Ændringer

'''Gudenaa fabriker''' Fabriker blev grundlagt i 1910 af [[Bertel Søndergaard]], der var uddannet møllebygger. Det Virksomheden startede som maskinhandel med landsbrugsmaskiner, men udviklede sig under og efter 1. verdenskrig til en decideret fabrik. Årsag: Under krigen var det ikke let at få maskiner at handle med, og hvad gør man så? Man er nødt til selv at producere, og det blev starten. [[Billede:Gudenaa_fabriker.jpg|thumb|330px|Produktionshallen, ca. 1948]]

Noget af det første, der blev fremstillet, var kartoffelkogere til landbruget, så man selv kunne koge foderkartofler til svinene. Produktionen af plæneklippere blev startet i 1934 og den første model af motorplæneklipper var klar i 1936. Den hed GUDENAA MINORGudenaa Minor.

Den første model af håndklippere var klar i 1935 og hed E20. Den blev fremstillet i 3 tre andre størrelser (E21,E22 og E23)de , som havde en klippebredde fra 35cm 35 cm til 50cm50 cm.

Fabrikken lå i mange år på [[Toldbodgade ]] i Silkeborg, men Betel Søndergaard købte gården [[Kristinedal]] i [[Virklund]], og her blev der i 1949 først bygget en fabrik kun til plæneklippere, som fik navnet Virklund Maskinfabrik. Det hed den frem til 1973; derefter bruges benyttede man kun navnet Gudenaa Fabriker.

Den resterende produktion af pumper,sprøjter og markvanding bliver blev flyttet til Virklund sidst i 50´erne1950'erne. Denne fabrik hed Gudenaa Fabriker (den blev senere købt af ALUSOL, der fremstillede baldakiner og gitre).

Nu Dermed var hele produktionen flyttet til Virklund,og da jeg kom i lære på Virklund Maskinfabrik i . I 1965 var vi der ca.60 mand der beskæftiget på Virklund Maskinfabrik og ca.40 mand på Gudenaa Fabriker.

B. Søndergaard dør døde og fabrikkerne sættes sattes til salg. Det norske selskab Norlett køber Gudenaa købte fabrikken i 1977 og nu sælges . Derefter solgtes der både plæneklippere og Norlett-produkter, så som rotorklippere, havefræsere og belysning.Da Norlett/Gudenaa er var på sit højeste,er var der ca.70 ansatte alt ialt. Og der var planer om at bygge en ny fabrik.

Norlett kommer kom i økonomiske problemer i 1980 og sælger solgte til Elektrolux fra Sverige. Elektrolux har havde ikke planer om at fortsætte produktionen af dyre kvalitetsklippere, så vi får besked på at fabrikken lukkes meddeltes det at den ville lukke med udgangen af 1981. Der forsøges gjordes forsøg på salg til anden side, men uden held.

I januar 1982 købes kom fabrikken tilbage på danske hænder af 3 . Det var de tre forretningsfolk (Peter Neergaard,Alan Nyegaard og Freddy Iuel Brockdorff), og der startede produktionen starter op igen med 6 mand på "gulvet"(John Christiansen,Mogens Rasmussen,Henning Hansen,Søren Sørensen,Jørn Prusse Jensen og Knud Erik Laursen),og 3 samt tre funktionærer(Hans Kunø,Otto Andersen og Svend Søndergaard).Allerede samme år afløses afløstes Sv.Søndergaard af Kirsten Hartmann,på posten som salgschef,da salget går gik trægt.

Køberne af Gudenaa kommer Fabriker kom i problemer, da de investerer investerede i virksomheder der giver gav underskud. Så i 1989 køber købte Ginge i Brønderslev Gudenaa, og i 1990 beslutter besluttede de at flytte produktionen hjem til fabrikken i Brønderslev.

Der produceres stadig Gudenaa Plæneklippere (her i 2010), men det foregår ikke i Virklund. Den gamle fabrik er fjernet; den sidste rest, der er tilbage, er fyrrummet og skorstenen, der sørger for varme til IDEMØBLER, der nu er på adressen. Man kan godt sige at skorstenen ryger endnu.

