Ændringer

'''Gudenaa fabriker''' Fabriker blev grundlagt i 1910 af [[Bertel Søndergaard]], der var uddannet møllebygger. Det Virksomheden startede som maskinhandel med landsbrugsmaskiner, men udviklede sig under og efter 1. verdenskrig til en decideret fabrik. Årsag: Under krigen var det ikke let at få maskiner at handle med, og hvad gør man så? Man er nødt til selv at producere, og det blev starten. [[Billede:Gudenaa_fabriker.jpg|thumb|330px|Produktionshallen, ca. 1948]]

Noget af det første, der blev fremstillet, var kartoffelkogere til landbruget, så man selv kunne koge foderkartofler til svinene. Produktionen af plæneklippere blev startet i 1934 og den første model af motorplæneklipper var klar i 1936. Den hed GUDENAA MINORGudenaa Minor.

Den første model af håndklippere var klar i 1935 og hed E20. Den blev fremstillet i 3 tre andre størrelser (E21,E22 og E23)de , som havde en klippebredde fra 35cm 35 cm til 50cm50 cm.

Fabrikken lå i mange år på [[Toldbodgade ]] i Silkeborg, men Betel Søndergaard købte gården [[Kristinedal]] i [[Virklund]], og her blev der i 1949 først bygget en fabrik kun til plæneklippere, som fik navnet Virklund Maskinfabrik. Det hed den frem til 1973; derefter bruges benyttede man kun navnet Gudenaa Fabriker.

Den resterende produktion af pumper,sprøjter og markvanding bliver blev flyttet til Virklund sidst i 50´erne1950'erne. Denne fabrik hed Gudenaa Fabriker (den blev senere købt af ALUSOL, der fremstillede baldakiner og gitre).

Nu Dermed var hele produktionen flyttet til Virklund,og da jeg kom i lære på Virklund Maskinfabrik i . I 1965 var vi der ca.60 mand der beskæftiget på Virklund Maskinfabrik og ca.40 mand på Gudenaa Fabriker.

B. Søndergaard dør døde og fabrikkerne sættes sattes til salg. Det norske selskab Norlett køber Gudenaa købte fabrikken i 1977 og nu sælges . Derefter solgtes der både plæneklippere og Norlett-produkter, så som rotorklippere, havefræsere og belysning.Da Norlett/Gudenaa er var på sit højeste,er var der ca.70 ansatte alt ialt. Og der var planer om at bygge en ny fabrik.

Norlett kommer kom i økonomiske problemer i 1980 og sælger solgte til Elektrolux fra Sverige. Elektrolux har havde ikke planer om at fortsætte produktionen af dyre kvalitetsklippere, så vi får besked på at fabrikken lukkes meddeltes det at den ville lukke med udgangen af 1981. Der forsøges gjordes forsøg på salg til anden side, men uden held.

I januar 1982 købes kom fabrikken tilbage på danske hænder af 3 . Det var de tre forretningsfolk (Peter Neergaard,Alan Nyegaard og Freddy Iuel Brockdorff), og der startede produktionen starter op igen med 6 mand på "gulvet"(John Christiansen,Mogens Rasmussen,Henning Hansen,Søren Sørensen,Jørn Prusse Jensen og Knud Erik Laursen),og 3 samt tre funktionærer(Hans Kunø,Otto Andersen og Svend Søndergaard).Allerede samme år afløses afløstes Sv.Søndergaard af Kirsten Hartmann,på posten som salgschef,da salget går gik trægt.

Køberne af Gudenaa kommer Fabriker kom i problemer, da de investerer investerede i virksomheder der giver gav underskud. Så i 1989 køber købte Ginge i Brønderslev Gudenaa, og i 1990 beslutter besluttede de at flytte produktionen hjem til fabrikken i Brønderslev.

Der produceres stadig Gudenaa Plæneklippere (her i 2010), men det foregår ikke i Virklund. Den gamle fabrik er fjernet; den sidste rest, der er tilbage, er fyrrummet og skorstenen, der sørger for varme til IDEMØBLER, der nu er på adressen. Man kan godt sige at skorstenen ryger endnu.

Jeg vil Her skal ikke nævne nævnes alle de forskellige modeller,der er fremstillet i tidens løb; men prøve at give en fornemmelse afblot gives smagsprøver på, hvor omfattende produktionen var.

