE-,TRAKTOR- og HYDRAULIKKLIPPERELidt produktionstal:

De fleste af de såkaldte bugserede Da det gik bedst, blev der produceret 20.000 stk håndklippere, 7.900 stk motorklippere og 650 stk efterhængte klippere pr. år. Det er nok omkring 1.000.000 plæneklippere, der blev produceret i Virklund i støbejern,og det betydertidens løb.Det skal også nævnes,at sideskjolde fabrikken var underleverandør af klippere eller knive til andre fabrikater, såsom: Stiga, Agria, Hako og knivbjælke for underkniv er støbteGutbrot.

Den første hestetrukne klipper==Pumper,en B8,lignede en sulky til travløb;kusken sad bare på en plæneklipper i stedet for på en tohjulet vogn.markvanding og sprøjter==

Gudenaa Fabriker producerede også pumper til markvanding og vandværker. Der blev produceret 4 modeller af klippere var 15 forskellige størrelser med el-motor; seks forskellige størrelser med benzinmotor og endelig fire forskellige til bugsering af hest enten kraftoverførsel eller remtræk fra traktor;men der var ca.40 kompinationsmulighederDe sidste pumper blev fremstillet omkring 1975. Til markvanding kunne man få syv forskellige størrelser af sprinklere, enten med eller uden hurtigkobling,og største klippebrede seks forskellige regnkanoner. Ulempen ved GUDENAA MARKVANDING var 675cm med en T19,som er 9stkat man skulle flytte vandrørene. T80 klippere spændt sammen via et træksystem.Den af de store klippere der er solgt flest Det problem løstes afkonkurrenterne både i Bording og Fasterholdt,og produceret i længst tid er B80. I 1966 var før man gjorde det et styktal på 500 pr. år,og i 1984 var styktallet på 200 pr. årGudenaa.

Hydraulikklippere blev der Sprøjter var også producereten stor artikel frem til sidet i 1960'erne. Der blev fremstillet seks forskellige modeller for håndkraft.Den første prototype hed APOLLO 5 og er fra 1969sidste,så blev der gjort et nyt forsøg i 1972 med en HYDROMAT med 3 klippeenhederblev produceret, var TORNYSTERSPRØJTEN.Det var en kolos med folkevognsmotor og en olietank på 200Lca. Der i 1976 og seriestørrelsen var problemer med at holde olien koldpå 15 stk.

Det var først efter at NORLETT kom ind i billedet,at det tog fart i 1979.Der Motorsprøjter blev fremstillet 2 modelleri fire forskellige størrelser. Den mindste,1 en H20 havde en ydeevne på 60cm`s 750 l. pr. time, og 1 på 80cm`s klippebreddeden største, en H60 kunne levere 5.Også her 000 l. pr. time. Motorsprøjterne kunne også fåes uden motor; men med aksel for remskive eller kraftoverføring. Så blev der lavet mange varianter den kaldt for de forskellige traktortyperen motorpumpe.Den største var Disse sprøjter blev også leveret påbygget en U580lille vogn med tank,fra 100 l. til 1.000 l. Vognen kunne fåes med en klippebredde på 360cmtræk for håndkraft, hestekraft eller traktor alt efter ønske. Selve tanken kunne fåes i stål, messing eller teaktræ og senere også i plast. Motorsprøjten blev endvidere brugt, når der skulle males bliktage (pandeplader).

Lidt produktionstal,for at fornemme hvor mange klippere der er produceret.Da det gik bedst Tågesprøjter til direkte påbygning af traktor blev der produceret 20000 stk håndklippere,7900 stk motorklippere i to type: type P for én række træer og 650 stk efterhængte klippere prtype R for to rækker.årDe samme typer blev også lavet som vogne med forskellig tankstørrelse.Det er nok omkring 1.000.000 plæneklippere der er produceret i Virklund i tidens løb.Det skal også nævnes,at vi Der var underleverandør af klippere eller knive til andre fabrikater,såsom: Stiga, Agriaseks størrelser, Hako og Gutbrotde første blev fremstillet i 1937.

PUMPERMarksprøjter var også i produktprogrammet. De første var til montering på en hestevogn med en spredebredde på 4 m eller 6 m. Sprøjten blev betjent af to mand, MARKVANDING OG SPRØJTER :som stod ved pumpen, ligesom ved de gamle brandsprøjter. Senere blev de bygget med motorpumpe og til montering på en traktor. Spredebommen var nu på 8,5 m.