Jeg vil Her skal ikke nævne nævnes alle de forskellige modeller,der er fremstillet i tidens løb; men prøve at give en fornemmelse afblot gives smagsprøver på, hvor omfattende produktionen var.

Det særlige kendetegn ved en GUDENAA er knivene. Overkniven har 5 knive(de første dog kun 4), der er vredet så meget, at klippevinkelen bliver som på en saks. Der slibes skær og frigang på både under- og overkniv, så den klipper græsset og ikke "slår" græsset. Klipperne er lavet, så de er lette at reparere. Vi Man sagde: "Køb en GUDENAA, det vil dine børn sætte pris på, for de skal arve den".

De første klippere er blev fremstillet i støbejern med træskaft; dog ikke knivene, som er var af specialstål. Senere får fik støbejernshjulene en gummiring, det er var ca.1960. I 1967 indføres indførtes aluminiumssideskjolde og plastikhjul (abs), og træskafterne afløses afløstes af stålskafter.Det er var i 50´erne1950'erne.

Der er blev fremstillet 13 forskellige modeller i støbejern, med en klippebredde fra 26cm 26 cm til 50cm50 cm.Fra 1967 og frem til 1990, er blev der fremstillet 6 seks forskellige modeller i aluminium, med en klippebredde fra 33cm 33 cm til 40cm40 cm. Den sidste model var GU400.Den blev også eksporteret til USA under navnet TRUE CUT. GU400 produceres stadig af Ginge år 2010. PS!(Vi havde Endelig blev der udviklet en lille el-klipper, men den blev dog markedsført som en GINGE).

Motorklipperne har samme historie som håndklipperne med hensyn til udvikling fra støbejern til aluminium, dog vedblev en enkelt maskine,nemlig S54,at blive fremstillet i støbejern,samt knivbjælken til L45;men det var af hensyn til kvaliteten.Vi Man prøvede en kort periode at fremstille knivbjælken i stål,men den kunne bøje,så derfor gik man tilbage til støbejern.

Inden jeg kommer nærmere ind på motorklipperne, Det skal det nævnes, at Gudenaa også fremstillede sin egen motor.Det var en 2-takts motor,der blev kaldt GUDENAA.Den blev lavet i 7 syv forskellige størrelser,de 2 to første, nemlig F20 og F30,har jeg er der ikke noget bevaret data på;men de 5 fem sidste,hvor den mindste hed A10 og den største hed A50/51,er der data på.Den blev produceret frem til først i 50erne 1950'erne og blev afløst af en JAP-motor,som igen blev afløst af den kendte Briggs & Stratton.En enkelt sæson brugte vi - omkring 1966-1967 - brugtes en Aspera motor fra Italien,- det var noget "møj";men årsagen var,at motorerne fra USA var sneet inde,og så stod vi man uden motorer til en ny sæson.Det var en "katastrofe".Det  Der blev fremstillet ca. 35 forskellige motorklippere med en klippebredde fra 42 cm til 90 cm, dertil kommer mange kombinationer med motorklipper og efterhængte klippere. Næsten alle de store klippere, så som G17, havde forladsaksel så overkniv og fremtræk var omkring 1966uafhængig, det vil sige at overkniven kunne udkobles, mens maskinen kørte. Alle de små motorklippere blev trukket af overkniven, det vil sige at motoren trak overkniven, som så trak hjulene ved hjælp af pahl og drev (lige modsat af håndklipperne, hvor hjulene trækker overkniven ved hjælp af pahl og drev). En del af klipperne var med trumle og ikke bagrulle, som eksempel kan nævnes G17, som med trumle vejede 350 kg. Der blev fremstillet to modeller af el-67motorklippere, nemlig L45-el og A45-el (A45-el var med tromle). Det var i 1971. For at illustrere B .Søndergaards krav til kvalitet skal nævnes, at der blev fremstillet en rotorklipper N2 med aluminiumsskjold fra 1957 til 1959; men da klippekvaliteten ikke var god nok, blev produktionen af denne model stoppet. Han tænkte ikke på, hvad kunderne ønskede. Han ville ikke levere en klipper, der gav et dårligt klipperesultat. Havde han ikke været så stædig og enerådig, kunne det være, at det var GUDENAA, der havde købt GINGE.