Det særlige kendetegn ved en GUDENAA er knivene. Overkniven har 5 knive(de første dog kun 4), der er vredet så meget, at klippevinkelen bliver som på en saks. Der slibes skær og frigang på både under- og overkniv, så den klipper græsset og ikke "slår" græsset. Klipperne er lavet, så de er lette at reparere. Vi Man sagde: "Køb en GUDENAA, det vil dine børn sætte pris på, for de skal arve den".

De første klippere er blev fremstillet i støbejern med træskaft; dog ikke knivene, som er var af specialstål. Senere får fik støbejernshjulene en gummiring, det er var ca.1960. I 1967 indføres indførtes aluminiumssideskjolde og plastikhjul (abs), og træskafterne afløses afløstes af stålskafter.Det er var i 50´erne1950'erne.

Der er blev fremstillet 13 forskellige modeller i støbejern, med en klippebredde fra 26cm 26 cm til 50cm50 cm.Fra 1967 og frem til 1990, er blev der fremstillet 6 seks forskellige modeller i aluminium, med en klippebredde fra 33cm 33 cm til 40cm40 cm. Den sidste model var GU400.Den blev også eksporteret til USA under navnet TRUE CUT. GU400 produceres stadig af Ginge år 2010. PS!(Vi havde Endelig blev der udviklet en lille el-klipper, men den blev dog markedsført som en GINGE).

Motorklipperne har samme historie som håndklipperne med hensyn til udvikling fra støbejern til aluminium, dog vedblev en enkelt maskine,nemlig S54,at blive fremstillet i støbejern,samt knivbjælken til L45;men det var af hensyn til kvaliteten.Vi Man prøvede en kort periode at fremstille knivbjælken i stål,men den kunne bøje,så derfor gik man tilbage til støbejern.

Inden jeg kommer nærmere ind på motorklipperne, Det skal det nævnes, at Gudenaa også fremstillede sin egen motor.Det var en 2-takts motor,der blev kaldt GUDENAA.Den blev lavet i 7 syv forskellige størrelser,de 2 to første, nemlig F20 og F30,har jeg er der ikke noget bevaret data på;men de 5 fem sidste,hvor den mindste hed A10 og den største hed A50/51,er der data på.Den blev produceret frem til først i 50erne 1950'erne og blev afløst af en JAP-motor,som igen blev afløst af den kendte Briggs & Stratton.En enkelt sæson brugte vi - omkring 1966-1967 - brugtes en Aspera motor fra Italien,- det var noget "møj";men årsagen var,at motorerne fra USA var sneet inde,og så stod vi man uden motorer til en ny sæson.Det var en "katastrofe".Det var omkring 1966-67 Der blev fremstillet ca. 35 forskellige motorklippere med en klippebredde fra 42 cm til 90 cm, dertil kommer mange kombinationer med motorklipper og efterhængte klippere.

Der er fremstillet caNæsten alle de store klippere, så som G17, havde forladsaksel så overkniv og fremtræk var uafhængig, det vil sige at overkniven kunne udkobles, mens maskinen kørte.35 forskellige Alle de små motorklippere blev trukket af overkniven, det vil sige at motoren trak overkniven, som så trak hjulene ved hjælp af pahl og drev (lige modsat af håndklipperne, hvor hjulene trækker overkniven ved hjælp af pahl og drev). En del af klipperne var med en klippebredde fra 42cm til 90cmtrumle og ikke bagrulle,der til kommer mange kompinationer som eksempel kan nævnes G17, som med motorklipper trumle vejede 350 kg. Der blev fremstillet to modeller af el-motorklippere, nemlig L45-el og efterhængte klippereA45-el (A45-el var med tromle). Det var i 1971.

Næsten alle de store klippere så som G17 havde forladsaksel så overkniv og fremtræk var uafhængig, det vil sige For at overkniven kunne udkobles mens maskinen kørteillustrere B . Alle de små motorklippere blev trukket af overknivenSøndergaards krav til kvalitet skal nævnes,det vil sige at motoren trak overknivender blev fremstillet en rotorklipper N2 med aluminiumsskjold fra 1957 til 1959; men da klippekvaliteten ikke var god nok,som så trak hjulene ved hjælp blev produktionen af pahl og drev (lige modsat af håndklippernedenne model stoppet. Han tænkte ikke på, hvor hjulene trækker overkniven ved hjælp af pahl og drev)hvad kunderne ønskede.En del af klipperne var med trumle og Han ville ikke bagrullelevere en klipper,som eksempel kan nævnes G17 som med trumle vejede 350kgder gav et dårligt klipperesultat.Der er fremstillet 2 modeller af el-motorklippereHavde han ikke været så stædig og enerådig,nemlig L45-el og A45-el(A45-el kunne det være, at det var med tromle).Det var i 1971GUDENAA, der havde købt GINGE.

