Harald Frederik Foss (1843-1922) var en dansk landskabsmaler, der allerede som barn kom til Himmelbjerg-egnen i forbindelse med faderens embedsrejser som toldassistent. I sin tidlige ungdom vandrede han meget omkring på egnen og boede hos landbefolkningen. Foss havde et telegrafistjob i Skanderborg, men ønskede om muligt at blive fuldtidskunstner.
[[Foss får foretræde ==Foretræde for Frederik 7. hos Michael Drewsen]]==
Da [[Frederik 7.]] i 1861 var gæst hos [[Michael Drewsen]], fik Foss foretræde hos kongen for om muligt at opnå understøttelse af ham. Herom skriver han selv i sine erindringer: Iført mit stiveste puds med mine arbejder under armen, vandrede jeg fra [[Linå Kro]], hvor jeg opholdt mig, ind til Silkeborg. Som et varsel om opfyldelse af mit ønske fandt jeg på vejen et stykke med kongens billede vendt lige imod mig. I høj grad rystende og med hjertet i halsen trådte jeg ind til monarken, der lig en anden borgermand stod og tændte sin merskumspibe. Majestætisk, men hverken venlig eller vidende udbrød han "''Nå, hvad har de der''", og fik travlt med at udkramme mine tegninger, og hvad jeg ellers havde lavet, under hvilken akt jeg kvasede min nye fine hat, som jeg holdt under armen. Da han havde set på en del, udtalte han "''De boer jo i Skanderborg, De skal høre nærmere fra mig''", vinkede af og væk var jeg, meget lettere om hjertet, end da jeg kom.
Men jeg hørte ikke mere fra kongen, hvor meget jeg end håbede og ventede. Som så mange varsler slog imidlertid også dette møntfund fejl, idet min gang til kongen blev forgæves.
Men jeg hørte ikke mere fra kongen==Til København==Harald Foss tog til København 1861, hvor meget jeg end håbede han blev elev hos og ventedesenere ven med den kendte himmelbjergmaler [[Vilhelm Kyhn]]. Som så mange varsler slog imidlertid også dette møntfund fejl, idet min gang til kongen blev forgævesDerefter gik han på Kunstakademiet i perioden 1863-67. Først længe efter at jeg endelig Han var kommen til Kjøbenhavn, blev der med mine nye, formående venners hjælp tilstået mig en understøttelse også elev af civelisten, som jeg beholdt til kongens død, hvorefter Christian 9[http://da.wikipedia.org/wiki/P. fortsatte den_C._Skovgaard_ P.C. Skovgaard], men med et mindre beløbhos hvem han boede vinteren 1870-71.
Harald Foss tog til København 1861, hvor han blev elev hos og senere ven med den kendte himmelbjergmaler [[Vilhelm Kyhn]]. Derefter gik han på Kunstakademiet i perioden 1863-67. Han var ofte gæst hos [[Chr. Poulsen]] i [[Linå Vesterskov]], hvor han havde sine første elever. Han holdt fast i den gamle senromantiske malertraditionog fortolkede helst den uberørte, storladne natur. I billederne er der oftest udsigt til bakket terræn med skyformationer og malerierne er altid uden en lige horisont. Bedst er Foss i de mindre formater. Han har fået flere stipendier og udmærkelser og blev i 1901 professor.
==Morsomme episoder med lokalbefolkningen==
Årene efter Harald Foss opholdt han sig meget forskellige steder i området ved . Han var ofte gæst hos [[LavenC. M. Poulsen]] og i [[AllingLinå Vesterskov]]. Foss oplevede her flere morsomme episoder med lokalbefolkningen. Som Kyhn malede , hvor han ikke Himmelbjergtårnet på havde sine malerier, og en bonde troede, det var fordi, Foss mente, at Frederik 7første elever. Men han tog også gerne ophold hos forskellige lokale beboere i [[Virklund]]. Han var venstremandsærligt betaget af [[Thorsø]] og bakkerne heromkring.
I forbindelse med hans ophold i [[Laven]] og [[Alling]] er der bevaret beretninger om flere morsomme episoder med lokalbefolkningen. Som Kyhn var Foss forarget over [[Himmelbjergtårnet]] fra 1874 og gengav det ikke på sine malerier. En bonde troede, det var, fordi Foss mente, at Frederik 7. var venstremand. Det var nu, fordi han mente det skæmmede egnens storladne natur. En anden bonde ville vide om det var sandt, hvad stationsforstanderen fortalte, at Foss havde solgt et maleri med hans hytte i forgrunden for 1.000 kr. På det bekræftende svar udbrød bonden, idet han kløede sig i nakken "''De ka a no ett fåsto, få a sollt mi hus i vinter, men fek kons 800 kr. få et''". (En tilsvarende historie fortælles også om Vilhelm Kyhns virke på egnen).
Omtalte stationsforstander fik under stor opmærksomhed en dampbåd fragtet til Laven på en togvogn. Båden blev døbt "[[Fossen]]" - måske fordi han var ven med kunstneren. En lidt for ivrig søsætning resulterede i, at skibet gik på næsen og sank, hvortil manden med stor sindsro udtalte "''Lad den nu hvile sig der i nat''". Den lille damper kom dog siden ud at sejle.
==Arbejder==
Af hans kendteste arbejder er: Oktobermorgen ovr Mossø, Tågen letter over skovene ved Himmelbjerget, Lyngbakker ved Ry, Udsigt over Salten Langsø, Thorsø bakker ved Virklund og Hulvejen (syd for Virklund).
==Harald Foss' Bænk==
Ifølge Silkeborg Turistforenings protokol navngiver man i 1903 navngiver en bænk på turiststien mellem Himmelbjerget og Knøsen [[Harald Foss' Bænk]]. Ud fra postkort at dømme er placeringen af denne bænk identisk med [[Rosenørns Bænk]].
[[Kategori:Kunstnere|Foss, Harald]]