Gudenaa producerede også pumper til markvanding og vandværker.Der var 15 forskellige størrelser med el-motor;6 forskellige størrelser med benzinmotor og endelig 4 forskellige til enten kraftoverførsel eller remtræk fra traktor. De Den sidste pumper marksprøjte, der blev fremstillet omkring 1975produceret hed GUDENÅ AGRO, det var først i 1960'erne. Den havde en plasttank på 600 l.Til markvanding kunne man få 7 forskellige størrelser af sprinklere,enten med eller uden hurtigkobling,og 6 forskellige regnkanonervar som standard tilpasset en Ferguson 178.Ulempen ved GUDENAA MARKVANDING Egenvægten var, at man skulle flytte vandrørpå ca.Det problem løste de både i Bording og Fasterholdt før os265 kg plus 600 l. vædske.

Sprøjter var også en stor artikel frem Til alle sprøjterne leveredes Riffel og Bruserør plus forlængelsesrør på 1 m til sidet i 60èrne5 m.Der blev fremstillet 6 forskellige modeller for håndkraft.Den sidsteNogle af rørene var af bambus, der blev produceret,var TORNYSTERSPRØJTEN.Det var ca.i 1976 og seriestørrelsen var på 15 stkligesom en lang fiskestang.

Tågesprøjter til direkte påbygning Der var selvfølgelig Græsfang af forskellig størrelse og udformning. Der var en tohjulet traktor med fingerklipper, fejekost, sneplov og grusspreder. Der var fire modeller i sneslynger. Der var seks modeller i slibemaskiner til plæneklippere - den der blev produceret i 2 typerflest af var BS 1000,en type P som sidst blev fremstillet i 1974. Seriestørrelsen var 5 til 10 stk. Der blev også produceret pudderblæsere både for en række træer hånd- og type R for to rækker træermotorkraft og slangevogne. De samme typer I 1935 blev der blev også lavet som vogne med forskellig tankstørrelseen bejsesprøjte.Der var 6 størrelserDertil kom forskelligt produktionsudstyr såsom reoler,reolvogne og de første blev fremstillet stiger.Gudenaa Fabriker var også underleverandør af drejede komponenter fra egne automatdrejebænke. For eksempel leverede man dele til BUHK-traktorer i 1937Kalundborg.

Marksprøjter var også i produktprogrammet,de første var til montering på en hestevogn,med en spredebredde på 4m eller 6m.Sprøjten blev betjent ==Arkiv==Dele af 2 mand,som stod ved pumpen,lige som ved de gamle brandsprøjter.Senere blev de bygget med motorpumpe og til montering på en traktor.Spredebommen er nu Gudenaa Fabrikers arkiv findes på 8,5m[[Silkeborg Arkiv]] (A724).

Den sidste marksprøjte der blev produceret hed GUDENÅ AGRO.Den havde en plasttank på 600L,<div style="border: 1px solid black; background-color: #eeeeee; padding: 30px;">===Personer og som standard tilpasset en Ferguson 178.Egenvægt på ca.265kg plus 600L vædske.Vi er nu først i 60`erne.historier fra "Fabriken"===