For at illustrere B.Søndergaard`s krav til kvalitet skal nævnes==Heste-,at der blev fremstillet en rotorklipper N2 med aluminiumsskjold fra 1957 til 1959; men da klippekvaliteten ikke var god nok, blev produktionen af denne model stoppet.Han tænkte ikke på hvad kunderne ønskede. Han ville ikke levere en klipper,der leverede et så dårligt klipperesultat.Havde han ikke været så stædig traktor- og enerådig,kunne det være,at det var GUDENAA, der havde købt GINGE. hydraulikklipperne==

==Heste-De fleste af de såkaldte bugserede klippere var i støbejern,Traktor- hvilket betyder, at sideskjolde og Hydraulikklipperne==knivbjælke for underkniv var støbte.

De fleste af de såkaldte bugserede klippere er i støbejernDen første hestetrukne klipper,og det betyderen B8,at sideskjolde og knivbjælke lignede en sulky til travløb; kusken sad bare på en plæneklipper i stedet for underkniv er støbtepå en tohjulet vogn.

Den første hestetrukne klipperDer blev produceret fire modeller af klippere til bugsering af hest eller traktor; men der var ca. 40 kombinationsmuligheder,og største klippebrede var 675 cm med en B8T19,lignede en sulky til travløb;kusken sad bare som var ni stk. T80 klippere blev spændt sammen via et træksystem. Den af de store klippere, der blev solgt flest af, og produceret i længst tid var B80. I 1966 var det et styktal på en plæneklipper 500 pr. år, og i stedet for 1984 var styktallet på en tohjulet vogn200 pr. år.

Der Hydraulikklippere blev der også produceret 4 modeller af klippere til bugsering af hest eller traktor;men der var ca.40 kompinationsmuligheder,Den første prototype hed APOLLO5 og største klippebrede var 675cm med en T19,som er 9stkfra 1969. T80 klippere spændt sammen via Der blev gjort et træksystem.Den af de store klippere der er solgt flest af,og produceret nyt forsøg i længst tid er B801972 med en HYDROMAT med tre klippeenheder. I 1966 Det var det et styktal på 500 pr. år,en kolos med folkevognsmotor og i 1984 var styktallet en olietank på 200 prl. årDer var problemer med at holde olien kold.

Hydraulikklippere blev der også produceret.Den første prototype hed APOLLO 5 og er fra 1969Det var først efter at NORLETT kom ind i billedet i 1979,så at det tog fart. Der blev der gjort et nyt forsøg i 1972 fremstillet to modeller, én med en HYDROMAT med 3 klippeenhederklippebreddepå 60 cm og én på 80 cm.Det Også her blev der lavet mange varianter for de forskellige traktortyper. Den største var en kolos U580, med folkevognsmotor og en olietank klippebredde på 200L. Der var problemer med at holde olien kold360cm.

Lidt produktionstal,for at fornemme hvor mange klippere der er produceret.Da det gik bedst , blev der produceret 20000 20.000 stk håndklippere,7900 7.900 stk motorklippere og 650 stk efterhængte klippere pr.år.Det er nok omkring 1.000.000 plæneklippere , der er blev produceret i Virklund i tidens løb.Det skal også nævnes,at vi fabrikken var underleverandør af klippere eller knive til andre fabrikater,såsom: Stiga, Agria, Hako og Gutbrot.

==Pumper,Markvanding markvanding og Sprøjtersprøjter==

Gudenaa Fabriker producerede også pumper til markvanding og vandværker.Der var 15 forskellige størrelser med el-motor;6 seks forskellige størrelser med benzinmotor og endelig 4 fire forskellige til enten kraftoverførsel eller remtræk fra traktor. De sidste pumper blev fremstillet omkring 1975.Til markvanding kunne man få 7 syv forskellige størrelser af sprinklere,enten med eller uden hurtigkobling,og 6 seks forskellige regnkanoner.Ulempen ved GUDENAA MARKVANDING var, at man skulle flytte vandrørvandrørene.Det problem løste de løstes af konkurrenterne både i Bording og Fasterholdt , før osman gjorde det på Gudenaa.

