Ændringer

'''Gudenaa fabriker''' Fabriker blev grundlagt i 1910 af [[Bertel Søndergaard]], der var uddannet møllebygger. Det Virksomheden startede som maskinhandel med landsbrugsmaskiner, men udviklede sig under og efter 1. verdenskrig til en decideret fabrik. Årsag: Under krigen var det ikke let at få maskiner at handle med, og hvad gør man så? Man er nødt til selv at producere, og det blev starten. [[Billede:Gudenaa_fabriker.jpg|thumb|330px|Produktionshallen, ca. 1948]]

Noget af det første, der blev fremstillet, var kartoffelkogere til landbruget, så man selv kunne koge foderkartofler til svinene. Produktionen af plæneklippere blev startet i 1934 og den første model af motorplæneklipper var klar i 1936. Den hed GUDENAA MINORGudenaa Minor.

Den første model af håndklippere var klar i 1935 og hed E20. Den blev fremstillet i 3 tre andre størrelser (E21,E22 og E23)de , som havde en klippebredde fra 35cm 35 cm til 50cm50 cm.

Fabrikken lå i mange år på [[Toldbodgade ]] i Silkeborg, men Betel Søndergaard købte gården [[Kristinedal]] i [[Virklund]], og her blev der i 1949 først bygget en fabrik kun til plæneklippere, som fik navnet Virklund Maskinfabrik. Det hed den frem til 1973; derefter bruges benyttede man kun navnet Gudenaa Fabriker.

Den resterende produktion af pumper,sprøjter og markvanding bliver blev flyttet til Virklund sidst i 50´erne1950'erne. Denne fabrik hed Gudenaa Fabriker (den blev senere købt af ALUSOL, der fremstillede baldakiner og gitre).

Nu Dermed var hele produktionen flyttet til Virklund,og da jeg kom i lære på Virklund Maskinfabrik i . I 1965 var vi der ca.60 mand der beskæftiget på Virklund Maskinfabrik og ca.40 mand på Gudenaa Fabriker.

B. Søndergaard dør døde og fabrikkerne sættes sattes til salg. Det norske selskab Norlett køber Gudenaa købte fabrikken i 1977 og nu sælges . Derefter solgtes der både plæneklippere og Norlett-produkter, så som rotorklippere, havefræsere og belysning.Da Norlett/Gudenaa er var på sit højeste,er var der ca.70 ansatte alt ialt. Og der var planer om at bygge en ny fabrik.

Norlett kommer kom i økonomiske problemer i 1980 og sælger solgte til Elektrolux fra Sverige. Elektrolux har havde ikke planer om at fortsætte produktionen af dyre kvalitetsklippere, så vi får besked på at fabrikken lukkes meddeltes det at den ville lukke med udgangen af 1981. Der forsøges gjordes forsøg på salg til anden side, men uden held.

I januar 1982 købes kom fabrikken tilbage på danske hænder af 3 . Det var de tre forretningsfolk (Peter Neergaard,Alan Nyegaard og Freddy Iuel Brockdorff), og der startede produktionen starter op igen med 6 mand på "gulvet"(John Christiansen,Mogens Rasmussen,Henning Hansen,Søren Sørensen,Jørn Prusse Jensen og Knud Erik Laursen),og 3 samt tre funktionærer(Hans Kunø,Otto Andersen og Svend Søndergaard). Allerede samme år afløstes Sv. Søndergaard af Kirsten Hartmann på posten som salgschef, da salget gik trægt.

Køberne af Gudenaa kommer Fabriker kom i problemer, da de investerer investerede i virksomheder der giver gav underskud. Så i 1989 køber købte Ginge i Brønderslev Gudenaa, og i 1990 beslutter besluttede de at flytte produktionen hjem til fabrikken i Brønderslev.

Der produceres stadig Gudenaa Plæneklippere (her i 2010), men det foregår ikke i Virklund. Den gamle fabrik er fjernet; den sidste rest, der er tilbage, er fyrrummet og skorstenen, der sørger for varme til IDEMØBLER, der nu er på adressen. Man kan godt sige at skorstenen ryger endnu.

