Ændringer

'''Gudenaa fabriker''' Fabriker blev grundlagt i 1910 af [[Bertel Søndergaard]], der var uddannet møllebygger. Det Virksomheden startede som maskinhandel med landsbrugsmaskiner, men udviklede sig under og efter 1. verdenskrig til en decideret fabrik. Årsag: Under krigen var det ikke let at få maskiner at handle med, og hvad gør man så? Man er nødt til selv at producere, og det blev starten. [[Billede:Gudenaa_fabriker.jpg|thumb|330px|Produktionshallen, ca. 1948]]

Noget af det første, der blev fremstillet, var kartoffelkogere til landbruget, så man selv kunne koge foderkartofler til svinene. Produktionen af plæneklippere blev startet i 1934 og den første model af motorplæneklipper var klar i 1936. Den hed GUDENAA MINORGudenaa Minor.

Den første model af håndklippere var klar i 1935 og hed E20. Den blev fremstillet i 3 tre andre størrelser (E21,E22 og E23)de , som havde en klippebredde fra 35cm 35 cm til 50cm50 cm.

Fabrikken lå i mange år på [[Toldbodgade ]] i Silkeborg, men Betel Søndergaard købte gården [[KatrinedalKristinedal]] i [[Virklund]], og her blev der i 1949 først bygget en fabrik kun til plæneklippere, som fik navnet Virklund Maskinfabrik. Det hed den frem til 1973; derefter bruges benyttede man kun navnet Gudenaa Fabriker.

Den resterende produktion af pumper,sprøjter og markvanding bliver blev flyttet til Virklund sidst i 50´erne1950'erne. Denne fabrik hed Gudenaa Fabriker (den blev senere købt af ALUSOL, der fremstillede baldakiner og gitre).

Nu Dermed var hele produktionen flyttet til Virklund,og da jeg kom i lære på Virklund Maskinfabrik i . I 1965 var vi der ca.60 mand der beskæftiget på Virklund Maskinfabrik og ca.40 mand på Gudenaa Fabriker.

B. Søndergaard dør døde og fabrikkerne sættes sattes til salg. Det norske selskab Norlett køber Gudenaa købte fabrikken i 1977 og nu sælges . Derefter solgtes der både plæneklippere og Norlett-produkter, så som rotorklippere, havefræsere og belysning. Da Norlett/Gudenaa var på sit højeste, var der ca. 70 ansatte alt ialt. Og der var planer om at bygge en ny fabrik.

Norlett kommer kom i økonomiske problemer i 1980 og sælger solgte til Elektrolux fra Sverige. Elektrolux har havde ikke planer om at fortsætte produktionen af dyre kvalitetsklippere, så vi får besked på at fabrikken lukkes meddeltes det at den ville lukke med udgangen af 1981. Der forsøges gjordes forsøg på salg til anden side, men uden held.

I januar 1982 købes kom fabrikken tilbage på danske hænder af 3 . Det var de tre forretningsfolk (Peter Neergaard,Alan Nyegaard og Freddy Iuel Brockdorff), og der startede produktionen starter op igen med 6 mand på "gulvet"(John Christiansen, Mogens Rasmussen, Henning Hansen, Søren Sørensen, Jørn Prusse Jensen og Knud Erik Laursen), samt tre funktionærer (Hans Kunø, Otto Andersen og Svend Søndergaard). Allerede samme år afløstes Sv. Søndergaard af Kirsten Hartmann på posten som salgschef, da salget gik trægt.

Køberne af Gudenaa kommer Fabriker kom i problemer, da de investerer investerede i virksomheder der giver gav underskud. Så i 1989 køber købte Ginge i Brønderslev Gudenaa, og i 1990 beslutter besluttede de at flytte produktionen hjem til fabrikken i Brønderslev.

Der produceres stadig Gudenaa Plæneklippere (her i 2010), men det foregår ikke i Virklund. Den gamle fabrik er fjernet; den sidste rest, der er tilbage, er fyrrummet og skorstenen, der sørger for varme til IDEMØBLER, der nu er på adressen. Man kan godt sige at skorstenen ryger endnu.

Jeg vil Her skal ikke nævne nævnes alle de forskellige modeller,der er fremstillet i tidens løb; men prøve at give en fornemmelse afblot gives smagsprøver på, hvor omfattende produktionen var.