Sprøjter var også en stor artikel frem til sidet i 60èrne1960'erne.Der blev fremstillet 6 seks forskellige modeller for håndkraft.Den sidste, der blev produceret,var TORNYSTERSPRØJTEN.Det var ca.i 1976 og seriestørrelsen var på 15 stk.

Motorsprøjter blev fremstillet i 4 fire forskellige størrelser.Den mindste,en H20 havde en ydeevne på 750L 750 l. pr.time,og den største,en H60 kunne levere 5000L 5.000 l. pr.time. Motorsprøjterne kunne også fåes uden motor;men med aksel for remskive eller kraftoverføring.Så blev den kaldt for en motorpumpe.Disse sprøjter blev også leveret påbygget en lille vogn med tank, fra 100L 100 l. til 1000L1.000 l.Vognen kunne fåes med træk for håndkraft,hestekraft eller traktor,alt efter ønske.Selve tanken kunne fåes i stål,messing eller teaktræ og senere også i plast.Motorsprøjten blev også endvidere brugt , når der skulle males bliktage (pandeplader).

Tågesprøjter til direkte påbygning af traktor blev produceret i 2 typer,en to type: type P for en én række træer og type R for to rækker træer. De samme typer blev også lavet som vogne med forskellig tankstørrelse.Der var 6 seks størrelser,og de første blev fremstillet i 1937.

Marksprøjter var også i produktprogrammet,de . De første var til montering på en hestevogn,med en spredebredde på 4m 4 m eller 6m6 m.Sprøjten blev betjent af 2 to mand,som stod ved pumpen,lige som ligesom ved de gamle brandsprøjter.Senere blev de bygget med motorpumpe og til montering på en traktor.Spredebommen er var nu på 8,5m5 m.

Den sidste marksprøjte , der blev produceret hed GUDENÅ AGRO, det var først i 1960'erne.Den havde en plasttank på 600L600 l.,og var som standard tilpasset en Ferguson 178.Egenvægt Egenvægten var på ca.265kg 265 kg plus 600L vædske600 l.Vi er nu først i 60`ernevædske.

Til alle sprøjterne fåes leveredes Riffel og Bruserør plus forlængelsesrør på 1m 1 m til 5m5 m. Nogle af rørne rørene var af bambus,ligesom en lang fiskestang.

==Anden Produktionproduktion==

Der var selvfølgelig Græsfang af forskellig størrelse og udformning.Der var en tohjulet traktor med fingerklipper,fejekost,sneplov og grusspreder.Der var 4 fire modeller i sneslynger.Der var 6 seks modeller i slibemaskiner til plæneklippere,- den der blev produceret flest af var BS 1000,som sidst blev fremstillet i 1974.Seriestørrelsen var 5 til 10 stk.Der blev også produceret pudderblæsere både for hånd- og motorkraft og slangevogne.Der I 1935 blev der blev lavet en bejsesprøjte i 1935.Der til Dertil kom forskelligt produktionsudstyr såsom reoler,reolvogne og stiger.Gudenaa Fabriker var også underleverandør af drejede komponenter fra vore egne automatdrejebænke.For eksempel leverede vi man dele til BUHK-traktorer i Kalundborg.

==Personer og Historier fra FabrikenArkiv==Dele af Gudenaa Fabrikers arkiv findes på [[Silkeborg Arkiv]] (A724).