Jeg vil Her skal ikke nævne nævnes alle de forskellige modeller,der er fremstillet i tidens løb; men prøve at give en fornemmelse afblot gives smagsprøver på, hvor omfattende produktionen var.

Det særlige kendetegn ved en GUDENAA er knivene. Overkniven har 5 knive(de første dog kun 4), der er vredet så meget, at klippevinkelen bliver som på en saks. Der slibes skær og frigang på både under- og overkniv, så den klipper græsset og ikke "slår" græsset. Klipperne er lavet, så de er lette at reparere. Vi Man sagde: "Køb en GUDENAA, det vil dine børn sætte pris på, for de skal arve den".

De første klippere er blev fremstillet i støbejern med træskaft; dog ikke knivene, som er var af specialstål. Senere får fik støbejernshjulene en gummiring, det er var ca.1960. I 1967 indføres indførtes aluminiumssideskjolde og plastikhjul (abs), og træskafterne afløses afløstes af stålskafter, det er også ca.1960Det var i 1950'erne.

Der er blev fremstillet 13 forskellige modeller i støbejern, med en klippebredde fra 26cm 26 cm til 50cm50 cm.Fra 1967 og frem til 1990, er blev der fremstillet 6 seks forskellige modeller i aluminium, med en klippebredde fra 33cm 33 cm til 40cm40 cm. Den sidste model var GU400.Den blev også eksporteret til USA under navnet TRUE CUT.GU400 produceres stadig af Ginge år 2010. PS!(Vi havde Endelig blev der udviklet en lille el-klipper, men den blev dog markedsført som en GINGE).

Motorklipperne har samme historie som håndklipperne med hensyn til udvikling fra støbejern til aluminium, dog vedblev en enkelt maskine,nemlig S54,at blive fremstillet i støbejern,samt knivbjælken til L45;men det var af hensyn til kvaliteten.Vi Man prøvede en kort periode at fremstille knivbjælken i stål,men den kunne bøje,så derfor gik man tilbage til støbejern.

Inden jeg kommer nærmere ind på motorklipperne, Det skal det nævnes, at Gudenaa også fremstillede sin egen motor.Det var en 2-takts motor,der blev kaldt GUDENAA.Den blev lavet i 7 syv forskellige størrelser,de 2 to første, nemlig F20 og F30,har jeg er der ikke noget bevaret data på;men de 5 fem sidste,hvor den mindste hed A10 og den største hed A50/51,er der data på.Den blev produceret frem til først i 50erne 1950'erne og blev afløst af en JAP-motor,som igen blev afløst af den kendte Briggs & Stratton.En enkelt sæson brugte vi - omkring 1966-1967 - brugtes en Aspera motor fra Italien,- det var noget "møj";men årsagen var,at motorerne fra USA var sneet inde,og så stod vi man uden motorer til en ny sæson.Det var en "katastrofe".Det  Der blev fremstillet ca. 35 forskellige motorklippere med en klippebredde fra 42 cm til 90 cm, dertil kommer mange kombinationer med motorklipper og efterhængte klippere. Næsten alle de store klippere, så som G17, havde forladsaksel så overkniv og fremtræk var omkring 1966uafhængig, det vil sige at overkniven kunne udkobles, mens maskinen kørte. Alle de små motorklippere blev trukket af overkniven, det vil sige at motoren trak overkniven, som så trak hjulene ved hjælp af pahl og drev (lige modsat af håndklipperne, hvor hjulene trækker overkniven ved hjælp af pahl og drev). En del af klipperne var med trumle og ikke bagrulle, som eksempel kan nævnes G17, som med trumle vejede 350 kg. Der blev fremstillet to modeller af el-67motorklippere, nemlig L45-el og A45-el (A45-el var med tromle).Det var i 1971. For at illustrere B .Søndergaards krav til kvalitet skal nævnes, at der blev fremstillet en rotorklipper N2 med aluminiumsskjold fra 1957 til 1959; men da klippekvaliteten ikke var god nok, blev produktionen af denne model stoppet. Han tænkte ikke på, hvad kunderne ønskede. Han ville ikke levere en klipper, der gav et dårligt klipperesultat. Havde han ikke været så stædig og enerådig, kunne det være, at det var GUDENAA, der havde købt GINGE. ==Heste-, traktor- og hydraulikklipperne==