Der er fremstillet ca.35 forskellige motorklippere med en klippebredde fra 42cm til 90cm==Heste-,der til kommer mange kompinationer med motorklipper traktor- og efterhængte klippere.hydraulikklipperne==

Næsten alle De fleste af de store såkaldte bugserede klippere så som G17 havde forladsaksel så overkniv og fremtræk var uafhængigi støbejern, det vil sige at overkniven kunne udkobles mens maskinen kørte. Alle de små motorklippere blev trukket af overknivenhvilket betyder,det vil sige at motoren trak overkniven,som så trak hjulene ved hjælp af pahl sideskjolde og drev (lige modsat af håndklipperne, hvor hjulene trækker overkniven ved hjælp af pahl og drev).En del af klipperne knivbjælke for underkniv var med trumle og ikke bagrulle,som eksempel kan nævnes G17 som med trumle vejede 350kg.Der er fremstillet 2 modeller af el-motorklippere,nemlig L45-el og A45-el(A45-el var med tromle).Det var i 1971støbte.

For at illustrere B.Søndergaard`s krav til kvalitet skal nævnesDen første hestetrukne klipper,at der blev fremstillet en rotorklipper N2 med aluminiumsskjold fra 1957 B8, lignede en sulky til 1959travløb; men da klippekvaliteten ikke var god nok, blev produktionen af denne model stoppet.Han tænkte ikke kusken sad bare på hvad kunderne ønskede. Han ville ikke levere en klipper,der leverede et så dårligt klipperesultat.Havde han ikke været så stædig og enerådig,kunne det være,at det var GUDENAA, der havde købt GINGEplæneklipper i stedet for på en tohjulet vogn.

HESTE-Der blev produceret fire modeller af klippere til bugsering af hest eller traktor; men der var ca. 40 kombinationsmuligheder,TRAKTOR- og HYDRAULIKKLIPPERE:største klippebrede var 675 cm med en T19, som var ni stk. T80 klippere blev spændt sammen via et træksystem. Den af de store klippere, der blev solgt flest af, og produceret i længst tid var B80. I 1966 var det et styktal på 500 pr. år, og i 1984 var styktallet på 200 pr. år.

De fleste af de såkaldte bugserede klippere er Hydraulikklippere blev der også produceret. Den første prototype hed APOLLO5 og var fra 1969. Der blev gjort et nyt forsøg i støbejern,1972 med en HYDROMAT med tre klippeenheder. Det var en kolos med folkevognsmotor og det betyder,en olietank på 200 l. Der var problemer med at sideskjolde og knivbjælke for underkniv er støbteholde olien kold.

Den første hestetrukne klipperDet var først efter at NORLETT kom ind i billedet i 1979,en B8at det tog fart. Der blev fremstillet to modeller,lignede én med en sulky til travløb;kusken sad bare klippebreddepå 60 cm og én på en plæneklipper i stedet 80 cm. Også her blev der lavet mange varianter for på de forskellige traktortyper. Den største var en tohjulet vognU580, med en klippebredde på 360cm.

Hydraulikklippere Da det gik bedst, blev der også produceret20.Den første prototype hed APOLLO 5 000 stk håndklippere, 7.900 stk motorklippere og 650 stk efterhængte klippere pr. år. Det er fra 1969nok omkring 1.000.000 plæneklippere,så blev der gjort et nyt forsøg blev produceret i Virklund i 1972 med en HYDROMAT med 3 klippeenhedertidens løb.Det skal også nævnes, at fabrikken var en kolos med folkevognsmotor underleverandør af klippere eller knive til andre fabrikater, såsom: Stiga, Agria, Hako og en olietank på 200L. Der var problemer med at holde olien koldGutbrot.