Det særlige kendetegn ved en GUDENAA er knivene. Overkniven har 5 knive(de første dog kun 4), der er vredet så meget, at klippevinkelen bliver som på en saks. Der slibes skær og frigang på både under- og overkniv, så den klipper græsset og ikke "slår" græsset. Klipperne er lavet, så de er lette at reparere. Vi Man sagde: "Køb en GUDENAA, det vil dine børn sætte pris på, for de skal arve den".

De første klippere er blev fremstillet i støbejern med træskaft; dog ikke knivene, som er var af specialstål. Senere får fik støbejernshjulene en gummiring, det er var ca.1960. I 1967 indføres indførtes aluminiumssideskjolde og plastikhjul (abs), og træskafterne afløses afløstes af stålskafter, det er også ca.1960Det var i 1950'erne.

Der er blev fremstillet 13 forskellige modeller i støbejern, med en klippebredde fra 26cm 26 cm til 50cm50 cm.Fra 1967 og frem til 1990, er blev der fremstillet 6 seks forskellige modeller i aluminium, med en klippebredde fra 33cm 33 cm til 40cm40 cm. Den sidste model var GU400.Den blev også eksporteret til USA under navnet TRUE CUT.GU400 produceres stadig af Ginge år 2010. PS!(Vi havde Endelig blev der udviklet en lille el-klipper, men den blev dog markedsført som en GINGE).

Motorklipperne har samme historie som håndklipperne med hensyn til udvikling fra støbejern til aluminium, dog vedblev en enkelt maskine,nemlig S54,at blive fremstillet i støbejern,samt knivbjælken til L45;men det var af hensyn til kvaliteten.Vi Man prøvede en kort periode at fremstille knivbjælken i stål,men den kunne bøje,så derfor gik man tilbage til støbejern.

Inden jeg kommer nærmere ind på motorklipperne, Det skal det nævnes, at Gudenaa også fremstillede sin egen motor.Det var en 2-takts motor,der blev kaldt GUDENAA.Den blev lavet i 7 syv forskellige størrelser,de 2 to første, nemlig F20 og F30,har jeg er der ikke noget bevaret data på;men de 5 fem sidste,hvor den mindste hed A10 og den største hed A50/51,er der data på.Den blev produceret frem til først i 50erne 1950'erne og blev afløst af en JAP-motor,som igen blev afløst af den kendte Briggs & Stratton.En enkelt sæson brugte vi - omkring 1966-1967 - brugtes en Aspera motor fra Italien,- det var noget "møj";men årsagen var,at motorerne fra USA var sneet inde,og så stod vi man uden motorer til en ny sæson.Det var en "katastrofe". Der blev fremstillet ca. 35 forskellige motorklippere med en klippebredde fra 42 cm til 90 cm, dertil kommer mange kombinationer med motorklipper og efterhængte klippere. Næsten alle de store klippere, så som G17, havde forladsaksel så overkniv og fremtræk var uafhængig, det vil sige at overkniven kunne udkobles, mens maskinen kørte. Alle de små motorklippere blev trukket af overkniven, det vil sige at motoren trak overkniven, som så trak hjulene ved hjælp af pahl og drev (lige modsat af håndklipperne, hvor hjulene trækker overkniven ved hjælp af pahl og drev). En del af klipperne var med trumle og ikke bagrulle, som eksempel kan nævnes G17, som med trumle vejede 350 kg. Der blev fremstillet to modeller af el-motorklippere, nemlig L45-el og A45-el (A45-el var med tromle).Det var omkring 1966i 1971. For at illustrere B .Søndergaards krav til kvalitet skal nævnes, at der blev fremstillet en rotorklipper N2 med aluminiumsskjold fra 1957 til 1959; men da klippekvaliteten ikke var god nok, blev produktionen af denne model stoppet. Han tænkte ikke på, hvad kunderne ønskede. Han ville ikke levere en klipper, der gav et dårligt klipperesultat. Havde han ikke været så stædig og enerådig, kunne det være, at det var GUDENAA, der havde købt GINGE. ==Heste-67, traktor- og hydraulikklipperne== De fleste af de såkaldte bugserede klippere var i støbejern, hvilket betyder, at sideskjolde og knivbjælke for underkniv var støbte. Den første hestetrukne klipper, en B8, lignede en sulky til travløb; kusken sad bare på en plæneklipper i stedet for på en tohjulet vogn. Der blev produceret fire modeller af klippere til bugsering af hest eller traktor; men der var ca. 40 kombinationsmuligheder, og største klippebrede var 675 cm med en T19, som var ni stk. T80 klippere blev spændt sammen via et træksystem. Den af de store klippere, der blev solgt flest af, og produceret i længst tid var B80. I 1966 var det et styktal på 500 pr. år, og i 1984 var styktallet på 200 pr. år.