Der er fremstillet ca.35 forskellige motorklippere med en klippebredde fra 42cm til 90cmDe fleste af de såkaldte bugserede klippere var i støbejern,der til kommer mange kompinationer med motorklipper hvilket betyder, at sideskjolde og efterhængte klippereknivbjælke for underkniv var støbte.

Næsten alle de store klippere så som G17 havde forladsaksel så overkniv og fremtræk var uafhængigDen første hestetrukne klipper, det vil sige at overkniven kunne udkobles mens maskinen kørte. Alle de små motorklippere blev trukket af overknivenen B8,det vil sige at motoren trak overkniven,som så trak hjulene ved hjælp af pahl og drev (lige modsat af håndklipperne, hvor hjulene trækker overkniven ved hjælp af pahl og drev).En del af klipperne var med trumle og ikke bagrulle,som eksempel kan nævnes G17 som med trumle vejede 350kg.Der er fremstillet 2 modeller af el-motorklippere,nemlig L45-el og A45-el(A45-el var med tromle).Det var lignede en sulky til travløb; kusken sad bare på en plæneklipper i 1971stedet for på en tohjulet vogn.

For at illustrere B.Søndergaard`s krav til kvalitet skal nævnes,at der Der blev fremstillet en rotorklipper N2 med aluminiumsskjold fra 1957 produceret fire modeller af klippere til 1959bugsering af hest eller traktor; men da klippekvaliteten ikke der var god nok, blev produktionen af denne model stoppetca.Han tænkte ikke på hvad kunderne ønskede. Han ville ikke levere 40 kombinationsmuligheder, og største klippebrede var 675 cm med en klipperT19,der leverede som var ni stk. T80 klippere blev spændt sammen via et så dårligt klipperesultattræksystem.Havde han ikke været så stædig og enerådigDen af de store klippere,kunne det væreder blev solgt flest af,at det og produceret i længst tid var GUDENAAB80. I 1966 var det et styktal på 500 pr. år, der havde købt GINGEog i 1984 var styktallet på 200 pr. år.

HESTE-,TRAKTOR- Hydraulikklippere blev der også produceret. Den første prototype hed APOLLO5 og HYDRAULIKKLIPPERE:var fra 1969. Der blev gjort et nyt forsøg i 1972 med en HYDROMAT med tre klippeenheder. Det var en kolos med folkevognsmotor og en olietank på 200 l. Der var problemer med at holde olien kold.

De fleste af de såkaldte bugserede klippere er Det var først efter at NORLETT kom ind i støbejernbilledet i 1979,og at det betydertog fart. Der blev fremstillet to modeller,at sideskjolde én med en klippebreddepå 60 cm og knivbjælke én på 80 cm. Også her blev der lavet mange varianter for underkniv er støbtede forskellige traktortyper. Den største var en U580, med en klippebredde på 360cm.

Der Da det gik bedst, blev der produceret 4 modeller af klippere til bugsering af hest eller traktor;men der var ca20.40 kompinationsmuligheder000 stk håndklippere,7.900 stk motorklippere og største klippebrede var 675cm med en T19,som 650 stk efterhængte klippere pr. år. Det er 9stknok omkring 1. T80 klippere spændt sammen via et træksystem000.Den af de store klippere 000 plæneklippere, der er solgt flest af,og blev produceret i længst tid er B80Virklund i tidens løb. I 1966 Det skal også nævnes, at fabrikken var det et styktal på 500 pr. årunderleverandør af klippere eller knive til andre fabrikater,såsom: Stiga, Agria, Hako og i 1984 var styktallet på 200 pr. årGutbrot.