I tidens løb har der været mange ansat i kortere eller længere tid.Den smed,jeg først vil nævne,er '''Jens Kroman''',han er en af de først ansatte,og rygtet vil vide,at han blev tilbudt at blive kompagnon i firmaet,engang hvor det kneb med lønningerne.Han takkede nej,og gik antagelig på pension i 1956.Af personer der er <div style="blevet til nogetborder: 1px solid black; background-color: #eeeeee; padding: 30px;" har vi først '''Herluf''' '''Pedersen''',der blev den første fuldtidsansatte kasserer i Metal Silkeborg. '''Leif G.Hansen''' der blev formand i Metal Silkeborg. '''Finn Sørensen''',der var tillidsmand for SID på fabrikken,>===Personer og blev formand for SID i Silkeborg.På det tidspunkt var han medlem af DKP.Han skiftede til socialdemokraterne og blev ansat i hovedforbundet i København. '''Rolf Langvad''',der var tillidsmand for smedene,han blev ansat på arbejdsformidlingen. '''Christian Juhl''',der i dag(2010)er formand for 3F i Silkeborg.Jeg er næsten sikker på,at han blev meldt ind i SID,da han blev ansat på Gudenaa.Han var lige færdig på seminariet; men det var ikke let at få arbejde i folkeskolen,når man var medlem af DKP. '''Erik Jensen''',der i mange år var i bestyrelsen for Metal Silkeborg,han var en fantastisk dygtig tillidsmand(han afløste Rolf Langvad),og har æren for mange af de goder,vi havde på fabrikken. '''Åge Andersen''',der var en dygtig værktøjsmager,han har i dag værktøjsfabrik i Støvring. '''Orla Knudsen''',som var i lære samtidig med mig.Han er i dag medejer af maskinfabrikken KUNI i Silkeborg.Engang var vi med tekniskskole nede at besøge Hannover Messen.Her gik det så godt,at Orla måtte op om natten og binde sengen,for den ville ikke stå stille.Det var en god tur,ledet af historier fra "Asger JernarmFabriken",lærer på tekniskskole. '''Hans Kunø''' var den sidste "rigtige" værkfører på fabrikken.Han havde været på "valsen" og var en dygtig drejer.Han var tillidsmand for smedene, inden han blev værkfører,og han var formand for Naverne i Silkeborg i mange år.Da Hans gik på efterløn i 1984,fik jeg æren af at efterfølge ham,og havde de sidste 6 år produktionen var i Virklund,derefter fik jeg 17 dejlige år på Danfoss i Hårup.===