Der er fremstillet caHydraulikklippere blev der også produceret.35 forskellige motorklippere Den første prototype hed APOLLO5 og var fra 1969. Der blev gjort et nyt forsøg i 1972 med en klippebredde fra 42cm til 90cm,der til kommer mange kompinationer HYDROMAT med motorklipper tre klippeenheder. Det var en kolos med folkevognsmotor og efterhængte klippereen olietank på 200 l. Der var problemer med at holde olien kold.

Næsten alle de store klippere så som G17 havde forladsaksel så overkniv og fremtræk Det var uafhængigførst efter at NORLETT kom ind i billedet i 1979, det vil sige at overkniven kunne udkobles mens maskinen kørte. Alle de små motorklippere blev trukket af overkniven,det vil sige at motoren trak overkniven,som så trak hjulene ved hjælp af pahl og drev (lige modsat af håndklipperne, hvor hjulene trækker overkniven ved hjælp af pahl og drev).En del af klipperne var med trumle og ikke bagrulle,som eksempel kan nævnes G17 som med trumle vejede 350kgtog fart.Der er blev fremstillet 2 to modeller af el-motorklippere,nemlig L45-el én med en klippebreddepå 60 cm og A45-el(A45-el én på 80 cm. Også her blev der lavet mange varianter for de forskellige traktortyper. Den største var en U580, med tromle).Det var i 1971en klippebredde på 360cm.

HESTE-Da det gik bedst,TRAKTOR- blev der produceret 20.000 stk håndklippere, 7.900 stk motorklippere og HYDRAULIKKLIPPERE650 stk efterhængte klippere pr. år. Det er nok omkring 1.000.000 plæneklippere, der blev produceret i Virklund i tidens løb.Det skal også nævnes, at fabrikken var underleverandør af klippere eller knive til andre fabrikater, såsom:Stiga, Agria, Hako og Gutbrot.

De fleste af de såkaldte bugserede klippere er i støbejern==Pumper,markvanding og det betyder,at sideskjolde og knivbjælke for underkniv er støbte.sprøjter==

Den første hestetrukne klipper,en B8,lignede en sulky Gudenaa Fabriker producerede også pumper til travløbmarkvanding og vandværker. Der var 15 forskellige størrelser med el-motor;kusken sad bare på en plæneklipper seks forskellige størrelser med benzinmotor og endelig fire forskellige til enten kraftoverførsel eller remtræk fra traktor. De sidste pumper blev fremstillet omkring 1975. Til markvanding kunne man få syv forskellige størrelser af sprinklere, enten med eller uden hurtigkobling, og seks forskellige regnkanoner. Ulempen ved GUDENAA MARKVANDING var, at man skulle flytte vandrørene. Det problem løstes af konkurrenterne både i stedet for Bording og Fasterholdt, før man gjorde det på en tohjulet vognGudenaa.

Sprøjter var også en stor artikel frem til sidet i 1960'erne. Der blev produceret 4 fremstillet seks forskellige modeller af klippere til bugsering af hest eller traktor;men der var cafor håndkraft.40 kompinationsmulighederDen sidste,og største klippebrede var 675cm med en T19,som er 9stk. T80 klippere spændt sammen via et træksystem.Den af de store klippere der er solgt flest afblev produceret,og produceret i længst tid er B80var TORNYSTERSPRØJTEN. I 1966 Det var det et styktal på 500 prca. år,i 1976 og i 1984 seriestørrelsen var styktallet på 200 pr. år15 stk.

Hydraulikklippere Motorsprøjter blev der også produceretfremstillet i fire forskellige størrelser.Den første prototype hed APOLLO 5 mindste, en H20 havde en ydeevne på 750 l. pr. time, og er fra 1969den største,så blev der gjort et nyt forsøg i 1972 med en HYDROMAT H60 kunne levere 5.000 l. pr. time. Motorsprøjterne kunne også fåes uden motor; men med 3 klippeenhederaksel for remskive eller kraftoverføring.Det var Så blev den kaldt for en kolos med folkevognsmotor og motorpumpe. Disse sprøjter blev også leveret påbygget en olietank på 200Llille vogn med tank, fra 100 l. Der var problemer til 1.000 l. Vognen kunne fåes med at holde olien koldtræk for håndkraft, hestekraft eller traktor alt efter ønske. Selve tanken kunne fåes i stål, messing eller teaktræ og senere også i plast. Motorsprøjten blev endvidere brugt, når der skulle males bliktage (pandeplader).