Hydraulikklippere blev der også produceret.Den første prototype hed APOLLO 5 og er fra 1969==Pumper,så blev der gjort et nyt forsøg i 1972 med en HYDROMAT med 3 klippeenheder.Det var en kolos med folkevognsmotor markvanding og en olietank på 200L. Der var problemer med at holde olien kold.sprøjter==

Det var først efter at NORLETT kom ind i billedet,at det tog fart i 1979Gudenaa Fabriker producerede også pumper til markvanding og vandværker.Der var 15 forskellige størrelser med el-motor; seks forskellige størrelser med benzinmotor og endelig fire forskellige til enten kraftoverførsel eller remtræk fra traktor. De sidste pumper blev fremstillet 2 modelleromkring 1975. Til markvanding kunne man få syv forskellige størrelser af sprinklere, enten med eller uden hurtigkobling,1 på 60cm`s og 1 på 80cm`s klippebredde.Også her blev der lavet mange varianter for de seks forskellige traktortyperregnkanoner.Den største Ulempen ved GUDENAA MARKVANDING var en U580,med en klippebredde at man skulle flytte vandrørene. Det problem løstes af konkurrenterne både i Bording og Fasterholdt, før man gjorde det på 360cmGudenaa.

Lidt produktionstalSprøjter var også en stor artikel frem til sidet i 1960'erne. Der blev fremstillet seks forskellige modeller for håndkraft. Den sidste,for at fornemme hvor mange klippere der er produceret.Da det gik bedst blev der produceret 20000 stk håndklippere,7900 stk motorklippere og 650 stk efterhængte klippere pr.årvar TORNYSTERSPRØJTEN.Det er nok omkring 1var ca.000.000 plæneklippere der er produceret i Virklund i tidens løb.Det skal også nævnes,at vi 1976 og seriestørrelsen var underleverandør af klippere eller knive til andre fabrikater,såsom: Stiga, Agria, Hako og Gutbrotpå 15 stk.

PUMPERMotorsprøjter blev fremstillet i fire forskellige størrelser. Den mindste, MARKVANDING OG SPRØJTER :en H20 havde en ydeevne på 750 l. pr. time, og den største, en H60 kunne levere 5.000 l. pr. time. Motorsprøjterne kunne også fåes uden motor; men med aksel for remskive eller kraftoverføring. Så blev den kaldt for en motorpumpe. Disse sprøjter blev også leveret påbygget en lille vogn med tank, fra 100 l. til 1.000 l. Vognen kunne fåes med træk for håndkraft, hestekraft eller traktor alt efter ønske. Selve tanken kunne fåes i stål, messing eller teaktræ og senere også i plast. Motorsprøjten blev endvidere brugt, når der skulle males bliktage (pandeplader).

Gudenaa producerede også pumper Tågesprøjter til markvanding direkte påbygning af traktor blev produceret i to type: type P for én række træer og vandværkertype R for to rækker.Der var 15 forskellige størrelser De samme typer blev også lavet som vogne med el-motor;6 forskellige størrelser med benzinmotor og endelig 4 forskellige forskellig til enten kraftoverførsel eller remtræk fra traktortankstørrelse. De sidste pumper blev fremstillet omkring 1975.Til markvanding kunne man få 7 forskellige Der var seks størrelser af sprinklere,enten med eller uden hurtigkobling,og 6 forskellige regnkanoner.Ulempen ved GUDENAA MARKVANDING var, at man skulle flytte vandrør.Det problem løste de både første blev fremstillet i Bording og Fasterholdt før os1937.

