Ændringer
Fra WikiSilkeborg
/* Kilder */
Gift 1863 med Bodil Cathrine Sørensen (f. Schmidt), 1835 - 1909 fra Varde.
==Begyndelsen==
[[Billede:soerensenung.PNG|thumb|270px|Hans Simon Sørensen]]
[[Billede:kontrakt.JPG|thumb|270px|Kontrakten mellem Listoe og Sørensen]]
Hans Simon Sørensen kom til verden i Odense som et af Hans Sørensens og dennes hustru Ane Sofie Frederiksens mange børn. I kirkebøgerne opgives faderens erhverv som hhv. værtshusholder ved Hans Simons dåb og støberiarbejder ved hans begravelse, men sikkert er det, at parret langt fra var formuende.
Efter sin konfirmation kom H. S. Sørensen i bogtrykkerlære i Næstved og var åbenbart en lærevillig ung mand. I hans nekrolog kan man læse: ”Begavet, flittig og energisk, som han var, blev han ikke alene en ualmindelig flink typograf, men erhvervede sig i sin fritid en grundig fond af kundskaber.”
Som tyve-årig kom han til Varde og blev bestyrer af Ribe Amtstidendes bogtrykkkeri og allerede som fireogtyveårig købte han – for 300 kr(?) - Silkeborg bogtrykkeri og avis af bogtrykker [[Frederik F. C. E. Listoe]], som ikke havde kunnet få det til at løbe rundt. Prisen for trykkeri og avis var 800 Rigsdaler (ifølge div. internetsider, til omregning af penges værdi, giver det ikke helt mening at sammenligne købekraft, etc., fordi mange andre elementer igennem tiden spiller ind, men man kan få en forestilling om summens størrelse, når man ved, at en daglejer, som vel fik datidens mindsteløn, havde en dagløn på 1,10 - 1,20 Rd. på det tidspunkt). Betalingen fordelte sig således, at de første 500 Rd. skulle betales straks ved kontraktens indgåelse og de sidste 300 Rd. senest 8 dage efter salget til , at Sørensen rejste havde fået tilladelse til Amerika at drive bogtrykkeri. Indtil da skulle trykkeriet drives videre i Listoes navn men for Sørensens egen regning og klarede sig glimrenderisiko, hvorimod avisen med det samme ville få anført Sørensen som ansvarlig redaktør og udgiver.
==Redaktøren==
I sin bog, Fra Provinsen, beskriver [[Elfride Fibiger]], som lærte den unge redaktør og hans kone at kende kort efter deres ankomst til Silkeborg, Sørensen som en mand, der er i besiddelse af en veludviklet iagttagelsesevne og en deraf følgende påpasselighed, for "Det kan nemlig ikke nægtes, at han forstod at sikre sig sit blads beståen ved hjælp af alle tilladelige midler." (s.123)
[[Billede:bodil.JPG|thumb|270px|Bodil Cathrine Sørensen, f. Scmidt]]
I forbindelse med grundloven af 1849, hvor den danske befolkning fik indflydelse på landets lovgivning, var der opstået en sammenslutning, der kaldte sig Bondestandens Venner. Virkeligheden var nemlig, at det kun var en overordentlig lille del af befolkningen – nemlig dem, der havde væsentlige formuer, jordbesiddelser, etc. - der havde nogensomhelst form for indflydelse. Almindelige bønder og håndværkere var ikke repræsenteret, hvilket naturligt nok medførte en del utilfredshed. Og det var disse Bondevenner (som senere førte til dannelsen af partiet Venstre) og deres tanker, H. S. Sørensen gav sin opbakning med sin velskrivende, men også af og til temmelig spidse pen.
Men også i lokale og nogle gange næsten private anliggender gav han ofte sit besyv med.