Det var først efter at NORLETT kom ind i billedet==Pumper,at det tog fart i 1979.Der blev fremstillet 2 modeller,1 på 60cm`s markvanding og 1 på 80cm`s klippebredde.Også her blev der lavet mange varianter for de forskellige traktortyper.Den største var en U580,med en klippebredde på 360cm.sprøjter==

Lidt produktionstal,for at fornemme hvor mange klippere der er produceretGudenaa Fabriker producerede også pumper til markvanding og vandværker.Da det gik bedst blev der produceret 20000 stk håndklippere,7900 stk motorklippere Der var 15 forskellige størrelser med el-motor; seks forskellige størrelser med benzinmotor og 650 stk efterhængte klippere prendelig fire forskellige til enten kraftoverførsel eller remtræk fra traktor.år.Det er nok De sidste pumper blev fremstillet omkring 11975.000.000 plæneklippere der er produceret i Virklund i tidens løb.Det skal også nævnes,at vi var underleverandør Til markvanding kunne man få syv forskellige størrelser af klippere sprinklere, enten med eller knive til andre fabrikateruden hurtigkobling,såsom: Stigaog seks forskellige regnkanoner. Ulempen ved GUDENAA MARKVANDING var, Agria, Hako at man skulle flytte vandrørene. Det problem løstes af konkurrenterne både i Bording og GutbrotFasterholdt, før man gjorde det på Gudenaa.

PUMPERSprøjter var også en stor artikel frem til sidet i 1960'erne. Der blev fremstillet seks forskellige modeller for håndkraft. Den sidste, MARKVANDING OG SPRØJTER :der blev produceret, var TORNYSTERSPRØJTEN. Det var ca. i 1976 og seriestørrelsen var på 15 stk.

Gudenaa producerede også pumper til markvanding og vandværker.Der var 15 Motorsprøjter blev fremstillet i fire forskellige størrelser med el-. Den mindste, en H20 havde en ydeevne på 750 l. pr. time, og den største, en H60 kunne levere 5.000 l. pr. time. Motorsprøjterne kunne også fåes uden motor;6 forskellige størrelser men med benzinmotor og endelig 4 forskellige til enten kraftoverførsel aksel for remskive eller remtræk fra traktorkraftoverføring. De sidste pumper Så blev fremstillet omkring 1975den kaldt for en motorpumpe.Til markvanding kunne man få 7 forskellige størrelser af sprinklereDisse sprøjter blev også leveret påbygget en lille vogn med tank,enten fra 100 l. til 1.000 l. Vognen kunne fåes med træk for håndkraft, hestekraft eller uden hurtigkoblingtraktor alt efter ønske. Selve tanken kunne fåes i stål,messing eller teaktræ og 6 forskellige regnkanonersenere også i plast.Ulempen ved GUDENAA MARKVANDING varMotorsprøjten blev endvidere brugt, at man når der skulle flytte vandrør.Det problem løste de både i Bording og Fasterholdt før osmales bliktage (pandeplader).

Sprøjter var også en stor artikel frem Tågesprøjter til sidet direkte påbygning af traktor blev produceret i 60èrneto type: type P for én række træer og type R for to rækker.Der De samme typer blev fremstillet 6 forskellige modeller for håndkraftogså lavet som vogne med forskellig tankstørrelse.Den sidsteDer var seks størrelser, der og de første blev produceret,var TORNYSTERSPRØJTEN.Det var ca.fremstillet i 1976 og seriestørrelsen var på 15 stk1937.

Motorsprøjter blev fremstillet Marksprøjter var også i 4 forskellige størrelserproduktprogrammet.Den mindste,De første var til montering på en H20 havde hestevogn med en ydeevne spredebredde på 750L pr4 m eller 6 m.timeSprøjten blev betjent af to mand,og den størstesom stod ved pumpen,en H60 kunne levere 5000L prligesom ved de gamle brandsprøjter.time. Motorsprøjterne kunne også fåes uden motor;men Senere blev de bygget med aksel for remskive eller kraftoverføring.Så blev den kaldt for en motorpumpe.Disse sprøjter blev også leveret påbygget lille vogn med tank, fra 100L og til 1000L.Vognen kunne fåes med træk for håndkraft,hestekraft eller montering på en traktor,alt efter ønske.Selve tanken kunne fåes i stålSpredebommen var nu på 8,messing eller teaktræ og senere også i plast.Motorsprøjten blev også brugt når der skulle males bliktage (pandeplader)5 m.

Tågesprøjter til direkte påbygning af traktor Den sidste marksprøjte, der blev produceret i 2 typerhed GUDENÅ AGRO,det var først i 1960'erne. Den havde en type P for en række træer og type R for to rækker træerplasttank på 600 l. De samme typer blev også lavet , og var som vogne med forskellig tankstørrelsestandard tilpasset en Ferguson 178.Der Egenvægten var 6 størrelser,og de første blev fremstillet i 1937på ca.265 kg plus 600 l. vædske.

