Ændringer
Fra WikiSilkeborg
'''Hans Simon Sørensen''', 7/1 1838 – 30/7 1902, bogtrykker, redaktør og ejer af [[Silkeborg Avis]].
Gift 1863 med Bodil Cathrine Sørensen (f. Schmidt) fra Varde.
==Begyndelsen==
[[Billede:soerensenung.PNG|thumb|270px]]
Efter sin konfirmation kom H. S. Sørensen i bogtrykkerlære i Næstved og var åbenbart en lærevillig ung mand. I hans nekrolog kan man læse: ”Begavet, flittig og energisk, som han var, blev han ikke alene en ualmindelig flink typograf, men erhvervede sig i sin fritid en grundig fond af kundskaber.”
Som tyve-årig kom han til Varde og blev bestyrer af Ribe Amtstidendes bogtrykkkeri og allerede som fireogtyveårig købte han – for 300 kr(?) - Silkeborg bogtrykkeri og avis af bogtrykker Listoe, som ikke havde kunnet få det til at løbe rundt, men som efter salget til Sørensen rejste til Amerika og klarede sig glimrende.
==Redaktøren==
Hans Simon Sørensen begyndte som redaktør og udgiver af avisen d. 1. april 1862 og lod fra starten forstå, at hvor Silkeborg Avis tidligere – ligesom de fleste andre småaviser rundt omkring i landet på den tid – blot havde videreformidlet korte nyheder fra ind- og udland , som den enten havde modtaget med post eller havde kopieret fra hovedstadsaviserne, så var den nu en avis, der også havde tænkt sig at mene noget.
I forbindelse med grundloven af 1849, hvor den danske befolkning fik indflydelse på landets lovgivning, var der opstået en sammenslutning, der kaldte sig Bondestandens Venner. Virkeligheden var nemlig, at det kun var en overordentlig lille del af befolkningen – nemlig dem, der havde væsentlige formuer, jordbesiddelser, etc. - der havde nogen somhelst form for indflydelse. Almindelige bønder og håndværkere var ikke repræsenteret, hvilket naturligt nok medførte en del utilfredshed. Og det var disse Bondevenner (som senere førte til dannelsen af partiet Venstre) og deres tanker, H. S. Sørensen gav sin opbakning med sin velskrivende, men også af og til temmelig spidse pen.
Om den unge mand købte en avis, fordi han havde noget på hjerte eller om han havde noget på hjerte, fordi han havde købt en avis, er ikke til at vide, men han kom under alle omstændigheder ud med det.
==Politikeren==Men det Det var dog ikke kun ord det hele; Sørensen var også et ualmindeligt aktivt menneske, når det kom til det virkelige politiske liv.
I 1881 stillede han op som moderat venstremand i Skanderborgkredsen som kandidat til Landstinget, men trods god opbakning fra Silkeborg blev han ikke valgt og han vendte sig derefter mod lokalpolitikken.
Derudover arbejdede han ivrigt for gennemførelsen af diverse togforbindelser, som ville bringe Silkeborg i lidt tættere kontakt med omverdenen ligesom han var en stærk drivkraft bag Grundlovsfesterne og mindestøtten for Frederik d. 7. på Himmelbjerget og ikke mindst statuen af [[Michael Drewsen]] og dens placering på Torvet.
I forbindelse med Hans Simon Sørensens 30års jubilæum som redaktør og avisejer oprettede han nogle gaver og legater, som skulle komme forskellige af byens mindrebemidlede til gavn, bl.a. [[Silkeborg Asyl]] og [[Velgørenhedsselskabet]] til understøttelse for ”værdige og trængende i alderen mellem 50 og 60 år for at hindre dem i at søge hjælp hos fattigvæsenet hvorved de mister retten til alderdomsunderstøttelse.” Også til arbejdere i hans bog- og avistrykkeri blev der afsat en sum, men da han ikke mente, at nogle af disse arbejdere ville få brug for særlig hjælp, kunne denne sum formodentlig stå og trække renter nogle år.
[[Billede:Soerensengammel.JPG|thumb|270px]]
I 1891 overtog den ældste søn [[Sophus Sørensen]] – som siden 1884 havde været redaktionssekretær - redaktørposten, da sukkersyge gjorde, at Hans Simon Sørensen var nødt til at trække sig fra den daglige ledelse af avisen.
I diverse nekrologer i forbindelse med sin død, omtales redaktør Sørensen blandt meget andet som en "fremsynet forkæmper i folkeoplysningens og andre gode kræfters tjeneste", som en mand, der respekterede sine politiske modstandere og ved sit virke havde vundet sig mange trofaste venner
og som en mand, der ikke bare skrev men også talte blændende.
Men han blev også beskrevet som en mand, der ”vel har haft mange imod sig og selv været hård og bestemt.”