Heldigvis bliver alle "til noget",og I tidens løb har der er været mange personeransat i kortere eller længere tid. Den smed,som også kunne nævnes.Det bliver de måske nu. Jeg jeg først vil nævne , er '''Åge JacobsenJens Kroman''',der startede som arbejdedreng som 14´årig,kom i lære og havde 40`års jubilæum i . Han er en alder af 54.Når han skar sig på en drejespånde først ansatte, tog han lighteren og brændte såretrygtet vil vide,så blødningen stansede.Da jeg at han blev udlært og kom ind som soldat,sagde jeg,"aldrig mere Gudenaa";men Åge Jacobsen ville vædde med, tilbudt at jeg kom tilbage.Vi væddede 10 øl.Jeg kom tilbage blive kompagnon i 1974firmaet,og Åge Jacobsen skulle have sine ølengang hvor det kneb med lønningerne.Han påstod,at vi væddede en kasse øl,så det fik hantakkede nej,og resten af den tid vi arbejdede sammengik antagelig på pension i 1956. Af personer,havde vi en lille der er "sagblevet til noget" kørende om 20 øl. Da har vi væddede var først '''Herluf''' '''Pedersen''', der 50 øl blev den første fuldtidsansatte kasserer i en kasse,og han fik kun 30;men det var også 20 øl mere end de 10 øl,vi væddede,og 20 øl mindre end det han påstod[[Metal Silkeborg]]. En anden personlighed var '''Richard Hårup Leif G. Hansen''' ,en rigtig lun fyr,der tit hjalp blev formand i haven hos BMetal Silkeborg.Søndergaard.Engang arbejdede han '''Finn Sørensen''' der var tillidsmand for SID på en stigefabrikken,da Søndergaard kom forbiog blev formand for [[SID i Silkeborg]]."Pas nu på de ikke falder ned",sagde Søndergaard,"På det skal jeg nok",svarede Richard,"for min bro`r faldt engang ned tidspunkt var han medlem af en 10m høj stige"[[DKP]]."Det var dog forfærdeligt",udbrød Søndergaard,"kom han alvorligt Han skiftede til skade"."Nej"svarede Richard,"for det var fra det nederste trin".Richard Hårup ses stadig [[socialdemokraterne]] og blev ansat i bybilledet hovedforbundet i BryrupKøbenhavn. '''"Bette Hartmann"Rolf Langvad''' alias , der var tillidsmand for smedene og som blev ansat på arbejdsformidlingen. '''Hartmann JensenChristian Juhl''' var ansat , blev formand for [[3F i over 25 år sammenlagtSilkeborg]].Engang spurgte Hans Kunø Finn SørensenJeg er næsten sikker på,om at han havde set Hartmann?"Ja"blev meldt ind i SID,svarede Finn,"da han er ude blev ansat på Gudenaa. Han var lige færdig på seminariet; men det var ikke let at plukke jordbær"."Plukke jordbær"få arbejde i folkeskolen,udbrød Hans."Ja,han er,for kort tid siden,kommet forbi med en stige"når man var medlem af DKP. '''Marius PetersenErik Jensen''' også kaldet '''"Kommunist Marius"''' var en dygtig smed,der gerne ville diskutere politiki mange år var i bestyrelsen for Metal Silkeborg.En vinter dag,Han var der en lærlingfantastisk dygtig tillidsmand (Mogens Winterhan afløste Rolf Langvad),der ville drille Marius lidt og udbrødhar æren for mange af de goder,"der blæser en kold vind fra øst";men Marius var hurtig i replikken og svarede,"ja;men det er trods alt der,solen står op"vi havde på fabrikken. '''Leif KramerÅge Andersen''' stod i flere år,som første mand ved montagebordet for L45 motorklippere,og en gang kom "bette Hartmann" og pralede med,at da han der var ved samlebordet,var der "mandfolk" ved bordet,de samlede 145 stk.på en dagdygtig værktøjsmager.Hartmann kunne bare ikke huske,at Leif også var ved samlebordet dengang;men lidt sportsmand er man vel.Så en fredag gik Leif "amok", og vi samlede 150 maskiner den Han har i dag.Ny rekord,og den bliver aldrig slåetværktøjsfabrik i Støvring. '''Henry JørgensenOrla Knudsen''' var arbejdsmand med lune,og han som var god til at tirre "kommunist Marius",og når Marius rigtig skulle til at forklare Henry,hvordan tingene hang sammen,luskede Henry hen til sit arbejde igen i lære samtidig med et skævt smil om munden.Så var hans dag reddet.Henry fik også dannet "GUDENAA RENSEBÅND`S LAV".Så er der nogen,der mangler et rensebånd på 25m,kan det lånes hos Henry.Alle kan låne det,når bare det leveres tilbage til Henrymig.Han er formand og bor i paradiset dag medejer af maskinfabrikken [[KUNI]] i VirklundSilkeborg. Der Engang var også '''Fuldmægtig Lund''',der altid vi med [[Silkeborg Tekniske Skole|Teknisk Skole]] nede at besøge Hannover Messen. Her gik det så udgodt,som at Orla måtte op om han havde frygtelig travlt.Han havde altid en blyant i håndennatten og binde sengen,som han rullede med ligesom en rosenkrandsfor den ville ikke stå stille.En dag Det var der en arbejdsmand(Harry Hansen)god tur,der spurgte hamledet af "Asger Jernarm",om han vidste,hvorfor han hed Lund?Svaret var,at han var for lille til at hedde Skovlærer på teknisk skole.'''Marie JørgensenHans Kunø''' kommer jeg ikke udenom,hun var den sidste "verdensberømtrigtige"for sin kogekunst af dansk mad til den værkfører på fabrikken. Han havde været på "arbejdende del af befolkningenvalsen".Der var altid sovs og kartofler nok,og det var ikke slankekosten dygtig drejer.Den sidste tid Marie Han var ansattillidsmand for smedene,fik vi mad udefra.Det startede i 1970inden han blev værkfører,Marie lavede kaffen og DINETRA leverede maden til 4kr.pr.kuvert.'''Gerda Laursen ''' han var rengøringskone på kontoret formand for [[Naverne i flere Silkeborg]] i mange år. En gang hun var Da han gik på efterløn i færd med 1984, fik jeg æren af at vaske og pudse vinduerefterfølge ham,kom Sv.Søndergaard forbi og kiggede lidt på vinduerne og sagde,"havde de ser lidt stribede ud,fru.Laursen";men Gerda sidste seks år produktionen var hurtig og tørrede hr.Søndergaard om næsen med pudsekluden og svarede."Du kan vel vente med at kritiserei Virklund,til derefter fik jeg er færdig".Så lo Søndergaard,og skyndte sig videre17 dejlige år på [[Danfoss]] i [[Hårup]].