Marksprøjter var også i produktprogrammet,de første var Til alle sprøjterne leveredes Riffel og Bruserør plus forlængelsesrør på 1 m til montering på en hestevogn,med en spredebredde på 4m eller 6m5 m.Sprøjten blev betjent Nogle af 2 mandrørene var af bambus,som stod ved pumpen,lige som ved de gamle brandsprøjter.Senere blev de bygget med motorpumpe og til montering på ligesom en traktor.Spredebommen er nu på 8,5mlang fiskestang.

Til alle sprøjterne fåes Riffel Der var selvfølgelig Græsfang af forskellig størrelse og Bruserør plus forlængelsesrør på 1m til 5mudformning. Nogle af rørne Der var en tohjulet traktor med fingerklipper, fejekost, sneplov og grusspreder. Der var fire modeller i sneslynger. Der var seks modeller i slibemaskiner til plæneklippere - den der blev produceret flest af bambusvar BS 1000,ligesom som sidst blev fremstillet i 1974. Seriestørrelsen var 5 til 10 stk. Der blev også produceret pudderblæsere både for hånd- og motorkraft og slangevogne. I 1935 blev der blev lavet en lang fiskestangbejsesprøjte. Dertil kom forskelligt produktionsudstyr såsom reoler,reolvogne og stiger.Gudenaa Fabriker var også underleverandør af drejede komponenter fra egne automatdrejebænke. For eksempel leverede man dele til BUHK-traktorer i Kalundborg.

Der var selvfølgelig Græsfang af forskellig størrelse og udformning.Der var en tohjulet traktor med fingerklipper,fejekost,sneplov og grusspreder.Der var 4 modeller i sneslynger.Der var 6 modeller i slibemaskiner til plæneklippere,den der blev produceret flest af var BS 1000,som sidst blev fremstillet i 1976.Seriestørrelsen var 5 til 10 stk.Der blev også produceret pudderblæsere både for hånd<div style="border: 1px solid black; background- color: #eeeeee; padding: 30px;">===Personer og motorkraft og slangevogne.Der blev lavet en bejsesprøjte i 1935.Der til kom forskelligt produktionsudstyr såsom reoler,reolvogne og stiger.Gudenaa var også underleverandør af drejede komponenter historier fra vore automatdrejebænke.For eksempel leverede vi dele til BUHK-traktorer i Kalundborg."Fabriken"===

