Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Hans Simon Sørensen

1 byte tilføjet, 7. jan 2019, 12:29
[[Billede:soerensenung.PNG|thumb|270px]]
Hans Simon Sørensen kom til verden i Odense som et af Hans Simonsens ørensens og dennes hustru Ane Sofie Frederiksens (som dog i kirkebogen for Odense stift i forbindelse med sønnens dåb hedder Christiansdatter )mange børn). I kirkebøgerne opgives faderens erhverv som hhv. værtshusholder ved dåben og støberiarbejder ved begravelsen, men sikkert er det, at parret langt fra var formuende.
Efter sin konfirmation kom H. S. Sørensen i bogtrykkerlære i Næstved og var åbenbart en lærevillig ung mand. I hans nekrolog kan man læse: ”Begavet, flittig og energisk, som han var, blev han ikke alene en ualmindelig flink typograf, men erhvervede sig i sin fritid en grundig fond af kundskaber.”
Som tyve-årig kom han til Varde og blev bestyrer af Ribe Amtstidendes bogtrykkkeri og allerede som fireogtyveårig købte han – for 300 kr(?) - Silkeborg bogtrykkeri og avis af bogtrykker Listoe, som ikke havde kunnet få det til at løbe rundt, men som efter salget til Sørensen rejste til Amerika og klarede sig glimrende.
I Silkeborgs unge år brugtes avisens avertissementer (dvs. annoncer og private meddelelser, som læserne kunne betale for at få optaget i avisen) som forum for allehånde diskussioner, anklager og beskyldninger mand og mand imellem, næsten som man kan opleve det på facebook i dag og redaktøren holdt sig ikke tilbage. Som et af mange eksempler kan dette tjene: Birkedommer [[Drechsel]], som af mange borgere blev anset for at være et noget stivnakket magtmenneske, blev bl.a. afkrævet svar på nogle anklager om uredelighed og manglende rettidig omhu i en forening, hvor han var forretningsfører, som havde kostet foreningen en del penge. Da Drechsel undlod at replicere i avisen, bebrejdede man ham også dette og det fik ham til at svare, at da han ikke mente, at han skulle betale for avertissementerne af egen lomme, havde han henvendt sig til redaktør Sørensen og bedt om, at svar kunne optages i avisen uden beregning. Næste dag bragte avisen en indrammet kommentar fra redaktøren, hvori han tydeligt gjorde klart, at Drechsel på ingen måde havde henvendt sig til ham i den sammenhæng, så den usandhed skulle han ikke dække sig ind under.
I det hele taget havde Sørensen og Drechsel mange og mangeartede konflikter med hinanden over årene: I 1879 behandler behandlde byrådet en sag om ”uoverensstemmelse mellem birkedommer Drechsel og redaktør H. S. Sørensen om den rette indkaldelse til møder, om behandlingen specificerede enkeltsager, om birkedommerens chikane over for avisen (…) og meget mere.”
Senere foranledigede Drechsel på et andet byrådsmøde at Sørensen fik en bøde på 20 kr. for at have ladet Riffelskytteforeningen marchere over [[Torvet]] under musikledsagelse midt i kirketiden.
H. S. Sørensen var blandt andet medstifter, bestyrelsesmedlem og/eller formand for Hedeselskabets afdeling for Silkeborg og omegn, [[Silkeborg og Lysgaard-Hids Herreds Landboforening]], [[Jysk Husmandsforening]], [[Silkeborg Bank]], [[Silkeborg og Omegns Riffelskytteforening]] og [[Plantningsforeningen for Silkeborg og Omegn]].
Derudover arbejdede han ivrigt for gennemførelsen af diverse togforbindelser, som ville bringe Silkeborg i lidt tættere kontakt med omverdenen , ligesom han var en stærk drivkraft bag Grundlovsfesterne og mindestøtten for Frederik d. 7. på Himmelbjerget og ikke mindst statuen af [[Michael Drewsen]] og dens placering på Torvet.
==Legaterne==
I forbindelse med Hans Simon Sørensens 30års jubilæum som redaktør og avisejer oprettede han nogle gaver og legater, som skulle komme forskellige af byens mindrebemidlede til gavn, bl.a. [[Silkeborg Asyl]] og [[Velgørenhedsselskabet]] til understøttelse for ”værdige og trængende i alderen mellem 50 og 60 år for at hindre dem i at søge hjælp hos fattigvæsenet hvorved de mister retten til alderdomsunderstøttelse.” Også til arbejdere i hans bog- og avistrykkeri blev der afsat en sum, men da han ikke mente, at nogle af disse arbejdere ville få brug for særlig hjælp, kunne denne sum formodentlig stå og trække renter nogle år.
843
redigeringer