Det var i første omgang en meget primitiv sti, og vandforholdene var ikke de bedste, men staten accepterede at kontrakten var opfyldt. I starten havde ruten mest betydning for transporten af træ, byggematerialer og korn. Udviklingen af området gik meget langsomt, hvilket medførte, at H. P. Ingerslev ikke kunne betale afdragene på sit lån til staten. Dette betød, at staten overtog Silkeborg Hovedgård ved en tvangsauktion i 1823. Efterhånden kom udviklingen i gang, og der blev anlagt tørvefabrikker og teglværker langs åen, der udviklede sig til egnens hovedtrafikåre for både varer og passagerer.
[[Kategori:Personer|Ingerslev, H. P.]]