I tidens løb har Heldigvis bliver alle "til noget", og der været er mange ansat i kortere eller længere tid.Den smedpersoner,jeg først som også kunne nævnes. Jeg vil nævne,er '''Jens KromanÅge Jacobsen''',han er der startede som arbejdedreng som 14 årig, kom i lære og havde 40 års jubilæum i en alder af de først ansatte54. Når han skar sig på en drejespån,tog han lighteren og rygtet vil videbrændte såret,at han så blødningen standsede. Da jeg blev tilbudt udlært og kom ind som soldat, sagde jeg, "aldrig mere Gudenaa"; men Åge Jacobsen ville vædde med, at blive kompagnon jeg kom tilbage. Vi væddede 10 øl. Jeg kom tilbage i firmaet1974,engang hvor det kneb med lønningerneog Åge Jacobsen skulle have sine øl.Han takkede nejpåstod, at vi væddede en kasse øl, så det fik han,og gik antagelig på pension i 1956.Af personer der er resten af den tid vi arbejdede sammen, havde vi en lille "blevet til nogetsag" har kørende om 20 øl. Da vi først '''Herluf''' '''Pedersen''',væddede var der blev den første fuldtidsansatte kasserer 50 øl i Metal Silkeborgen kasse, og han fik kun 30; men det var også 20 øl mere end de 10 øl, vi væddede om, og 20 øl mindre end det han påstod. En anden personlighed var '''Leif G.HansenRichard Hårup ''' , en rigtig lun fyr, der blev formand tit hjalp i Metal Silkeborghaven hos B. '''Finn Sørensen'''Søndergaard. Engang arbejdede han på en stige,der var tillidsmand for SID da Søndergaard kom forbi. "Pas nu på fabrikkenDe ikke falder ned",og blev formand sagde Søndergaard. "Det skal jeg nok", svarede Richard, "for SID i Silkeborgmin bror faldt engang ned af en 10 m høj stige".På det tidspunkt "Det var dog forfærdeligt", udbrød Søndergaard, "kom han medlem af DKP.Han skiftede alvorligt til socialdemokraterne og blev ansat skade?". "Nej" svarede Richard, "for det var fra det nederste trin". Richard Hårup ses stadig i hovedforbundet bybilledet i København[[Bryrup]]. '''Rolf Langvad"Bette Hartmann"''',der var tillidsmand for smedene,han blev ansat på arbejdsformidlingen. alias '''Christian JuhlHartmann Jensen''',der var ansat i dag(2010)er formand for 3F i Silkeborgover 25 år sammenlagt.Jeg er næsten sikker påEngang spurgte Hans Kunø Finn Sørensen,at om han blev meldt ind i SIDhavde set Hartmann? "Ja", svarede Finn,da "han blev ansat på Gudenaa.Han var lige færdig på seminariet; men det var ikke let er ude at få arbejde i folkeskolenplukke jordbær". "Plukke jordbær",når man var medlem af DKPudbrød Hans. "Ja,han er for kort tid siden, kommet forbi med en stige". '''Erik JensenMarius Petersen'''også kaldet '''"Kommunist Marius"''' var en dygtig smed,der i mange år var i bestyrelsen for Metal Silkeborggerne ville diskutere politik. En vinterdag,han var der en fantastisk dygtig tillidsmandlærling (han afløste Rolf LangvadMogens Winter),der ville drille Marius lidt og har æren for mange af de goderudbrød,vi havde på fabrikken"Der blæser en kold vind fra øst"; men Marius var hurtig i replikken og svarede "Ja;men det er trods alt dér, solen står op". '''Åge AndersenLeif Kramer'''stod i flere år,som første mand ved montagebordet for L45 motorklippere, og en gang kom "bette Hartmann" og pralede med, at da han var ved samlebordet, var der "mandfolk" ved bordet, de samlede 145 stk. på en dag. Hartmann kunne bare ikke huske, at Leif også var ved samlebordet dengang; men lidt sportsmand er man vel. Så en dygtig værktøjsmagerfredag gik Leif "amok",han har i og vi samlede 150 maskiner den dag værktøjsfabrik i Støvring. Ny rekord, og den bliver aldrig slået. '''Orla KnudsenHenry Jørgensen'''var arbejdsmand med lune,som og han var i lære samtidig god til at tirre "kommunist Marius", og når Marius rigtig skulle til at forklare Henry, hvordan tingene hang sammen, luskede Henry hen til sit arbejde igen med miget skævt smil om munden. Så var hans dag reddet. Henry fik også dannet "GUDENAA RENSEBÅNDS LAV". Så er der nogen, der mangler et rensebånd på 25 m, kan det lånes hos Henry. Alle kan låne det, når bare det leveres tilbage til Henry.Han er formand og bor i dag medejer af maskinfabrikken KUNI Paradiset i SilkeborgVirklund.Engang Der var vi med tekniskskole nede at besøge Hannover Messen.Her gik det også '''Fuldmægtig Lund''', der altid så godtud,at Orla måtte op som om natten og binde sengenhan havde frygtelig travlt. Han havde altid en blyant i hånden,for den ville ikke stå stillesom han rullede med ligesom en rosenkrands.Det En dag var der en god turarbejdsmand (Harry Hansen),ledet af "Asger Jernarm"der spurgte ham,lærer på tekniskskoleom han vidste, hvorfor han hed Lund? Svaret var, at han var for lille til at hedde Skov. '''Hans KunøMarie Jørgensen''' kommer jeg ikke udenom, hun var den sidste "rigtigeverdensberømt" værkfører på fabrikken.Han havde været på f or sin kogekunst af dansk mad til den "valsenarbejdende del af befolkningen" . Der var altid sovs og kartofler nok, og det var en dygtig drejerikke slankekost.Han Den sidste tid Marie var tillidsmand for smedeneansat, inden han blev værkførerfik vi mad udefra. Det startede i 1970,Marie lavede kaffen og han [[Dinetra]] leverede maden til 4 kr. pr. kuvert. '''Gerda Laursen ''' var formand for Naverne rengøringskone på kontoret i Silkeborg i mange flere år.Da Hans gik på efterløn En gang hun var i 1984,fik jeg æren af færd med at efterfølge hamvaske og pudse vinduer,kom Sv. Søndergaard forbi og havde de sidste 6 år produktionen kiggede lidt på vinduerne og sagde, "De ser lidt stribede ud, fru Laursen"; men Gerda var i Virklundhurtig og tørrede hr. Søndergaard om næsen med pudsekluden og svarede. "Du kan vel vente med at kritisere,derefter fik til jeg 17 dejlige år på Danfoss i Håruper færdig". Så lo Søndergaard, og skyndte sig videre.