Det var først efter at NORLETT kom ind Tågesprøjter til direkte påbygning af traktor blev produceret i billedet,at det tog fart i 1979.Der blev fremstillet 2 modeller,1 på 60cm`s to type: type P for én række træer og 1 på 80cm`s klippebreddetype R for to rækker.Også her De samme typer blev der også lavet mange varianter for de forskellige traktortypersom vogne med forskellig tankstørrelse.Den største Der var en U580seks størrelser,med en klippebredde på 360cmog de første blev fremstillet i 1937.

Lidt produktionstalMarksprøjter var også i produktprogrammet. De første var til montering på en hestevogn med en spredebredde på 4 m eller 6 m. Sprøjten blev betjent af to mand,for at fornemme hvor mange klippere der er produceretsom stod ved pumpen, ligesom ved de gamle brandsprøjter.Da det gik bedst Senere blev der produceret 20000 stk håndklippere,7900 stk motorklippere de bygget med motorpumpe og 650 stk efterhængte klippere prtil montering på en traktor.år.Det er nok omkring 1.000.000 plæneklippere der er produceret i Virklund i tidens løb.Det skal også nævnes,at vi Spredebommen var underleverandør af klippere eller knive til andre fabrikaternu på 8,såsom: Stiga, Agria, Hako og Gutbrot5 m.

PUMPERDen sidste marksprøjte, MARKVANDING OG SPRØJTER :der blev produceret hed GUDENÅ AGRO, det var først i 1960'erne. Den havde en plasttank på 600 l., og var som standard tilpasset en Ferguson 178. Egenvægten var på ca.265 kg plus 600 l. vædske.

Gudenaa producerede også pumper til markvanding Til alle sprøjterne leveredes Riffel og vandværker.Der var 15 forskellige størrelser med el-motor;6 forskellige størrelser med benzinmotor og endelig 4 forskellige Bruserør plus forlængelsesrør på 1 m til enten kraftoverførsel eller remtræk fra traktor5 m. De sidste pumper blev fremstillet omkring 1975.Til markvanding kunne man få 7 forskellige størrelser Nogle af sprinklere,enten med eller uden hurtigkobling,og 6 forskellige regnkanoner.Ulempen ved GUDENAA MARKVANDING rørene varaf bambus, at man skulle flytte vandrør.Det problem løste de både i Bording og Fasterholdt før osligesom en lang fiskestang.

Motorsprøjter blev fremstillet i 4 forskellige størrelserDer var selvfølgelig Græsfang af forskellig størrelse og udformning.Den mindste,Der var en H20 havde en ydeevne på 750L pr.timetohjulet traktor med fingerklipper,fejekost, sneplov og grusspreder. Der var fire modeller i sneslynger. Der var seks modeller i slibemaskiner til plæneklippere - den størsteder blev produceret flest af var BS 1000,en H60 kunne levere 5000L prsom sidst blev fremstillet i 1974.timeSeriestørrelsen var 5 til 10 stk. Motorsprøjterne kunne Der blev også fåes uden motor;men med aksel produceret pudderblæsere både for remskive eller kraftoverføringhånd- og motorkraft og slangevogne.Så I 1935 blev der blev den kaldt for lavet en motorpumpebejsesprøjte. Dertil kom forskelligt produktionsudstyr såsom reoler,reolvogne og stiger.Disse sprøjter blev Gudenaa Fabriker var også leveret påbygget lille vogn med tank, underleverandør af drejede komponenter fra 100L egne automatdrejebænke. For eksempel leverede man dele til 1000L.Vognen kunne fåes med træk for håndkraft,hestekraft eller traktor,alt efter ønske.Selve tanken kunne fåes BUHK-traktorer i stål,messing eller teaktræ og senere også i plast.Motorsprøjten blev også brugt når der skulle males bliktage (pandeplader)Kalundborg.