Sprøjter Marksprøjter var også en stor artikel frem til sidet i 60èrneproduktprogrammet.Der blev fremstillet De første var til montering på en hestevogn med en spredebredde på 4 m eller 6 forskellige modeller for håndkraftm.Den sidste, der Sprøjten blev produceretbetjent af to mand,var TORNYSTERSPRØJTENsom stod ved pumpen, ligesom ved de gamle brandsprøjter.Det var ca.i 1976 Senere blev de bygget med motorpumpe og seriestørrelsen til montering på en traktor. Spredebommen var nu på 15 stk8,5 m.

Motorsprøjter Den sidste marksprøjte, der blev fremstillet produceret hed GUDENÅ AGRO, det var først i 4 forskellige størrelser1960'erne.Den mindste,en H20 havde en ydeevne plasttank på 750L pr600 l.time,og den største,var som standard tilpasset en H60 kunne levere 5000L prFerguson 178.timeEgenvægten var på ca. Motorsprøjterne kunne også fåes uden motor;men med aksel for remskive eller kraftoverføring265 kg plus 600 l.Så blev den kaldt for en motorpumpe.Disse sprøjter blev også leveret påbygget lille vogn med tank, fra 100L til 1000L.Vognen kunne fåes med træk for håndkraft,hestekraft eller traktor,alt efter ønske.Selve tanken kunne fåes i stål,messing eller teaktræ og senere også i plast.Motorsprøjten blev også brugt når der skulle males bliktage (pandeplader)vædske.

Tågesprøjter Til alle sprøjterne leveredes Riffel og Bruserør plus forlængelsesrør på 1 m til direkte påbygning 5 m. Nogle af traktor blev produceret i 2 typerrørene var af bambus,ligesom en type P for en række træer og type R for to rækker træer. De samme typer blev også lavet som vogne med forskellig tankstørrelse.Der var 6 størrelser,og de første blev fremstillet i 1937lang fiskestang.

Den sidste marksprøjte der blev produceret hed GUDENÅ AGRODer var selvfølgelig Græsfang af forskellig størrelse og udformning.Den havde Der var en plasttank på 600Ltohjulet traktor med fingerklipper,fejekost, sneplov og grusspreder. Der var fire modeller i sneslynger. Der var seks modeller i slibemaskiner til plæneklippere - den der blev produceret flest af var BS 1000, som standard tilpasset sidst blev fremstillet i 1974. Seriestørrelsen var 5 til 10 stk. Der blev også produceret pudderblæsere både for hånd- og motorkraft og slangevogne. I 1935 blev der blev lavet en Ferguson 178bejsesprøjte.Egenvægt på caDertil kom forskelligt produktionsudstyr såsom reoler,reolvogne og stiger.265kg plus 600L vædskeGudenaa Fabriker var også underleverandør af drejede komponenter fra egne automatdrejebænke.Vi er nu først For eksempel leverede man dele til BUHK-traktorer i 60`erneKalundborg.

Til alle sprøjterne fåes Riffel og Bruserør plus forlængelsesrør ==Arkiv==Dele af Gudenaa Fabrikers arkiv findes på 1m til 5m. Nogle af rørne var af bambus,ligesom en lang fiskestang[[Silkeborg Arkiv]] (A724).

ANDEN PRODUKTION<div style="border:1px solid black; background-color: #eeeeee; padding: 30px;">===Personer og historier fra "Fabriken"===