Til alle sprøjterne fåes Riffel I tidens løb har der været mange ansat i kortere eller længere tid. Den smed, jeg først vil nævne, er '''Jens Kroman'''. Han er en af de først ansatte, og rygtet vil vide, at han blev tilbudt at blive kompagnon i firmaet, engang hvor det kneb med lønningerne. Han takkede nej, og Bruserør plus forlængelsesrør gik antagelig på 1m pension i 1956. Af personer, der er "blevet til 5mnoget" har vi først '''Herluf''' '''Pedersen''', der blev den første fuldtidsansatte kasserer i [[Metal Silkeborg]]. Nogle '''Leif G. Hansen''' der blev formand i Metal Silkeborg. '''Finn Sørensen''' der var tillidsmand for SID på fabrikken, og blev formand for [[SID i Silkeborg]]. På det tidspunkt var han medlem af rørne [[DKP]]. Han skiftede til [[socialdemokraterne]] og blev ansat i hovedforbundet i København. '''Rolf Langvad''', der var tillidsmand for smedene og som blev ansat på arbejdsformidlingen. '''Christian Juhl''', blev formand for [[3F i Silkeborg]]. Jeg er næsten sikker på,at han blev meldt ind i SID, da han blev ansat på Gudenaa. Han var lige færdig på seminariet; men det var ikke let at få arbejde i folkeskolen, når man var medlem af bambusDKP. '''Erik Jensen''',ligesom der i mange år var i bestyrelsen for Metal Silkeborg. Han var en lang fiskestangfantastisk dygtig tillidsmand (han afløste Rolf Langvad) og har æren for mange af de goder, vi havde på fabrikken. '''Åge Andersen''', der var en dygtig værktøjsmager. Han har i dag værktøjsfabrik i Støvring. '''Orla Knudsen''', som var i lære samtidig med mig. Han er i dag medejer af maskinfabrikken [[KUNI]] i Silkeborg. Engang var vi med [[Silkeborg Tekniske Skole|Teknisk Skole]] nede at besøge Hannover Messen. Her gik det så godt, at Orla måtte op om natten og binde sengen, for den ville ikke stå stille. Det var en god tur, ledet af "Asger Jernarm", lærer på teknisk skole. '''Hans Kunø''' var den sidste "rigtige" værkfører på fabrikken. Han havde været på "valsen" og var en dygtig drejer. Han var tillidsmand for smedene, inden han blev værkfører, og han var formand for [[Naverne i Silkeborg]] i mange år. Da han gik på efterløn i 1984, fik jeg æren af at efterfølge ham, og havde de sidste seks år produktionen var i Virklund, derefter fik jeg 17 dejlige år på [[Danfoss]] i [[Hårup]].

Der var selvfølgelig Græsfang af forskellig størrelse Alt er ikke skæg og udformningballade, Jeg husker stadig tydeligt, den fredag eftermiddag, der blev stille på fabrikken.Der var en tohjulet traktor med fingerklipperEn ung arbejdsmand,fejekost'''Verner Hermandsen''',sneplov havde været i gang med at blande beton og grussprederstøbe fliser ovre på gården, sammen med Viggo Jensen.Der Viggo var 4 modeller i sneslyngerblevet dårlig, og kørte hjem til middag.Der Så skulle Verner selv bruge det sidste beton og gøre blandemaskinen ren .Når han var 6 modeller i slibemaskiner til plæneklippere,den der blev produceret flest af var BS 1000færdig,skulle han hjælpe med at feje på fabrikken. Da han ikke dukkede op som sidst aftalt, gik Harald Søndergaard over for at se, hvor ham blev fremstillet i 1976af.Seriestørrelsen Verner lå da livløs ved blandemaskinen, et kabel var 5 til 10 stkrykket løs så han havde fået stød.Der Han blev kørt på sygehuset; men stod ikke til at redde. Hans far, '''Josef Hermandsen''', arbejdede også produceret pudderblæsere både for hånd- på fabrikken, og motorkraft og slangevognevar med ambulancen.Der blev lavet en bejsesprøjte i 1935.Der til Det var Josef, der kom forskelligt produktionsudstyr såsom reolertilbage til fabrikken med den kedelige besked,reolvogne og stiger.Gudenaa så var også underleverandør af drejede komponenter fra vore automatdrejebænke.For eksempel leverede vi dele tillidsmændene rundt til BUHK-traktorer i Kalundborgos alle og fik stoppet maskinerne. Der var en knugende stilhed.