Tågesprøjter til direkte påbygning ==Arkiv==Dele af traktor blev produceret i 2 typer,en type P for en række træer og type R for to rækker træer. De samme typer blev også lavet som vogne med forskellig tankstørrelse.Der var 6 størrelser,og de første blev fremstillet i 1937Gudenaa Fabrikers arkiv findes på [[Silkeborg Arkiv]] (A724).

Marksprøjter var også i produktprogrammet,de første var til montering på en hestevogn,med en spredebredde på 4m eller 6m.Sprøjten blev betjent af 2 mand,som stod ved pumpen,lige som ved de gamle brandsprøjter.Senere blev de bygget med motorpumpe <div style="border: 1px solid black; background-color: #eeeeee; padding: 30px;">===Personer og til montering på en traktor.Spredebommen er nu på 8,5m.historier fra "Fabriken"===

Den sidste marksprøjte I tidens løb har der blev produceret hed GUDENÅ AGROværet mange ansat i kortere eller længere tid.Den havde smed, jeg først vil nævne, er '''Jens Kroman'''. Han er en plasttank af de først ansatte, og rygtet vil vide, at han blev tilbudt at blive kompagnon i firmaet, engang hvor det kneb med lønningerne. Han takkede nej, og gik antagelig på 600Lpension i 1956. Af personer,der er "blevet til noget" har vi først '''Herluf''' '''Pedersen''', der blev den første fuldtidsansatte kasserer i [[Metal Silkeborg]]. '''Leif G. Hansen''' der blev formand i Metal Silkeborg. '''Finn Sørensen''' der var tillidsmand for SID på fabrikken, og blev formand for [[SID i Silkeborg]]. På det tidspunkt var han medlem af [[DKP]]. Han skiftede til [[socialdemokraterne]] og blev ansat i hovedforbundet i København. '''Rolf Langvad''', der var tillidsmand for smedene og som standard tilpasset en Ferguson 178blev ansat på arbejdsformidlingen.Egenvægt '''Christian Juhl''', blev formand for [[3F i Silkeborg]]. Jeg er næsten sikker på ca,at han blev meldt ind i SID, da han blev ansat på Gudenaa.265kg plus 600L vædskeHan var lige færdig på seminariet; men det var ikke let at få arbejde i folkeskolen, når man var medlem af DKP.Vi '''Erik Jensen''', der i mange år var i bestyrelsen for Metal Silkeborg. Han var en fantastisk dygtig tillidsmand (han afløste Rolf Langvad) og har æren for mange af de goder, vi havde på fabrikken. '''Åge Andersen''', der var en dygtig værktøjsmager. Han har i dag værktøjsfabrik i Støvring. '''Orla Knudsen''', som var i lære samtidig med mig. Han er nu først i 60`ernedag medejer af maskinfabrikken [[KUNI]] i Silkeborg. Engang var vi med [[Silkeborg Tekniske Skole|Teknisk Skole]] nede at besøge Hannover Messen. Her gik det så godt, at Orla måtte op om natten og binde sengen, for den ville ikke stå stille. Det var en god tur, ledet af "Asger Jernarm", lærer på teknisk skole. '''Hans Kunø''' var den sidste "rigtige" værkfører på fabrikken. Han havde været på "valsen" og var en dygtig drejer. Han var tillidsmand for smedene, inden han blev værkfører, og han var formand for [[Naverne i Silkeborg]] i mange år. Da han gik på efterløn i 1984, fik jeg æren af at efterfølge ham, og havde de sidste seks år produktionen var i Virklund, derefter fik jeg 17 dejlige år på [[Danfoss]] i [[Hårup]].