Heldigvis bliver alle "til noget",Alt er ikke skæg og ballade, Jeg husker stadig tydeligt, den fredag eftermiddag, der er mange personerblev stille på fabrikken.En ung arbejdsmand,som også kunne nævnes.Det bliver de måske nu. Jeg vil nævne '''Åge JacobsenVerner Hermandsen''',der startede som arbejdedreng som 14´årig,kom i lære og havde 40`års jubilæum været i en alder af 54.Når han skar sig på en drejespån, tog han lighteren og brændte såret,så blødningen stansede.Da jeg blev udlært og kom ind som soldat,sagde jeg,"aldrig mere Gudenaa";men Åge Jacobsen ville vædde gang med, at jeg kom tilbage.Vi væddede 10 øl.Jeg kom tilbage i 1974,blande beton og Åge Jacobsen skulle have sine øl.Han påstodstøbe fliser ovre på gården,at vi væddede en kasse øl,så det fik han,og resten af den tid vi arbejdede sammen,havde vi en lille "sag" kørende om 20 ølmed Viggo Jensen. Da vi væddede Viggo var der 50 øl i en kasseblevet dårlig,og han fik kun 30;men kørte hjem til middag. Så skulle Verner selv bruge det var også 20 øl mere end de 10 øl,vi væddede,sidste beton og 20 øl mindre end det gøre blandemaskinen ren .Når han påstod. En anden personlighed var '''Richard Hårup ''' færdig,en rigtig lun fyr,der tit hjalp i haven hos B.Søndergaard.Engang arbejdede skulle han hjælpe med at feje på en stige,da Søndergaard kom forbifabrikken."Pas nu på de Da han ikke falder ned"dukkede op som aftalt,sagde gik Harald Søndergaardover for at se,"det skal jeg nok",svarede Richard,"for min bro`r faldt engang ned hvor ham blev af en 10m høj stige"."Det var dog forfærdeligt"Verner lå da livløs ved blandemaskinen,udbrød Søndergaard,"kom han alvorligt til skade"."Nej"svarede Richard,"for det et kabel var fra det nederste trin".Richard Hårup ses stadig i bybilledet i Bryrup. '''"Bette Hartmann"''' alias '''Hartmann Jensen''' var ansat i over 25 år sammenlagt.Engang spurgte Hans Kunø Finn Sørensen,om rykket løs så han havde set Hartmann?"Ja",svarede Finn,"han er ude at plukke jordbær"fået stød."Plukke jordbær",udbrød Hans."Ja,han er,for kort tid siden,kommet forbi med en stige". '''Marius Petersen''' også kaldet '''"Kommunist Marius"''' var en dygtig smed,der gerne ville diskutere politik.En vinter dag,var der en lærling(Mogens Winter),der ville drille Marius lidt og udbrød,"der blæser en kold vind fra øst"Han blev kørt på sygehuset;men Marius var hurtig i replikken og svarede,"ja;men det er trods alt der,solen står op". '''Leif Kramer''' stod i flere år,som første mand ved montagebordet for L45 motorklippere,og en gang kom "bette Hartmann" og pralede med,at da han var ved samlebordet,var der "mandfolk" ved bordet,de samlede 145 stk.på en dag.Hartmann kunne bare ikke huske,til at Leif også var ved samlebordet dengang;men lidt sportsmand er man velredde.Så en fredag gik Leif "amok"Hans far, og vi samlede 150 maskiner den dag.Ny rekord,og den bliver aldrig slået. '''Henry JørgensenJosef Hermandsen''' var arbejdsmand med lune,og han var god til at tirre "kommunist Marius",og når Marius rigtig skulle til at forklare Henry,hvordan tingene hang sammen,luskede Henry hen til sit arbejde igen med et skævt smil om munden.Så var hans dag reddet.Henry fik arbejdede også dannet "GUDENAA RENSEBÅND`S LAV".Så er der nogen,der mangler et rensebånd på 25mfabrikken,kan det lånes hos Henry.Alle kan låne det,når bare det leveres tilbage til Henry.Han er formand og bor i paradiset i Virklund. Der var også '''Fuldmægtig Lund''',der altid så ud,som om han havde frygtelig travlt.Han havde altid en blyant i hånden,som han rullede med ligesom en rosenkrandsambulancen.En dag Det var der en arbejdsmand(Harry Hansen)Josef,der spurgte ham,om han vidste,hvorfor han hed Lund?Svaret var,at han var for lille til at hedde Skov.'''Marie Jørgensen''' kommer jeg ikke udenom,hun var "verdensberømt"for sin kogekunst af dansk mad kom tilbage til fabrikken med den "arbejdende del af befolkningen".Der var altid sovs og kartofler nokkedelige besked,og det så var ikke slankekost.Den sidste tid Marie var ansat,fik vi mad udefra.Det startede i 1970,Marie lavede kaffen og DINETRA leverede maden tillidsmændene rundt til 4kr.pr.kuvert.'''Gerda Laursen ''' var rengøringskone på kontoret i flere år. En gang hun var i færd med at vaske os alle og pudse vinduer,kom Svfik stoppet maskinerne.Søndergaard forbi og kiggede lidt på vinduerne og sagde,"de ser lidt stribede ud,fru.Laursen";men Gerda Der var hurtig og tørrede hr.Søndergaard om næsen med pudsekluden og svarede."Du kan vel vente med at kritisere,til jeg er færdig".Så lo Søndergaard,og skyndte sig videreen knugende stilhed.

