Ændringer
Fra WikiSilkeborg
Hvor man tidligere havde solgt ”gamle klude” af uld til opkradsning i udlandet og derefter indkøbt det klæde, som forarbejdedes deraf, fik man i slutningen af attenhundredetallet øjnene op for det fordelagtige i selv at udføre dette arbejde. Hammers klædefabrik var en af de første i landet til at indse dette.
[[Billede:kraftanlæg.PNG|thumb|270px|Kraftanlægget]]
Fabrikken blev derfor løbende udvidet således, at flere og flere processer kunne samles i samme virksomhed. I starten foregik udvidelserne efter princippet om, ikke at slå større brød op , end man kan bage, men da sønnen, Johannes Hammer, kom hjem efter nogle års uddannelse i udlandet og trådte ind i ledelsen af fabrikken, tog det mere fart.
En artikel i [[Silkeborg Folkeblad]] fra 1902 fortæller at fabrikken på det tidspunkt dækkede næsten 1 tønde land og at den længste af fabrikkens bygninger var ca, 85 meter lang og i 3 etager. Virksomheden beskæftigede på det tidspunkt ca. 70 arbejdere, hvoraf det halve var kvinder.
Til alle disse processer krævedes selvfølgelig en mængde maskiner, og drivkraften til hele fabrikken blev leveret af 2 dampkedler og en dampmaskine som ydede 100 hk. Det krævede dagligt 2500 kg kul og 20.000 l. vand. Vandet blev ved hjælp af 3 damppumper pumpet op fra Langsøen.
En 100 amperes dynamo med akkumulator sørgede for, at der var elektrisk lys overalt i virksomheden.Men også andre kunne få glæde af den strøm, denne dynamo dannede: I 1909 søgte restauratør [[Chr. Wistesen]] om tilladelse til at trække en ledning fra fabrikken og over Torvet, så han kunne få noget 100 volts lavspændt strøm til restaurantens elektriske klaver. Byrådet gav tilladelsen!
Fabrikkens specialitet var kjole- og klædevarer af ren uld og disse produkter solgtes ikke alene over det meste af Danmark men også flere steder i udlandet. ”- Selv til så fjerntliggende egne som Island har fabrikken i de senere år sendt en betydelig del af sin produktion.”
