Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Hjejlen

8 bytes tilføjet, 6. mar 2009, 14:20
”Hjejlen” forlod København den 11. juni og efter en problemfri sejlads over Kattegat anløb man næste dag Randers, hvorefter den problematiske sejlads op ad Gudenåen forestod. Denne tur tog 3 dage, noget af vejen måtte skibet trækkes af heste, og selv om man både tømte båden for kul og kedlen for vand, grundstødte den flere gange undervejs, og først den 15. juni nåede den [[Silkeborg Papirfabrik]]. Hermed var problemerne ikke overstået.
Nu skulle den på ruller transporteres over dæmningen og landevejen til det øvre løb og [[Silkeborg Havn]].
Fabriksejer [[Michael Drewsen]], der ud over at være selskabets stifter, også var ejer af papirfabrikken og byens ukronede konge, havde et anstrengt forhold til byens øverste øvrighedsperson, birkedommer [[Drechsel]], . Drewsen havde udkommanderet et større antal papirarbejdere til at trække ”Hjejlen” over dæmningen. Da der på grund af marked i byen var meget trafik over [[Langebro]], forsøgte Drechsel at stoppe arbejdet med ordene : ” I lovens navn forbyder jeg dette forehavende ! ”, hvortil Drewsen svarede : ” I Kongens og mit navn, så fortsætter vi” !
Den officielle indvielse fandt sted den 24. juni, hvor Frederik den 7. og grevinde Danner sammen med Drewsen og andre særligt indbudte sejlede fra Himmelbjerget til Silkeborg. Kongebesøget afsluttedes et par dage senere med nok en sejltur, denne gang om aftenen, til [[Nåege]], og hjemturen foregik oplyst af fakler, en forløber for de senere så berømte [[regatta]]fester.
311
redigeringer