Alt er For ikke skæg og ballade,Jeg husker stadig tydeligt,den fredag eftermiddag,der blev stille på fabrikken.En ung arbejdsmandat slutte så sørgeligt,vil jeg til sidst nævne '''Verner HermandsenReisenhus''',han kunne kendes på sin brune alpehue, som han altid havde været i gang med at blande beton og støbe fliser ovre på gården,sammen . Verner havde en fantastisk tålmodighed med Viggo Jensen.Viggo var blevet dårligos lærlinge,og kørte hjem til middag.Så skulle Verner han tog selv bruge del i det sidste beton og gøre blandemaskinen ren.Når han var færdig"trælse" arbejde,skulle han hjælpe med at feje på fabrikken.Da han ikke dukkede op som aftaltder files,gik Harald Søndergaard over for at se,hvor ham blev af.havde Verner lå da livløs ved blandemaskinenogså en fil i hånden. Han var dygtig,hjælpsom og altid med et kabel var rykket løs så han havde fået stødsmil på læben.Han blev kørt på sygehuset;men stod ikke til at reddeer "still going strong".Hans far,'''Josef Hermandsen''',arbejdede også Jeg er næsten sikker på fabrikken,og var med ambulancenhan bliver 88 år - 10.Det var Josef,der kom tilbage til fabrikken med den kedelige besked,og så var tillidsmændene rundt til os alle og fik stoppet maskinerne.Det var en knugende stilhedapril 2010.

For ikke at slutte så sørgeligt,vil jeg til sidst nævne '''Verner Reisenhus''',han kunne kendes på sin brune alpehue,som han altid havde på.Verner havde en fantastisk tålmodighed med os lærlinge,==Løn- og han tog selv del i det "trælse" arbejde,skulle der files,havde Verner også en fil i hånden.Han var dygtig,hjælpsom og altid med et smil på læben.Han er "still going strong". Jeg er næsten sikker på, han bliver 88 år d.10.april 2010. arbejdsforhold==