Ændringer
Fra WikiSilkeborg
Den resterende produktion af pumper, sprøjter og markvanding blev flyttet til Virklund sidst i 1950'erne. Denne fabrik hed Gudenaa Fabriker (den blev senere købt af ALUSOL, der fremstillede baldakiner og gitre).
Dermed var hele produktionen flyttet til Virklund.
I 1965 var der ca. 60 mand beskæftiget på Virklund Maskinfabrik og ca. 40 mand på Gudenaa Fabriker.
==Salget til Norlett==
==Tilbage på danske hænder==
I januar 1982 kom fabrikken tilbage på danske hænder. Det vat var de tre forretningsfolk (Peter Neergaard, Alan Nyegaard og Freddy Iuel Brockdorff), der startede produktionen op igen med 6 mand på "gulvet" (John Christiansen, Mogens Rasmussen, Henning Hansen, Søren Sørensen, Jørn Prusse Jensen og Knud Erik Laursen), samt tre funktionærer (Hans Kunø, Otto Andersen og Svend Søndergaard). Allerede samme år afløstes Sv. Søndergaard af Kirsten Hartmann på posten som salgschef, da salget gik trægt.
Køberne af Gudenaa Fabriker kom i problemer, da de investerede i virksomheder der gav underskud. Så i 1989 købte Ginge i Brønderslev Gudenaa, og i 1990 besluttede de at flytte produktionen hjem til fabrikken i Brønderslev.
Der blev fremstillet 13 forskellige modeller i støbejern, med en klippebredde fra 26 cm til 50 cm.
Fra 1967 og frem til 1990, blev der fremstillet seks forskellige modeller i aluminium, med en klippebredde fra 33 cm til 40 cm. Den sidste model var GU400. Den blev også eksporteret til USA under navnet TRUE CUT. GU400 produceres stadig af Ginge . Endelig blev der udviklet en lille el-klipper, men den blev dog markedsført som en GINGE.
==Motorklipperne==
Motoren:
Det skal nævnes, at Gudenaa også fremstillede sin egen motor. Det var en 2-takts motor, der blev kaldt GUDENAA. Den blev lavet i syv forskellige størrelser, de to første, nemlig F20 og F30, er der ikke bevaret data på; men de fem sidste, hvor den mindste hed A10 og den største hed A50/51, er der data på. Den blev produceret frem til først i 1950'erne og blev afløst af en JAP-motor, som igen blev afløst af den kendte Briggs & Stratton. En enkelt sæson- omkring 1966-1967 - brugtes en Aspera motor fra Italien - det var noget "møj"; men årsagen var, at motorerne fra USA var sneet inde, og så stod man uden motorer til en ny sæson. Det var en "katastrofe".
Der blev fremstillet ca. 35 forskellige motorklippere med en klippebredde fra 42 cm til 90 cm, dertil kommer mange kombinationer med motorklipper og efterhængte klippere.
Næsten alle de store klippere, så som G17, havde forladsaksel så overkniv og fremtræk var uafhængig, det vil sige at overkniven kunne udkobles, mens maskinen kørte. Alle de små motorklippere blev trukket af overkniven, det vil sige at motoren trak overkniven, som så trak hjulene ved hjælp af pahl og drev (lige modsat af håndklipperne, hvor hjulene trækker overkniven ved hjælp af pahl og drev). En del af klipperne var med trumle og ikke bagrulle, som eksempel kan nævnes G17, som med trumle vejede 350 kg. Der blev fremstillet to modeller af el-motorklippere, nemlig L45-el og A45-el (A45-el var med tromle). Det var i 1971.
For at illustrere B .Søndergaards krav til kvalitet skal nævnes, at der blev fremstillet en rotorklipper N2 med aluminiumsskjold fra 1957 til 1959; men da klippekvaliteten ikke var god nok, blev produktionen af denne model stoppet. Han tænkte ikke på, hvad kunderne ønskede. Han ville ikke levere en klipper, der gav et dårligt klipperesultat. Havde han ikke været så stædig og enerådig, kunne det være, at det var GUDENAA, der havde købt GINGE.
==Heste-, traktor- og hydraulikklipperne==
Der var selvfølgelig Græsfang af forskellig størrelse og udformning. Der var en tohjulet traktor med fingerklipper, fejekost, sneplov og grusspreder. Der var fire modeller i sneslynger. Der var seks modeller i slibemaskiner til plæneklippere - den der blev produceret flest af var BS 1000, som sidst blev fremstillet i 1974. Seriestørrelsen var 5 til 10 stk. Der blev også produceret pudderblæsere både for hånd- og motorkraft og slangevogne. I 1935 blev der blev lavet en bejsesprøjte. Dertil kom forskelligt produktionsudstyr såsom reoler,reolvogne og stiger.Gudenaa Fabriker var også underleverandør af drejede komponenter fra egne automatdrejebænke. For eksempel leverede man dele til BUHK-traktorer i Kalundborg.
