Ændringer
Fra WikiSilkeborg
[[Billede:karte.PNG|thumb|270px|Kartemaskiner]]
Hammers klædefabrik blev grundlagt af [[Chr. Hammer]] i 1857, først som farveri men siden – i takt med udviklingen - også som karteri, spinderi og væveri.
Fabrikken lå de første år i [[Vestergade]], hvor Danske Bank i dag har til huse, men i 1873 flyttedes den til [[Torvet]] 3, hvor [[Odd Fellowlogen]] nutildags ligger. Det var dog kun forretningen, der havde facade mod Torvet; selve fabrikken dækkede et stadigt større areal, der strakte sig helt ned til Langsøen.
Allerede i maj 1874 ramtes fabrikken dog af et tilbageslag, idet den næsten nyopførte fabriksbygning nedbrændte - antagelig som følge af at der gik ild i noget brændsel, der var lagt til tørring ved fyret, så det kunne bruges næste dag. Chr, Hammer havde imidlertid brandforsikret sin virksomhed - omend ikke 100% - så bygningen kunne genopføres.
[[Billede:vævesal.PNG|thumb|270px|Vævesal]]
Hvor man tidligere havde solgt ”gamle klude” af uld til opkradsning i udlandet og derefter indkøbt det klæde, som forarbejdedes deraf, fik man i slutningen af attenhundredetallet øjnene op for det fordelagtige i selv at udføre dette arbejde. Hammers klædefabrik var en af de første i landet til at indse dette.
[[Billede:kraftanlæg.PNG|thumb|270px|Kraftanlægget]]
Fabrikken blev derfor løbende udvidet således, at flere og flere processer kunne samles i samme virksomhed. En artikel i [[Silkeborg Folkeblad]] fra 1902 fortæller I starten foregik udvidelserne efter princippet om ikke at fabrikken på det tidspunkt dækkede næsten 1 tønde land og at den længste af fabrikkens bygninger var caslå større brød op, 85 meter lang end man kan bage, men da sønnen, Johannes Hammer, kom hjem efter nogle års uddannelse i udlandet og trådte ind i 3 etagerledelsen af fabrikken, tog det mere fart.
Da kronprinsen - den senere Frederik d. 8 - og hans hustru, dronning Louise - i juni 1897 gæstede Silkeborg, var Hammers Klædefabrik en af de lokale virksomheder, de besøgte.
Særligt teknisk interesserede henvises til føromtalte artikel: Silkeborg Folkeblad 31/12 1902, Læg nr. 4192 i [[Silkeborg Arkiv]]. Her skal blot foretages en kort tur igennem de forskellige processer:
[[Billede:kaedeskaere.PNG|thumb|270px|Kædeskæremaskine]]
Efter at kludene er blevet optrevlede bringes produktet, kaldet shoddyen, til fabrikken, hvor det i karteriet kartes til fine tråde, der rulles på valser. Dette forgarn bringes derefter til spinderiet, hvor det bliver til grovere eller finere garner, der oprulles på spoler, som derefter anbringes i en af henved 30 vævemaskiner, hvor det bliver til forskellige former for klæde. Dette klæde bliver derefter bearbejdet i valkeriet, så det opnår den rigtige tekstur og efter centrifugering spændes det på rammer under den sidste tørring. Derpå bringes klædet til appreturen, hvor det gennemgår de sidste processer, inden det sluttelig ender i farveriet.
Fabrikken forarbejdede dagligt ca. 500 kg materiale, som blev til ca 100 km klæde pr. år.
[[Billede:fabrik.PNG|thumb|270px|Klædefabrikken set fra Langsøen. I midten ses Håndværkerforeningen.]]
Til alle disse processer krævedes selvfølgelig en mængde maskiner, og drivkraften til hele fabrikken blev leveret af 2 dampkedler og en dampmaskine som ydede 100 hk. Det krævede dagligt 2500 kg kul og 20.000 l. vand. Vandet blev ved hjælp af 3 damppumper pumpet op fra Langsøen.
En 100 amperes dynamo med akkumulator sørgede for, at der var elektrisk lys overalt i virksomheden.Men også andre kunne få glæde af den strøm, denne dynamo dannede: I 1909 søgte restauratør [[Chr. Wistesen]] om tilladelse til at trække en ledning fra fabrikken og over Torvet, så han kunne få noget 100 volts lavspændt strøm til restaurantens elektriske klaver. Byrådet gav tilladelsen!
Fabrikkens specialitet var kjole- og klædevarer af ren uld og disse produkter solgtes ikke alene over det meste af Danmark men også flere steder i udlandet. ”- Selv til så fjerntliggende egne som Island har fabrikken i de senere år sendt en betydelig del af sin produktion.”
Forretningen fortsatte med at eksistere frem til midten af 30'erne som et almindeligt udsalg af klæder, tekstiler og tæpper. Den sidste indehaver af forretningen var købmand Herman.
Silkeborg Folkeblad