Der var selvfølgelig Græsfang af forskellig størrelse og udformningI tidens løb har der været mange ansat i kortere eller længere tid.Der var en tohjulet traktor med fingerklipperDen smed,fejekostjeg først vil nævne,sneplov og grussprederer '''Jens Kroman'''.Der var 4 modeller Han er en af de først ansatte, og rygtet vil vide, at han blev tilbudt at blive kompagnon i sneslyngerfirmaet, engang hvor det kneb med lønningerne.Der var 6 modeller Han takkede nej, og gik antagelig på pension i slibemaskiner 1956. Af personer, der er "blevet til plæneklipperenoget" har vi først '''Herluf''' '''Pedersen''',der blev den første fuldtidsansatte kasserer i [[Metal Silkeborg]]. '''Leif G. Hansen''' der blev produceret flest af formand i Metal Silkeborg. '''Finn Sørensen''' der var BS 1000tillidsmand for SID på fabrikken,som sidst og blev fremstillet formand for [[SID i 1976Silkeborg]].Seriestørrelsen På det tidspunkt var 5 til 10 stkhan medlem af [[DKP]].Der Han skiftede til [[socialdemokraterne]] og blev også produceret pudderblæsere både ansat i hovedforbundet i København. '''Rolf Langvad''', der var tillidsmand for hånd- smedene og motorkraft og slangevognesom blev ansat på arbejdsformidlingen.Der '''Christian Juhl''', blev lavet en bejsesprøjte formand for [[3F i 1935Silkeborg]].Der til kom forskelligt produktionsudstyr såsom reolerJeg er næsten sikker på,reolvogne at han blev meldt ind i SID, da han blev ansat på Gudenaa. Han var lige færdig på seminariet; men det var ikke let at få arbejde i folkeskolen, når man var medlem af DKP. '''Erik Jensen''', der i mange år var i bestyrelsen for Metal Silkeborg. Han var en fantastisk dygtig tillidsmand (han afløste Rolf Langvad) og stigerhar æren for mange af de goder, vi havde på fabrikken.Gudenaa '''Åge Andersen''', der var også underleverandør en dygtig værktøjsmager. Han har i dag værktøjsfabrik i Støvring. '''Orla Knudsen''', som var i lære samtidig med mig. Han er i dag medejer af drejede komponenter fra vore automatdrejebænkemaskinfabrikken [[KUNI]] i Silkeborg.For eksempel leverede Engang var vi dele til BUHK-traktorer med [[Silkeborg Tekniske Skole|Teknisk Skole]] nede at besøge Hannover Messen. Her gik det så godt, at Orla måtte op om natten og binde sengen, for den ville ikke stå stille. Det var en god tur, ledet af "Asger Jernarm", lærer på teknisk skole. '''Hans Kunø''' var den sidste "rigtige" værkfører på fabrikken. Han havde været på "valsen" og var en dygtig drejer. Han var tillidsmand for smedene, inden han blev værkfører, og han var formand for [[Naverne i Silkeborg]] i mange år. Da han gik på efterløn i 1984, fik jeg æren af at efterfølge ham, og havde de sidste seks år produktionen var i Virklund, derefter fik jeg 17 dejlige år på [[Danfoss]] i Kalundborg[[Hårup]].