Til Heldigvis bliver alle sprøjterne fåes Riffel "til noget", og Bruserør plus forlængelsesrør der er mange personer, som også kunne nævnes. Jeg vil nævne '''Åge Jacobsen''', der startede som arbejdedreng som 14 årig, kom i lære og havde 40 års jubilæum i en alder af 54. Når han skar sig på 1m til 5men drejespån, tog han lighteren og brændte såret, så blødningen standsede. Nogle Da jeg blev udlært og kom ind som soldat, sagde jeg, "aldrig mere Gudenaa"; men Åge Jacobsen ville vædde med, at jeg kom tilbage. Vi væddede 10 øl. Jeg kom tilbage i 1974, og Åge Jacobsen skulle have sine øl. Han påstod, at vi væddede en kasse øl, så det fik han, og resten af rørne den tid vi arbejdede sammen, havde vi en lille "sag" kørende om 20 øl. Da vi væddede var der 50 øl i en kasse, og han fik kun 30; men det var også 20 øl mere end de 10 øl, vi væddede om, og 20 øl mindre end det han påstod. En anden personlighed var '''Richard Hårup ''' , en rigtig lun fyr, der tit hjalp i haven hos B. Søndergaard. Engang arbejdede han på en stige, da Søndergaard kom forbi. "Pas nu på De ikke falder ned", sagde Søndergaard. "Det skal jeg nok", svarede Richard, "for min bror faldt engang ned af bambusen 10 m høj stige". "Det var dog forfærdeligt",udbrød Søndergaard, "kom han alvorligt til skade?". "Nej" svarede Richard, "for det var fra det nederste trin". Richard Hårup ses stadig i bybilledet i [[Bryrup]]. '''"Bette Hartmann"''' alias '''Hartmann Jensen''' var ansat i over 25 år sammenlagt. Engang spurgte Hans Kunø Finn Sørensen, om han havde set Hartmann? "Ja", svarede Finn, "han er ude at plukke jordbær". "Plukke jordbær", udbrød Hans. "Ja,han er for kort tid siden, kommet forbi med en stige". '''Marius Petersen''' også kaldet '''"Kommunist Marius"''' var en dygtig smed, der gerne ville diskutere politik. En vinterdag, var der en lærling (Mogens Winter), der ville drille Marius lidt og udbrød, "Der blæser en kold vind fra øst"; men Marius var hurtig i replikken og svarede "Ja;men det er trods alt dér, solen står op". '''Leif Kramer''' stod i flere år, som første mand ved montagebordet for L45 motorklippere, og en gang kom "bette Hartmann" og pralede med, at da han var ved samlebordet, var der "mandfolk" ved bordet, de samlede 145 stk. på en dag. Hartmann kunne bare ikke huske, at Leif også var ved samlebordet dengang; men lidt sportsmand er man vel. Så en fredag gik Leif "amok", og vi samlede 150 maskiner den dag. Ny rekord, og den bliver aldrig slået. '''Henry Jørgensen''' var arbejdsmand med lune, og han var god til at tirre "kommunist Marius", og når Marius rigtig skulle til at forklare Henry, hvordan tingene hang sammen, luskede Henry hen til sit arbejde igen med et skævt smil om munden. Så var hans dag reddet. Henry fik også dannet "GUDENAA RENSEBÅNDS LAV". Så er der nogen, der mangler et rensebånd på 25 m, kan det lånes hos Henry. Alle kan låne det, når bare det leveres tilbage til Henry. Han er formand og bor i Paradiset i Virklund. Der var også '''Fuldmægtig Lund''', der altid så ud, som om han havde frygtelig travlt. Han havde altid en blyant i hånden, som han rullede med ligesom en lang fiskestangrosenkrands. En dag var der en arbejdsmand (Harry Hansen), der spurgte ham,om han vidste, hvorfor han hed Lund? Svaret var, at han var for lille til at hedde Skov. '''Marie Jørgensen''' kommer jeg ikke udenom, hun var "verdensberømt"f or sin kogekunst af dansk mad til den "arbejdende del af befolkningen". Der var altid sovs og kartofler nok, og det var ikke slankekost. Den sidste tid Marie var ansat, fik vi mad udefra. Det startede i 1970, Marie lavede kaffen og [[Dinetra]] leverede maden til 4 kr. pr. kuvert. '''Gerda Laursen ''' var rengøringskone på kontoret i flere år. En gang hun var i færd med at vaske og pudse vinduer, kom Sv. Søndergaard forbi og kiggede lidt på vinduerne og sagde, "De ser lidt stribede ud, fru Laursen"; men Gerda var hurtig og tørrede hr. Søndergaard om næsen med pudsekluden og svarede. "Du kan vel vente med at kritisere, til jeg er færdig". Så lo Søndergaard, og skyndte sig videre.

