Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Gudenaa Fabriker

556 bytes tilføjet, 4. mar 2010, 17:04
==Tilbage på danske hænder==
I januar 1982 købes fabrikken tilbage på danske hænder af 3 forretningsfolk (Peter Neergaard,Alan Nyegaard og Freddy Iuel Brockdorff), og produktionen starter med 6 mand på "gulvet"(John Christiansen,Mogens Rasmussen,Henning Hansen,Søren Sørensen,Jørn Prusse Jensen og Knud Erik Laursen),og 3 funktionærer(Hans Kunø,Otto Andersen og Svend Søndergaard).Allerede samme år afløses Sv.Søndergaard af Kirsten Hartmann,på posten som salgschef,da salget går trægt.
Køberne af Gudenaa kommer i problemer, da de investerer i virksomheder der giver underskud. Så i 1989 køber Ginge i Brønderslev Gudenaa, og i 1990 beslutter de at flytte produktionen hjem til fabrikken i Brønderslev.
==Håndklipperne==
De første klippere er fremstillet i støbejern med træskaft; dog ikke knivene, som er af specialstål. Senere får støbejernshjulene en gummiring, det er ca.1960. I 1967 indføres aluminiumssideskjolde og plastikhjul (abs), og træskafterne afløses af stålskafter, det er også ca.1960Det er i 50´erne.
Der er fremstillet 13 forskellige modeller i støbejern, med en klippebredde fra 26cm til 50cm.
Fra 1967 og frem til 1990, er der fremstillet 6 forskellige modeller i aluminium, med en klippebredde fra 33cm til 40cm. Den sidste model var GU400.Den blev også eksporteret til USA under navnet TRUE CUT.GU400 produceres stadig af Ginge år 2010. PS!(Vi havde udviklet en lille el-klipper, men den blev markedsført som en GINGE).
Motorklippere:
Heldigvis bliver alle "til noget",og der er mange personer,som også kunne nævnes.Det bliver de måske nu. Jeg vil nævne '''Åge Jacobsen''',der startede som arbejdedreng som 14´årig,kom i lære og havde 40`års jubilæum i en alder af 54.Når han skar sig på en drejespån, tog han lighteren og brændte såret,så blødningen stansede.Da jeg blev udlært og kom ind som soldat,sagde jeg,"aldrig mere Gudenaa";men Åge Jacobsen ville vædde med, at jeg kom tilbage.Vi væddede 10 øl.Jeg kom tilbage i 1974,og Åge Jacobsen skulle have sine øl.Han påstod,at vi væddede en kasse øl,så det fik han,og resten af den tid vi arbejdede sammen,havde vi en lille "sag" kørende om 20 øl. Da vi væddede var der 50 øl i en kasse,og han fik kun 30;men det var også 20 øl mere end de 10 øl,vi væddede,og 20 øl mindre end det han påstod. En anden personlighed var '''Richard Hårup ''' ,en rigtig lun fyr,der tit hjalp i haven hos B.Søndergaard.Engang arbejdede han på en stige,da Søndergaard kom forbi."Pas nu på de ikke falder ned",sagde Søndergaard,"det skal jeg nok",svarede Richard,"for min bro`r faldt engang ned af en 10m høj stige"."Det var dog forfærdeligt",udbrød Søndergaard,"kom han alvorligt til skade"."Nej"svarede Richard,"for det var fra det nederste trin".Richard Hårup ses stadig i bybilledet i Bryrup. '''"Bette Hartmann"''' alias '''Hartmann Jensen''' var ansat i over 25 år sammenlagt.Engang spurgte Hans Kunø Finn Sørensen,om han havde set Hartmann?"Ja",svarede Finn,"han er ude at plukke jordbær"."Plukke jordbær",udbrød Hans."Ja,han er,for kort tid siden,kommet forbi med en stige". '''Marius Petersen''' også kaldet '''"Kommunist Marius"''' var en dygtig smed,der gerne ville diskutere politik.En vinter dag,var der en lærling(Mogens Winter),der ville drille Marius lidt og udbrød,"der blæser en kold vind fra øst";men