Ændringer
Fra WikiSilkeborg
'''Hans Simon Sørensen''', 7/1 1838 – 30/7 1902, bogtrykker, redaktør og ejer af [[Silkeborg Avis]].
Gift 1863 med Bodil Cathrine Sørensen (f. Schmidt) , 1835 - 1909 fra Varde.
==Begyndelsen==
[[Billede:soerensenung.PNG|thumb|270px]]
Hans Simon Sørensen kom til verden i Odense som et af Hans ørensens Sørensens og dennes hustru Ane Sofie Frederiksens (som dog i kirkebogen for Odense stift i forbindelse med sønnens dåb hedder Christiansdatter )mange børn. I kirkebøgerne opgives faderens erhverv som hhv. værtshusholder ved dåben Hans Simons dåb og støberiarbejder ved begravelsenhans begravelse, men sikkert er det, at parret langt fra var formuende.
Efter sin konfirmation kom H. S. Sørensen i bogtrykkerlære i Næstved og var åbenbart en lærevillig ung mand. I hans nekrolog kan man læse: ”Begavet, flittig og energisk, som han var, blev han ikke alene en ualmindelig flink typograf, men erhvervede sig i sin fritid en grundig fond af kundskaber.”
Som tyve-årig kom han til Varde og blev bestyrer af Ribe Amtstidendes bogtrykkkeri og allerede som fireogtyveårig købte han – for 300 kr(?) - Silkeborg bogtrykkeri og avis af bogtrykker [[Frederik Listoe]], som ikke havde kunnet få det til at løbe rundt, men som efter salget til Sørensen rejste til Amerika og klarede sig glimrende.
Allerede fra første færd erklærede Sørensen, at Silkeborg Avis skulle være et ”folkeligt oppositionsblad, der kæmpede for et Danmark til Ejderen og et skandinavisk forbund” og som bekæmpede ministeriet Hall, som efter Sørensens og [https://da.wikipedia.org/wiki/Bondevennernes_Selskab Bondevennernes] mening var for konservativt og langsomt arbejdende, når det drejede sig om at styrke almindelige borgeres indflydelse på lovgivningen.
Og det gav i første omgang øretæver: Da Sørensen overtog avisen havde den siger og skriver 125 abonnenter og da en glødende Halltilhænger, som var fortørnet over Sørensens skriverier, iværksatte en kampagne, hvor han personligt opsøgte disse abonnenter med henblik på, at få dem til at opsige abonnementet, faldt tallet til 65.Avisens nye linje vandt dog hurtigt tilhængere og avisens oplag oplaget steg støt og roligt.
Sørensens pen var, som sagt, ikke kun velskrivende men også særdeles spids indimellem. I artiklen [[Krigen i 1864 – oplevet gennem Silkeborg Avis]], som er en samling af avisens nyheder fra dette år, kan man læse mange underfundige og sarkastiske kommentarer fra den da kun 26 årige redaktørs hånd.
Men også i lokale og nogen nogle gange næsten private anliggender gav han ofte sit besyv med.
I Silkeborgs unge år brugtes avisens avertissementer (dvs. annoncer og private meddelelser, som læserne kunne betale for at få optaget i avisen) som forum for allehånde diskussioner, anklager og beskyldninger mand og mand imellem, næsten som man kan opleve det på facebook i dag og redaktøren holdt sig ikke tilbage. Som et af mange eksempler kan dette tjene: Birkedommer [[Drechsel]], som af mange borgere blev anset for at være et noget stivnakket magtmenneske, blev bl.a. afkrævet svar på nogle anklager om uredelighed og manglende rettidig omhu i en forening, hvor han var forretningsfører, som havde kostet foreningen en del penge. Da Drechsel undlod at replicere i avisen, bebrejdede man ham også dette og det fik ham til at svare, at da han ikke mente, at han skulle betale for avertissementerne af egen lomme, havde han henvendt sig til redaktør Sørensen og bedt om, at svar kunne optages i avisen uden beregning. Næste dag bragte avisen en indrammet kommentar fra redaktøren, hvori han tydeligt gjorde klart, at Drechsel på ingen måde havde henvendt sig til ham i den sammenhæng, så den usandhed skulle han ikke dække sig ind under.
I det hele taget havde Sørensen og Drechsel mange og mangeartede konflikter med hinanden over årene: I 1879 behandlde behandlede byrådet en sag om ”uoverensstemmelse mellem birkedommer Drechsel og redaktør H. S. Sørensen om "den rette indkaldelse til møder, om behandlingen af specificerede enkeltsager, om birkedommerens chikane over for avisen (…) og meget mere.”
Senere foranledigede Drechsel på et andet byrådsmøde at Sørensen fik en bøde på 20 kr. for at have ladet Riffelskytteforeningen marchere over [[Torvet]] under musikledsagelse midt i kirketiden.
==Eftermælet==
I diverse nekrologer i forbindelse med sin død, omtales redaktør Sørensen blandt meget andet som en "fremsynet forkæmper i folkeoplysningens og andre gode kræfters tjeneste", som en mand, der respekterede sine politiske modstandere og ved sit virke havde vundet sig mange trofaste venner
og som en mand, der ikke bare skrev , men også talte , blændende.
Men han blev også beskrevet som en mand, der ”vel har haft mange imod sig og selv været hård og bestemt.”
[[Kategori:Personer|Sørensen, Hans Sophus]]