Alt er ikke skæg Heldigvis bliver alle "til noget", og ballade,Jeg husker stadig tydeligt,den fredag eftermiddag,der blev stille på fabrikken.En ung arbejdsmander mange personer,som også kunne nævnes. Jeg vil nævne '''Verner HermandsenÅge Jacobsen''',der startede som arbejdedreng som 14 årig, kom i lære og havde været 40 års jubilæum i gang en alder af 54. Når han skar sig på en drejespån, tog han lighteren og brændte såret, så blødningen standsede. Da jeg blev udlært og kom ind som soldat, sagde jeg, "aldrig mere Gudenaa"; men Åge Jacobsen ville vædde med , at blande beton jeg kom tilbage. Vi væddede 10 øl. Jeg kom tilbage i 1974, og støbe fliser ovre på gårdenÅge Jacobsen skulle have sine øl. Han påstod,at vi væddede en kasse øl, så det fik han, og resten af den tid vi arbejdede sammen med Viggo Jensen, havde vi en lille "sag" kørende om 20 øl.Viggo Da vi væddede var blevet dårligder 50 øl i en kasse,og kørte hjem til middag.Så skulle Verner selv bruge han fik kun 30; men det sidste beton var også 20 øl mere end de 10 øl, vi væddede om, og gøre blandemaskinen ren.Når 20 øl mindre end det han påstod. En anden personlighed var færdig'''Richard Hårup ''' ,skulle en rigtig lun fyr, der tit hjalp i haven hos B. Søndergaard. Engang arbejdede han hjælpe med at feje på fabrikkenen stige, da Søndergaard kom forbi.Da han "Pas nu på De ikke dukkede op som aftaltfalder ned",gik Harald sagde Søndergaard over for at se. "Det skal jeg nok",hvor ham blev svarede Richard, "for min bror faldt engang ned afen 10 m høj stige".Verner lå da livløs ved blandemaskinen"Det var dog forfærdeligt",et kabel udbrød Søndergaard, "kom han alvorligt til skade?". "Nej" svarede Richard, "for det var rykket løs så fra det nederste trin". Richard Hårup ses stadig i bybilledet i [[Bryrup]]. '''"Bette Hartmann"''' alias '''Hartmann Jensen''' var ansat i over 25 år sammenlagt. Engang spurgte Hans Kunø Finn Sørensen, om han havde fået stødset Hartmann? "Ja", svarede Finn, "han er ude at plukke jordbær".Han blev kørt på sygehuset"Plukke jordbær", udbrød Hans. "Ja,han er for kort tid siden, kommet forbi med en stige". '''Marius Petersen''' også kaldet '''"Kommunist Marius"''' var en dygtig smed, der gerne ville diskutere politik. En vinterdag, var der en lærling (Mogens Winter), der ville drille Marius lidt og udbrød, "Der blæser en kold vind fra øst";men Marius var hurtig i replikken og svarede "Ja;men det er trods alt dér, solen står op". '''Leif Kramer''' stod i flere år, som første mand ved montagebordet for L45 motorklippere, og en gang kom "bette Hartmann" og pralede med, at da han var ved samlebordet, var der "mandfolk" ved bordet, de samlede 145 stk. på en dag. Hartmann kunne bare ikke til huske, at reddeLeif også var ved samlebordet dengang; men lidt sportsmand er man vel.Hans farSå en fredag gik Leif "amok",og vi samlede 150 maskiner den dag. Ny rekord, og den bliver aldrig slået. '''Josef HermandsenHenry Jørgensen'''var arbejdsmand med lune,arbejdede og han var god til at tirre "kommunist Marius", og når Marius rigtig skulle til at forklare Henry, hvordan tingene hang sammen, luskede Henry hen til sit arbejde igen med et skævt smil om munden. Så var hans dag reddet. Henry fik også dannet "GUDENAA RENSEBÅNDS LAV". Så er der nogen, der mangler et rensebånd på fabrikken25 m,kan det lånes hos Henry. Alle kan låne det, når bare det leveres tilbage til Henry. Han er formand og bor i Paradiset i Virklund. Der var også '''Fuldmægtig Lund''', der altid så ud, som om han havde frygtelig travlt. Han havde altid en blyant i hånden, som han rullede med ambulancenligesom en rosenkrands.Det En dag var Josefder en arbejdsmand (Harry Hansen),der kom tilbage spurgte ham,om han vidste, hvorfor han hed Lund? Svaret var, at han var for lille til fabrikken med den kedelige beskedat hedde Skov. '''Marie Jørgensen''' kommer jeg ikke udenom,og så hun var tillidsmændene rundt "verdensberømt"f or sin kogekunst af dansk mad til os alle den "arbejdende del af befolkningen". Der var altid sovs og kartofler nok, og det var ikke slankekost. Den sidste tid Marie var ansat, fik stoppet maskinernevi mad udefra.Det startede i 1970, Marie lavede kaffen og [[Dinetra]] leverede maden til 4 kr. pr. kuvert. '''Gerda Laursen ''' var en knugende stilhedrengøringskone på kontoret i flere år. En gang hun var i færd med at vaske og pudse vinduer, kom Sv. Søndergaard forbi og kiggede lidt på vinduerne og sagde, "De ser lidt stribede ud, fru Laursen"; men Gerda var hurtig og tørrede hr. Søndergaard om næsen med pudsekluden og svarede. "Du kan vel vente med at kritisere, til jeg er færdig". Så lo Søndergaard, og skyndte sig videre.