Der var selvfølgelig Græsfang af forskellig størrelse og udformningFor ikke at slutte så sørgeligt, vil jeg til sidst nævne '''Verner Reisenhus''', han kunne kendes på sin brune alpehue, som han altid havde på.Der var Verner havde en tohjulet traktor fantastisk tålmodighed med fingerklipper,fejekostos lærlinge,sneplov og grusspreder.Der var 4 modeller han tog selv del i sneslynger.Der var 6 modeller i slibemaskiner til plæneklipperedet "trælse" arbejde,den skulle der blev produceret flest af var BS 1000files,som sidst blev fremstillet i 1976.Seriestørrelsen var 5 til 10 stk.Der blev havde Verner også produceret pudderblæsere både for hånd- og motorkraft og slangevogne.Der blev lavet en bejsesprøjte fil i 1935hånden.Der til kom forskelligt produktionsudstyr såsom reolerHan var dygtig,reolvogne hjælpsom og stigeraltid med et smil på læben.Gudenaa var også underleverandør af drejede komponenter fra vore automatdrejebænkeHan er "still going strong".For eksempel leverede vi dele til BUHKJeg er næsten sikker på, han bliver 88 år -traktorer i Kalundborg10. april 2010.

I tidens løb har Generelt vil jeg påstå,at der været mange ansat i kortere eller længere tidvar gode løn- og arbejdsforhold på fabrikken.Den smed,jeg først vil nævne,er '''Jens Kroman''',han er en Det kom ikke af de først ansatte,sig selv; men takket være nogle dygtige tillidsmænd og rygtet vil videaktive klubber. Både SID og METAL. Aflønningen på fabrikken har,at han blev tilbudt at blive kompagnon i firmaetså langt jeg kan se tilbage,engang hvor det kneb været akkordløn med lønningernefå timelønnede.Han takkede nejDe ældste akkordpriser går tilbage til 1940'erne,og gik antagelig her er priser på pension i 1956.Af personer der er "blevet til noget" har vi først '''Herluf''' '''Pedersen'''1,der blev kasserer i Metal Silkeborg55 øre pr. '''Leif Gstk.Hansen''' der blev formand i Metal Silkeborg. '''Finn Sørensen''',der var tillidsmand for SID på fabrikken,og blev formand for SID i Silkeborg1948 er lønnen 2-3 kr.På det tidspunkt var han medlem af DKP.Han skiftede til socialdemokraterne og blev ansat i hovedforbundet i København. '''Rolf Langvad'''timen,der var tillidsmand og lønnen for smedeneen komplet lydpot til en Gudenaa Motor er 4,han blev ansat 60 kr., så den skulle laves på arbejdsformidlingenmax. '''Christian Juhl''',der i dag(2010)er formand for 3F i Silkeborg2 timer.Jeg er næsten sikker på,at han blev meldt ind I 1965 fik en førsteårs lærling 90 øre pr. time + 10 øre i SIDproduktionstillæg,da han blev ansat på Gudenaaog en svend fik ca.Han 10 kr. I 1971 var lige færdig lønnen for en svend på seminariet; men 12-13 kr. pr. time. Derefter begyndte det var ikke let at få arbejde gå hurtigt; i folkeskolen,når man 1974 var medlem af DKPakkordlønnen steget til 26-35 kr. '''Erik Jensen''',der i mange år var i bestyrelsen for Metal Silkeborg,han pr. time. Det var en fantastisk dygtig tillidsmand(han afløste Rolf Langvad),og har æren for mange af de goder,vi havde fordobling på fabrikken3 år. '''Åge Andersen''',der Det samme var en dygtig værktøjsmagertilfældet fra 1974 til 1979,han har i dag værktøjsfabrik i Støvringhvor lønnen nu er 43-47 kr. '''Orla Knudsen''',som var i lære samtidig med migpr.time.Han er i dag medejer En ny fordobling af maskinfabrikken KUNI timelønnen har vi i Silkeborg.Engang var vi 1987 med tekniskskole nede at besøge Hannover Messen.Her gik det så godt,at Orla måtte op om natten og binde sengen,for den ville ikke stå stille.Det var en god tur,ledet af "Asger Jernarm",lærer løn på tekniskskole88-89 kr. '''Hans Kunø''' var den sidste "rigtige" værkfører på fabrikkenpr.Han havde været på "valsen" og var en dygtig drejer.Han var tillidsmand for smedene, inden han blev værkfører,og han var formand for Naverne i Silkeborg i mange årtime.Da Hans gik på efterløn i 1984,fik jeg æren af at efterfølge ham,og havde de sidste 6 år produktionen var flyttes til GINGE i VirklundBrønderslev,derefter fik jeg 17 dejlige år på Danfoss i Håruper lønnen over 100kr. pr. time.