Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Hans Simon Sørensen

14 bytes tilføjet, 8. mar 2019, 15:21
/* Skribenten */
Hans Simon Sørensen kom til verden i Odense som et af Hans Sørensens og dennes hustru Ane Sofie Frederiksens mange børn. I kirkebøgerne opgives faderens erhverv som hhv. værtshusholder ved Hans Simons dåb og støberiarbejder ved hans begravelse, men sikkert er det, at parret langt fra var formuende.
Efter sin konfirmation kom H. S. Sørensen i bogtrykkerlære i Næstved og var åbenbart en lærevillig ung mand. I hans nekrolog kan man læse: ”Begavet, flittig og energisk, som han var, blev han ikke alene en ualmindelig flink typograf, men erhvervede sig i sin fritid en grundig fond af kundskaber.”
Som tyve-årig kom han til Varde og blev bestyrer af Ribe Amtstidendes bogtrykkkeri og allerede som fireogtyveårig købte han – for 300 kr(?) - Silkeborg bogtrykkeri og avis af bogtrykker [[Frederik F. C. E. Listoe]], som ikke havde kunnet få det til at løbe rundt, men som efter salget til Sørensen rejste til Amerika og klarede sig glimrende.
==Redaktøren==
Sørensens pen var, som sagt, ikke kun velskrivende men også særdeles spids indimellem. I artiklen [[Krigen i 1864 – oplevet gennem Silkeborg Avis]], som er en samling af avisens nyheder fra dette år, kan man læse mange underfundige og sarkastiske kommentarer fra den da kun 26 årige redaktørs hånd.
==OppositionspolitikerenSkribenten==
Sørensen og Silkeborg Avis var klare tilhængere af partiet Venstre, og da [[konseilspræsident Estrup]], som var Højre-mand, i forbindelse med striden om magtforholdet mellem det Venstre-dominerede Folketing og det Højre-dominerede Landsting sendte Folketinget 'hjem' og derefter regerede ved udstedelsen af provisoriske (midlertidige) love, blev han og avisen igen meget skarpe i tonen:
”Vil kongemagten ikke hjælpe folket af med det forhadte regimente, skal folket vide selv at ryste dette regimente af sig. Vor forfatning er intet værgeløst lam. Den ejer våben, som skal bryde reaktionens modstand. Og skulle reaktionen gå højforrædderens oprørsgang udover forfatningens grænser, så skal den finde os som lovens vagt, væbnede med de våben for hvilke revolutionen må vige.”
Således blev Sørensen og avisen også en drivende kraft i den lokale modstand mod provisoriet, og da en lokal oppositionsforening – [[Demokratisk Forening ]] – blev dannet, blev Hans Simon Sørensen ganske naturligt dens første formand
Men også i lokale og nogle gange næsten private anliggender gav han ofte sit besyv med.
I Silkeborgs unge år brugtes avisens avertissementer (dvs. annoncer og private meddelelser, som læserne kunne betale for at få optaget i avisen) som forum for allehånde diskussioner, anklager og beskyldninger mand og mand imellem, næsten som man kan opleve det på facebook i dag og redaktøren holdt sig ikke tilbage. Som et af mange eksempler kan dette tjene: Birkedommer [[Georg Vilhelm Louis Drechsel]], som af mange borgere blev anset for at være et noget stivnakket magtmenneske, blev bl.a. afkrævet svar på nogle anklager om uredelighed og manglende rettidig omhu i en forening, hvor han var forretningsfører, som havde kostet foreningen en del penge. Da Drechsel undlod at replicere i avisen, bebrejdede man ham også dette og det fik ham til at svare, at da han ikke mente, at han skulle betale for avertissementerne af egen lomme, havde han henvendt sig til redaktør Sørensen og bedt om, at svar kunne optages i avisen uden beregning. Næste dag bragte avisen en indrammet kommentar fra redaktøren, hvori han tydeligt gjorde klart, at Drechsel på ingen måde havde henvendt sig til ham i den sammenhæng, så den usandhed skulle han ikke dække sig ind under.
I det hele taget havde Sørensen og Drechsel mange og mangeartede konflikter med hinanden over årene: I 1879 behandlede byrådet en sag om ”uoverensstemmelse mellem birkedommer Drechsel og redaktør H. S. Sørensen om "den rette indkaldelse til møder, om behandlingen af specificerede enkeltsager, om birkedommerens chikane over for avisen (…) og meget mere.”
Silkeborg Avis
Silkeborg VenstrebladFolkeblad
Elfride Fibiger: Fra Provinsen
843
redigeringer