Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Hjejlen

2 bytes fjernet, 6. mar 2009, 14:23
Fabriksejer [[Michael Drewsen]], der ud over at være selskabets stifter, også var ejer af papirfabrikken og byens ukronede konge, havde et anstrengt forhold til byens øverste øvrighedsperson, birkedommer [[Drechsel]]. Drewsen havde udkommanderet et større antal papirarbejdere til at trække ”Hjejlen” over dæmningen. Da der på grund af marked i byen var meget trafik over [[Langebro]], forsøgte Drechsel at stoppe arbejdet med ordene : ” I lovens navn forbyder jeg dette forehavende ! ”, hvortil Drewsen svarede : ” I Kongens og mit navn, så fortsætter vi” !
Den officielle indvielse fandt sted den 24. juni, hvor Frederik den 7. og grevinde Danner sammen med Drewsen og andre særligt indbudte gæster sejlede fra Himmelbjerget til Silkeborg. Kongebesøget afsluttedes et par dage senere med nok en sejltur, denne gang om aftenen, til [[Nåege]], og hjemturen foregik oplyst af fakler, en forløber for de senere så berømte [[regatta]]fester.
Efter de festlige indvielsesdage blev det hverdag igen og de første 10-15 år kneb det at få økonomien til at hænge sammen, langsomt begyndte turisterne dog at finde frem til Silkeborgegnen, og i 1893 vovede man at købe en slæbebåd til "Hjejlen" og i 1896 ankom selskabets næste dampbåd "[[Ternen]]".
311
redigeringer