==Arkiv==Dele af Gudenaa Fabrikers arkiv findes på [[Silkeborg Arkiv ]] (A504A724).
<div style="border: 1px solid black; background----color: #eeeeee; padding: 30px;">===Personer og historier fra "Fabriken"===
I tidens løb har der været mange ansat i kortere eller længere tid. Den smed, jeg først vil nævne, er '''Jens Kroman'''. Han er en af de først ansatte, og rygtet vil vide, at han blev tilbudt at blive kompagnon i firmaet, engang hvor det kneb med lønningerne. Han takkede nej, og gik antagelig på pension i 1956. Af personer, der er "blevet til noget" har vi først '''Herluf''' '''Pedersen''', der blev den første fuldtidsansatte kasserer i [[Metal Silkeborg]]. '''Leif G. Hansen''' der blev formand i Metal Silkeborg. '''Finn Sørensen''' der var tillidsmand for SID på fabrikken, og blev formand for [[SID i Silkeborg]]. På det tidspunkt var han medlem af [[DKP]]. Han skiftede til [[socialdemokraterne]] og blev ansat i hovedforbundet i København. '''Rolf Langvad''', der var tillidsmand for smedene og som blev ansat på arbejdsformidlingen. '''Christian Juhl''', blev formand for [[3F i Silkeborg]]. Jeg er næsten sikker på,at han blev meldt ind i SID, da han blev ansat på Gudenaa. Han var lige færdig på seminariet; men det var ikke let at få arbejde i folkeskolen, når man var medlem af DKP. '''Erik Jensen''', der i mange år var i bestyrelsen for Metal Silkeborg. Han var en fantastisk dygtig tillidsmand (han afløste Rolf Langvad) og har æren for mange af de goder, vi havde på fabrikken. '''Åge Andersen''', der var en dygtig værktøjsmager. Han har i dag værktøjsfabrik i Støvring. '''Orla Knudsen''', som var i lære samtidig med mig. Han er i dag medejer af maskinfabrikken [[KUNI]] i Silkeborg. Engang var vi med [[Silkeborg Tekniske Skole|Teknisk Skole]] nede at besøge Hannover Messen. Her gik det så godt, at Orla måtte op om natten og binde sengen, for den ville ikke stå stille. Det var en god tur, ledet af "Asger Jernarm", lærer på teknisk skole. '''Hans Kunø''' var den sidste "rigtige" værkfører på fabrikken. Han havde været på "valsen" og var en dygtig drejer. Han var tillidsmand for smedene, inden han blev værkfører, og han var formand for [[Naverne i Silkeborg]] i mange år. Da han gik på efterløn i 1984, fik jeg æren af at efterfølge ham, og havde de sidste seks år produktionen var i Virklund, derefter fik jeg 17 dejlige år på [[Danfoss]] i [[Hårup]].
Generelt vil jeg påstå,at der var gode løn- og arbejdsforhold på fabrikken. Det kom ikke af sig selv; men takket være nogle dygtige tillidsmænd og aktive klubber. Både SID og METAL. Aflønningen på fabrikken har, så langt jeg kan se tilbage, været akkordløn med få timelønnede. De ældste akkordpriser går tilbage til 1940'erne,og her er priser på 1,55 øre pr.stk., og i 1948 er lønnen 2-3 kr.i timen, og lønnen for en komplet lydpot til en Gudenaa Motor er 4,60 kr., så den skulle laves på max. 2 timer. I 1965 fik en førsteårs lærling 90 øre pr. time + 10 øre i produktionstillæg, og en svend fik ca. 10 kr. I 1971 var lønnen for en svend på 12-13 kr. pr. time. Derefter begyndte det at gå hurtigt; i 1974 var akkordlønnen steget til 26-35 kr. pr. time. Det var en fordobling på 3 år.Det samme var tilfældet fra 1974 til 1979,hvor lønnen nu er 43-47 kr. pr.time.En ny fordobling af timelønnen har vi i 1987 med en løn på 88-89 kr. pr. time.Da produktionen flyttes til GINGE i Brønderslev,er lønnen over 100kr. pr. time.
Fra 1982,da vi kom tilbage på danske hænder,og til 1990 havde vi ren timeløn,og der var ligeløn mellem faglærte og ufaglærte. </div>
[[Kategori:Håndværk & industri]]
[[Kategori:Erindringer]]
