Ændringer
Fra WikiSilkeborg
Det var det dobbelte af hvad han oprindelig havde fået fuldmagt til, men typisk for byens dynamiske grundlægger blev beslutningen alligevel godkendt af forsamlingen.
Forud var afholdt flere indledende møder om at få et kombineret fragt- og passagerskib til Silkeborgsøerne.
Det nye skib, der var værftets nybygning nr. 15, løb af stabelen i København den 25. Maj 1861 og blev af Drewsen døbt "Hjejlen", efter den fugl, der var meget udbredt på egnen dengang.
"Hjejlen"s mål var (og er): Længde 28,40 m.(overalt) 25,10 m. (i vandlinjen), bredde 3,80 m. (6,25 m. over hjulkasserne) dybgang 1,10 m. og den blev opmålt til 27,32 tons brutto.Båden fik tilladelse til at medføre 170 passagerer ( i dag 165).
Maskineriet bestod af to oscillerende (vuggende) cylindre med en diameter på 10 tommer og en slaglængde på 16 tommer. Dette gav en ydelse på 50 indc. heste ved et kedeltryk på 8 atmosfære, og en hastighed på ca. 8 knob.
Kulforbruget i vore dage er på en normal dag med rutesejlads på ca. 500-600 kg. kul.
[[Billede:Hjejlen1.jpg|thumb|250px| Hjejlen på Kattegat på vej fra København til Silkeborg. Kobberstik fra 1861.]]
"Hjejlen" forlod København den 11. juni og efter en problemfri sejlads over Kattegat anløb man næste dag Randers, hvorefter den problematiske sejlads op ad Gudenåen forestod. Denne tur tog 3 dage, noget af vejen måtte skibet trækkes af heste, og selv om man både tømte båden for kul og kedlen for vand, grundstødte den flere gange undervejs, og først den 15. juni nåede den [[Silkeborg Papirfabrik]]. Hermed var problemerne ikke overstået.Nu skulle den på ruller transporteres over dæmningen og landevejen til det øvre løb og [[Silkeborg Havn]].
Fabriksejer [[Michael Drewsen]], der ud over at være selskabets stifter, også var ejer af papirfabrikken og byens ukronede konge, havde et anstrengt forhold til byens øverste øvrighedsperson, birkedommer [[Georg Vilhelm Louis Drechsel|Drechsel]]. Drewsen havde udkommanderet et større antal papirarbejdere til at trække "Hjejlen" over dæmningen. Da der på grund af marked i byen var meget trafik over [[Langebro]], forsøgte Drechsel at stoppe arbejdet med ordene : "I lovens navn forbyder jeg Dem at spærre vejen!" , hvortil Drewsen svarede: "I Kongens og mit navn, så fortsætter vi" !
En mindeplade, skænket af B&W, blev opsat på det nybyggede styrehus.
Under besættelsen måtte "Hjejlen" sammen med "[[Hejren]]" og tildels "[[Maagen]]" klare sejladsen, da resten af flåden var oplagt. På damperne fyrede man med tørv, da kul var en stor mangelvare.I 1944 revnede krumtappen i maskinen og måtte udskiftes som den eneste vitale maskindel i tidens løb, og i 1947 fik skibet sin tredje kedel, leveret af B&W.
Efter mange års fravær kom der igen officielt kongeligt besøg på den gamle damper, idet kong Frederik d. 9. og dronning Ingrid deltog i [[regatta]]sejladserne i 1950 og 1954, sidstnævnte år sammen med prinsesse Margrethe.
Op til 125 års jubilæet i 1986 blev første klasses salonen restaureret for ca. 250.000 kr., og kedlen blev skiftet for tredje gang ( foråret 1984).
Selve jubilæet blev fejret med en reception på [[Hotel Ny Hattenæs],] hvortil "Hjejlen" sejlede dagen igennem med gæster.
I 1993-94 gennemgik maskinen for første gang siden århundredeskiftet en gennemgribende reparation og justering, ligesom styrehuset ved samme lejlighed blev fornyet. Den nuværende kedel blev indsat i 2005. I 2008-9 og 2010-11 blev hhv. dækket i "druknehullet" og selve hoveddækket fornyet.
== ”Umisteligt fartøj” ==
17. maj 2015 blev Hjejlen officielt optaget i [http://skibsbevaringsfonden.dk SkibsbevaringsfondenSkibsbevaringsfondens]s register over ”umistelige fartøjer”. Denne status betyder bl.a., at Hjejlen herefter skal vedligeholdes i sin oprindelige form. F.eks. må skibets bundplader ikke svejses, men skal nittes sammen, som man gjorde i 1861, da Hjejlen blev bygget.
== Ekstern henvisning ==