I tidens løb har Alt er ikke skæg og ballade, Jeg husker stadig tydeligt, den fredag eftermiddag, der været mange ansat i kortere eller længere tidblev stille på fabrikken.Den smedEn ung arbejdsmand,jeg først vil nævne,er '''Jens KromanVerner Hermandsen''',han er en af de først ansatte,og rygtet vil vide,at han blev tilbudt at blive kompagnon havde været i firmaet,engang hvor det kneb gang med lønningerne.Han takkede nej,at blande beton og gik antagelig støbe fliser ovre på pension i 1956.Af personer der er "blevet til noget" har vi først '''Herluf''' '''Pedersen'''gården,der blev den første fuldtidsansatte kasserer i Metal Silkeborgsammen med Viggo Jensen. '''Leif G.Hansen''' der blev formand i Metal Silkeborg. '''Finn Sørensen''',der Viggo var tillidsmand for SID på fabrikkenblevet dårlig,og blev formand for SID i Silkeborgkørte hjem til middag.På Så skulle Verner selv bruge det tidspunkt var han medlem af DKP.Han skiftede til socialdemokraterne sidste beton og blev ansat i hovedforbundet i Københavngøre blandemaskinen ren . '''Rolf Langvad''',der Når han var tillidsmand for smedenefærdig,skulle han blev ansat hjælpe med at feje på arbejdsformidlingenfabrikken. '''Christian Juhl'''Da han ikke dukkede op som aftalt,der i dag(2010)er formand gik Harald Søndergaard over for 3F i Silkeborg.Jeg er næsten sikker påat se,at han hvor ham blev meldt ind i SIDaf. Verner lå da livløs ved blandemaskinen,da et kabel var rykket løs så han blev ansat på Gudenaahavde fået stød.Han var lige færdig blev kørt på seminarietsygehuset; men det var stod ikke let til at få arbejde i folkeskolenredde. Hans far,når man var medlem af DKP. '''Erik JensenJosef Hermandsen''',der i mange år var i bestyrelsen for Metal Silkeborg,han var en fantastisk dygtig tillidsmand(han afløste Rolf Langvad),og har æren for mange af de goder,vi havde arbejdede også på fabrikken. '''Åge Andersen''',der og var en dygtig værktøjsmager,han har i dag værktøjsfabrik i Støvring. '''Orla Knudsen''',som var i lære samtidig med migambulancen.Han er i dag medejer af maskinfabrikken KUNI i Silkeborg.Engang Det var vi Josef, der kom tilbage til fabrikken med tekniskskole nede at besøge Hannover Messen.Her gik det så godt,at Orla måtte op om natten og binde sengen,for den ville ikke stå stille.Det var en god turkedelige besked,ledet af "Asger Jernarm",lærer på tekniskskole. '''Hans Kunø''' var den sidste "rigtige" værkfører på fabrikken.Han havde været på "valsen" og så var en dygtig drejer.Han var tillidsmand for smedene, inden han blev værkfører,tillidsmændene rundt til os alle og han var formand for Naverne i Silkeborg i mange årfik stoppet maskinerne.Da Hans gik på efterløn i 1984,fik jeg æren af at efterfølge ham,og havde de sidste 6 år produktionen Der var i Virklund,derefter fik jeg 17 dejlige år på Danfoss i Hårupen knugende stilhed.