I tidens løb har der været mange ansat i kortere eller længere tid.Den smed,jeg først vil nævne,er '''Jens Kroman''',han er en af de først ansatte,==Løn- og rygtet vil vide,at han blev tilbudt at blive kompagnon i firmaet,engang hvor det kneb med lønningerne.Han takkede nej,og gik antagelig på pension i 1956.Af personer der er "blevet til noget" har vi først '''Herluf''' '''Pedersen''',der blev den første fuldtidsansatte kasserer i Metal Silkeborg. '''Leif G.Hansen''' der blev formand i Metal Silkeborg. '''Finn Sørensen''',der var tillidsmand for SID på fabrikken,og blev formand for SID i Silkeborg.På det tidspunkt var han medlem af DKP.Han skiftede til socialdemokraterne og blev ansat i hovedforbundet i København. '''Rolf Langvad''',der var tillidsmand for smedene,han blev ansat på arbejdsformidlingen. '''Christian Juhl''',der i dag(2010)er formand for 3F i Silkeborg.Jeg er næsten sikker på,at han blev meldt ind i SID,da han blev ansat på Gudenaa.Han var lige færdig på seminariet; men det var ikke let at få arbejde i folkeskolen,når man var medlem af DKP. '''Erik Jensen''',der i mange år var i bestyrelsen for Metal Silkeborg,han var en fantastisk dygtig tillidsmand(han afløste Rolf Langvad),og har æren for mange af de goder,vi havde på fabrikken. '''Åge Andersen''',der var en dygtig værktøjsmager,han har i dag værktøjsfabrik i Støvring. '''Orla Knudsen''',som var i lære samtidig med mig.Han er i dag medejer af maskinfabrikken KUNI i Silkeborg.Engang var vi med tekniskskole nede at besøge Hannover Messen.Her gik det så godt,at Orla måtte op om natten og binde sengen,for den ville ikke stå stille.Det var en god tur,ledet af "Asger Jernarm",lærer på tekniskskole. '''Hans Kunø''' var den sidste "rigtige" værkfører på fabrikken.Han havde været på "valsen" og var en dygtig drejer.Han var tillidsmand for smedene, inden han blev værkfører,og han var formand for Naverne i Silkeborg i mange år.Da Hans gik på efterløn i 1984,fik jeg æren af at efterfølge ham,og havde de sidste 6 år produktionen var i Virklund,derefter fik jeg 17 dejlige år på Danfoss i Hårup.arbejdsforhold==

Heldigvis bliver alle "til noget"Generelt vil jeg påstå,at der var gode løn- og der er mange personer,som også kunne nævnesarbejdsforhold på fabrikken.Det bliver de måske nu. Jeg vil nævne '''Åge Jacobsen''',der startede som arbejdedreng som 14´årig,kom i lære og havde 40`års jubilæum i en alder ikke af 54.Når han skar sig på en drejespån, tog han lighteren selv; men takket være nogle dygtige tillidsmænd og brændte såret,så blødningen stansedeaktive klubber.Da jeg blev udlært Både SID og kom ind som soldatMETAL. Aflønningen på fabrikken har,sagde så langt jegkan se tilbage,"aldrig mere Gudenaa";men Åge Jacobsen ville vædde været akkordløn medfå timelønnede. De ældste akkordpriser går tilbage til 1940'erne, at jeg kom tilbageog her er priser på 1,55 øre pr.Vi væddede 10 ølstk.Jeg kom tilbage i 1974,og Åge Jacobsen skulle have sine øli 1948 er lønnen 2-3 kr.Han påstodi timen,at vi væddede og lønnen for en kasse ølkomplet lydpot til en Gudenaa Motor er 4,60 kr.,så det den skulle laves på max. 2 timer. I 1965 fik han,og resten af den tid vi arbejdede sammen,havde vi en lille "sag" kørende om 20 ølførsteårs lærling 90 øre pr. Da vi væddede var der 50 øl time + 10 øre i en kasseproduktionstillæg,og han en svend fik kun 30;men det var også 20 øl mere end de ca. 10 øl vi væddede og 20 øl mindre end det han påstodkr. En anden personlighed I 1971 var '''Richard Hårup ''' ,lønnen for en rigtig lun fyr,der tit hjalp svend på 12-13 kr. pr. time. Derefter begyndte det at gå hurtigt; i haven hos B1974 var akkordlønnen steget til 26-35 kr.Søndergaardpr.Engang arbejdede han time. Det var en fordobling på en stige3 år.Det samme var tilfældet fra 1974 til 1979,da Søndergaard kom forbihvor lønnen nu er 43-47 kr."Pas nu på de ikke falder ned",sagde Søndergaard,"det skal jeg nok",svarede Richard,"for min bro`r faldt engang ned pr.time.En ny fordobling af timelønnen har vi i 1987 med en 10m høj stige"løn på 88-89 kr."Det var dog forfærdeligt",udbrød Søndergaard,"kom han alvorligt til skade"pr."Nej"svarede Richardtime.Da produktionen flyttes til GINGE i Brønderslev,"for det var fra det nederste trin"er lønnen over 100kr. pr. time.