Marius var hurtig i replikken og svarede,"ja;men det er trods alt der,solen står op". '''Leif Kramer''' stod i flere år,som første mand ved montagebordet for L45 motorklippere,og en gang kom "bette Hartmann" og pralede med,at da han var ved samlebordet,var der "mandfolk" ved bordet,de samlede 145 stk.på en dag.Hartmann kunne bare ikke huske,at Leif også var ved samlebordet dengang;men lidt sportsmand er man vel.Så en fredag gik Leif "amok", og vi samlede 150 maskiner den dag.Ny rekord,og den bliver aldrig slået. '''Henry Jørgensen''' var arbejdsmand med lune,og han var god til at tirre "kommunist Marius",og når Marius rigtig skulle til at forklare Henry,hvordan tingene hang sammen,luskede Henry hen til sit arbejde igen med et smil om munden.Så var hans dag reddet.Henry fik også dannet "GUDENAA RENSEBÅND`S LAV".Så er der nogen,der mangler et rensebånd på 25m,kan det lånes hos Henry.Alle kan låne det,når bare det leveres tilbage til Henry.Han er formand og bor i paradiset i Virklund. Der var også '''Fuldmægtig Lund''',der altid så ud,som om han havde frygtelig travlt.Han havde altid en blyant i hånden,som han rullede med ligesom en rosenkrands.En dag var der en arbejdsmand(Harry Hansen),der spurgte ham,om han vidste,hvorfor han hed Lund?Svaret var,at han var for lille til at hedde Skov.'''Marie Jørgensen''' kommer jeg ikke udenom,hun var "verdensberømt"for sin kogekunst af dansk mad til den "arbejdende del af befolkningen".Der var altid sovs og kartofler nok,og det var ikke slankekost.Den sidste tid Marie var ansat,fik vi mad udefra.Det startede i 1970,Marie lavede kaffen og DINETRA leverede maden til 4kr.pr.kuvert.'''Gerda Laursen ''' var rengøringskone på kontoret i flere år. En gang hun var i færd med at vaske og pudse vinduer,kom Sv.Søndergaard forbi og kiggede lidt på vinduerne og sagde,"de ser lidt stribede ud,fru.Laursen";men Gerda var hurtig og tørrede hr.Søndergaard om næsen med pudsekluden og svarede."Du kan vel vente med at kritisere,til jeg er færdig".Så lo Søndergaard,og skyndte sig videre.
Alt er ikke skæg og ballade,Jeg husker stadig tydeligt,den fredag eftermiddag,der blev stille på fabrikken.En ung arbejdsmand,'''Verner Hermandsen''',havde været i gang med at blande beton og støbe fliser ovre på gården,sammen med Viggo Jensen.Viggo var blevet dårlig,og kørte hjem til middag.Så skulle Verner selv bruge det sidste beton og gøre blandemaskinen ren.Når han var færdig,skulle han hjælpe med at feje på fabrikken.Da han ikke dukkede op som aftalt,gik Harald Søndergaard over for at se,hvor ham blev af.Verner lå da livløs ved blandemaskinen,et kabel var rykket løs så han havde fået stød.Han blev kørt på sygehuset;men stod ikke til at redde.Hans far,'''Josef Hermandsen''',arbejdede også på fabrikken,og var med ambulancen.Det var Josef,der kom tilbage til fabrikken med den kedelige besked,og så var tillidsmændene rundt til os alle og fik stoppet maskinerne.Det var en knugende stilhed. For ikke at slutte så sørgeligt,vil jeg til sidst nævne '''Verner Reisenhus''',han kunne kendes på sin brune alpehue,som han altid havde på.Verner havde en fantastisk tålmodighed med os lærlinge,og han tog selv del i det "trælse" arbejde,skulle der files,havde Verner også en fil i hånden.Han var dygtig,hjælpsom og altid med et smil på læben.Han er "still going strong". Jeg er næsten sikker på, han bliver 88 år d.10.april 2010.
42
redigeringer