Ændringer

Gustav Heide-Jørgensen voksede op på Fyn. De første år boede han på herregården Billeshave, hvor hans far - Johan Gerhard Jørgensen - var forpagter og senere – da han startede på Odense Katedralskole – flyttede han til herregården Hesbjerg, hvor hans onkel var inspektør. Han blev gift d. 17/5 1902 med Emmy Margrethe Nielsen, som var datter af konsul og kreditforeningsdirektør i Horsens, Casper Nielsen.

Skønt ingen andre i hans slægt var jurister, vidste han allerede som 12-årig, at han ville læse jura og han drømte om at blive politimester i Odense. Det blev dog i Silkeborg i stedet.

Det Han blev dog student i Silkeborg 1893 og cand. jur. i stedet1899, og efter aftjent værnepligt indledte han den juridiske karriere med stadig mere betroede stillinger i det offentlige, bl. Han tiltrådte a. Horsens Byfogedkontor, justitsministeriet, Københavns Kriminal- og Politiret og en kort periode som konstitueret herredsfoged i Odense Herred, inden han blev udnævnt til borgmester, byfoged og birkedommer i Silkeborg.Her tiltrådte han d. 1/11 1911, hvor han afløste birkedommer Jürgens og med . Med til hvervet som birkedommer og byfoged hørte at være [[kongevalgt borgmester]]. Dermed blev han automatisk hørte det at være formand for byrådet og kunne altså have dermed sidde med den afgørende stemme, hvis partierne stod lige.

Efter at Heide-Jørgensen i 1919 havde videregivet borgmesterposten til den folkevalgte venstremand, skolebestyrer [[L. Ludvig Mortensen]], fortsatte han som birkedommer indtil 1923, hvor han blev kriminaldommer på Frederiksberg og blandt andet sad i dommersædet under sagen mod Det Borende X. Generelt fandt han dog kriminalsager for ensformige og påtog sig flere og flere civile sager, da det bragte ham i ”kontakt med mere normale mennesker.”