Heldigvis bliver alle "til noget"For ikke at slutte så sørgeligt,og der er mange personer,som også kunne nævnes.Det bliver de måske nu. Jeg vil jeg til sidst nævne '''Åge JacobsenVerner Reisenhus''',der startede som arbejdedreng som 14´årig,kom i lære og havde 40`års jubilæum i en alder af 54.Når han skar sig kunne kendes på en drejespånsin brune alpehue, tog han lighteren og brændte såret,så blødningen stansede.Da jeg blev udlært og kom ind som soldat,sagde jeg,"aldrig mere Gudenaa";men Åge Jacobsen ville vædde med, at jeg kom tilbage.Vi væddede 10 øl.Jeg kom tilbage i 1974,og Åge Jacobsen skulle have sine øl.Han påstod,at vi væddede en kasse øl,så det fik han,og resten af den tid vi arbejdede sammen,altid havde vi en lille "sag" kørende om 20 ølpå. Da vi væddede var der 50 øl i Verner havde en kassefantastisk tålmodighed med os lærlinge,og han fik kun 30;men det var også 20 øl mere end de 10 øl,vi væddede,og 20 øl mindre end det han påstod. En anden personlighed var '''Richard Hårup ''' ,en rigtig lun fyr,der tit hjalp tog selv del i haven hos B.Søndergaard.Engang arbejdede han på en stige,da Søndergaard kom forbi."Pas nu på de ikke falder ned",sagde Søndergaard,"det skal jeg nok",svarede Richard,"for min bro`r faldt engang ned af en 10m høj stige"."Det var dog forfærdeligttrælse"arbejde,udbrød Søndergaardskulle der files,"kom han alvorligt til skade"."Nej"svarede Richard,"for det var fra det nederste trin".Richard Hårup ses stadig i bybilledet i Bryrup. '''"Bette Hartmann"''' alias '''Hartmann Jensen''' var ansat i over 25 år sammenlagt.Engang spurgte Hans Kunø Finn Sørensen,om han havde set Hartmann?"Ja",svarede Finn,"han er ude at plukke jordbær"."Plukke jordbær",udbrød Hans."Ja,han er,for kort tid siden,kommet forbi med en stige". '''Marius Petersen''' Verner også kaldet '''"Kommunist Marius"''' var en dygtig smed,der gerne ville diskutere politik.En vinter dag,var der en lærling(Mogens Winter),der ville drille Marius lidt og udbrød,"der blæser en kold vind fra øst";men Marius var hurtig fil i replikken og svarede,"ja;men det er trods alt der,solen står op"hånden. '''Leif Kramer''' stod i flere år,som første mand ved montagebordet for L45 motorklippere,og en gang kom "bette Hartmann" og pralede med,at da han Han var ved samlebordet,var der "mandfolk" ved bordet,de samlede 145 stk.på en dag.Hartmann kunne bare ikke huske,at Leif også var ved samlebordet dengang;men lidt sportsmand er man vel.Så en fredag gik Leif "amok"dygtig, hjælpsom og vi samlede 150 maskiner den dag.Ny rekord,og den bliver aldrig slået. '''Henry Jørgensen''' var arbejdsmand med lune,og han var god til at tirre "kommunist Marius",og når Marius rigtig skulle til at forklare Henry,hvordan tingene hang sammen,luskede Henry hen til sit arbejde igen altid med et smil om mundenpå læben.Så var hans dag reddet.Henry fik også dannet Han er "GUDENAA RENSEBÅND`S LAVstill going strong".Så Jeg er der nogen,der mangler et rensebånd næsten sikker på 25m,kan det lånes hos Henry.Alle kan låne det,når bare det leveres tilbage til Henry.Han er formand og bor i paradiset i Virklund. Der var også '''Fuldmægtig Lund''',der altid så ud,som om han havde frygtelig travlt.Han havde altid en blyant i hånden,som han rullede med ligesom en rosenkrands.En dag var der en arbejdsmand(Harry Hansen),der spurgte ham,om han vidste,hvorfor han hed Lund?Svaret var,at han var for lille til at hedde Skov.'''Marie Jørgensen''' kommer jeg ikke udenom,hun var "verdensberømt"for sin kogekunst af dansk mad til den "arbejdende del af befolkningen".Der var altid sovs og kartofler nok,og det var ikke slankekost.Den sidste tid Marie var ansat,fik vi mad udefra.Det startede i 1970,Marie lavede kaffen og DINETRA leverede maden til 4kr.pr.kuvert.'''Gerda Laursen ''' var rengøringskone på kontoret i flere bliver 88 år- 10. En gang hun var i færd med at vaske og pudse vinduer,kom Sv.Søndergaard forbi og kiggede lidt på vinduerne og sagde,"de ser lidt stribede ud,fru.Laursen";men Gerda var hurtig og tørrede hr.Søndergaard om næsen med pudsekluden og svarede."Du kan vel vente med at kritisere,til jeg er færdig".Så lo Søndergaard,og skyndte sig videreapril 2010.

Alt er ikke skæg ==Løn- og ballade,Jeg husker stadig tydeligt,den fredag eftermiddag,der blev stille på fabrikken.En ung arbejdsmand,'''Verner Hermandsen''',havde været i gang med at blande beton og støbe fliser ovre på gården,sammen med Viggo Jensen.Viggo var blevet dårlig,og kørte hjem til middag.Så skulle Verner selv bruge det sidste beton og gøre blandemaskinen ren.Når han var færdig,skulle han hjælpe med at feje på fabrikken.Da han ikke dukkede op som aftalt,gik Harald Søndergaard over for at se,hvor ham blev af.Verner lå da livløs ved blandemaskinen,et kabel var rykket løs så han havde fået stød.Han blev kørt på sygehuset;men stod ikke til at redde.Hans far,'''Josef Hermandsen''',arbejdede også på fabrikken,og var med ambulancen.Det var Josef,der kom tilbage til fabrikken med den kedelige besked,og så var tillidsmændene rundt til os alle og fik stoppet maskinerne.Det var en knugende stilhed. arbejdsforhold==