I Silkeborgs unge år brugtes avisens avertissementer (dvs. annoncer og private meddelelser, som læserne kunne betale for at få optaget i avisen) som forum for allehånde diskussioner, anklager og beskyldninger mand og mand imellem, næsten som man kan opleve det på facebook i dag og redaktøren holdt sig ikke tilbage. Som et af mange eksempler kan dette tjene: Birkedommer [[Georg Vilhelm Louis Drechsel]], som af mange borgere blev anset for at være et noget stivnakket magtmenneske, blev bl.a. afkrævet svar på nogle anklager om uredelighed og manglende rettidig omhu i en forening, hvor han var forretningsfører, som havde kostet foreningen en del penge. Da Drechsel undlod at replicere i avisen, bebrejdede man ham også dette og det fik ham til at svare, at da han ikke mente, at han skulle betale for avertissementerne af egen lomme, havde han henvendt sig til redaktør Sørensen og bedt om, at svar kunne optages i avisen uden beregning. Næste dag bragte avisen en indrammet kommentar fra redaktøren, hvori han tydeligt gjorde klart, at Drechsel på ingen måde havde henvendt sig til ham i den sammenhæng, så den usandhed skulle han ikke dække sig ind under.
I det hele taget havde Sørensen og Drechsel mange og mangeartede konflikter med hinanden over årene: I 1879 behandlede byrådet en sag om ”uoverensstemmelse mellem birkedommer Drechsel og redaktør H. S. Sørensen om "den rette indkaldelse til møder, om behandlingen af specificerede enkeltsager, om birkedommerens chikane over for avisen (…) og meget mere.”
Om den unge mand købte en avis, fordi han havde noget på hjerte eller om han havde noget på hjerte, fordi han havde købt en avis, er ikke til at vide, men han kom under alle omstændigheder ud med det.
==LokalolitikerenLokalpolitikeren==
Det var dog ikke ord det hele; Sørensen var også et ualmindeligt aktivt menneske, når det kom til det virkelige politiske liv.
Derudover arbejdede han ivrigt for gennemførelsen af diverse togforbindelser, som ville bringe Silkeborg i lidt tættere kontakt med omverdenen, ligesom han var en stærk drivkraft bag Grundlovsfesterne og mindestøtten for Frederik d. 7. på Himmelbjerget og ikke mindst statuen af [[Michael Drewsen]] og dens placering på Torvet.
==Forretningsmanden==
Vi kender ikke Sørensens privatøkonomiske forhold udover at avisens oplag steg og bogtrykkeriet stod bag adskillige opgaver og udgivelser. De må dog have været så solide, at han havde mulighed for at investere og sprede sine interesser.
I starten af 1870'erne indgik han og købmand [[F. P. Møller]] i et interessantskab om at drive [[Silkeborg Karte- og Spindefabrik]]. I 1874 solgte han sin andel til Møller.
I realregisteret kan vi se, at han i midten af 1880'erne solgte er række grunde syd for jernbanen.
Disse grunde havde han - og i øvrigt en hel del andre af byens økonomisk velfunderede mænd som fx [[Drechsel]], [[Drewsen]], [[Høltzermann]] og Møller - sandsynligvis købt af staten, som på det tidspunkt ejede langt det meste af den jord, der omgav Silkeborg. Hvornår de købte den, ved vi ikke, men at de havde gjort det i god tid med henblik på udstykning og videresalg, er der næppe tvivl om.
Da Silkeborg Bank i 1882 åbnede for tegning af aktier, var både Sørensen og hans avis ivrige fortalere og deltagere.
==Legaterne==
I forbindelse med Hans Simon Sørensens 30års jubilæum som redaktør og avisejer oprettede han nogle gaver og legater, som skulle komme forskellige af byens mindrebemidlede til gavn, bl.a. [[Silkeborg Asyl]] og [[Velgørenhedsselskabet]] til understøttelse for ”værdige og trængende i alderen mellem 50 og 60 år for at hindre dem i at søge hjælp hos fattigvæsenet hvorved de mister retten til alderdomsunderstøttelse.” Også til arbejdere i hans bog- og avistrykkeri blev der afsat en sum, men da han ikke mente, at nogle af disse arbejdere ville få brug for særlig hjælp, kunne denne sum formodentlig stå og trække renter nogle år.
Silkeborg Avis
Silkeborg VenstrebladFolkeblad
Elfride Fibiger: Fra Provinsen
Keld Dalsgaard Nielsen, m.fl.: Silkeborg 1846 - 1996
Silkeborg Arkiv
[[Kategori:Personer|Sørensen, Hans Sophus]]