For Alt er ikke at slutte så sørgeligtskæg og ballade, Jeg husker stadig tydeligt, den fredag eftermiddag, der blev stille på fabrikken.En ung arbejdsmand,vil jeg til sidst nævne '''Verner ReisenhusHermandsen''',han kunne kendes på sin brune alpehue,som han altid havde været i gang med at blande beton og støbe fliser ovre på.Verner havde en fantastisk tålmodighed gården, sammen med os lærlingeViggo Jensen. Viggo var blevet dårlig,og han tog kørte hjem til middag. Så skulle Verner selv del i bruge det "trælse" arbejdesidste beton og gøre blandemaskinen ren .Når han var færdig,skulle der fileshan hjælpe med at feje på fabrikken. Da han ikke dukkede op som aftalt,havde Verner også en fil i håndengik Harald Søndergaard over for at se, hvor ham blev af.Han var dygtigVerner lå da livløs ved blandemaskinen,hjælpsom og altid med et smil på læbenkabel var rykket løs så han havde fået stød.Han er "still going strong"blev kørt på sygehuset; men stod ikke til at redde. Jeg er næsten sikker Hans far, '''Josef Hermandsen''', arbejdede også påfabrikken, han bliver 88 år dog var med ambulancen.10Det var Josef, der kom tilbage til fabrikken med den kedelige besked, og så var tillidsmændene rundt til os alle og fik stoppet maskinerne.april 2010Der var en knugende stilhed.

==Løn- For ikke at slutte så sørgeligt, vil jeg til sidst nævne '''Verner Reisenhus''', han kunne kendes på sin brune alpehue, som han altid havde på. Verner havde en fantastisk tålmodighed med os lærlinge, og Arbejdsforhold==han tog selv del i det "trælse" arbejde, skulle der files, havde Verner også en fil i hånden. Han var dygtig, hjælpsom og altid med et smil på læben. Han er "still going strong". Jeg er næsten sikker på, han bliver 88 år - 10. april 2010.

Generelt vil jeg påstå,at der var gode løn==Løn- og arbejdsforhold.Det kom ikke af sig selv;men takket være nogle dygtige tillidsmænd og aktive klubber.Både SID og METAL.Aflønningen på fabrikken har,så langt jeg kan se tilbage,været akkordløn med få timelønnede.De ældste akkordpriser går tilbage til 1940`erne,og her er priser på 1,55øre pr.stk.,og i 1948 er lønnen 2-3kr.i timen,og lønnen for en komplet lydpot til en Gudenaa Moter er 4,60kr.,så den skal laves på max.to timer.I 1965 fik en førsteårs lærling 90 øre pr.time + 10 øre i produktionstillæg,og en svend fik ca.10 kr.I 1971 er lønnen for en svend på 12-13kr.pr. time.Nu begynder det at gå hurtigt;i 1974 er akkordlønnen steget til 26-35kr. pr. time.Det er en fordobling på 3 år. ==