Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Hjejleselskabet

2.917 bytes tilføjet, 5. mar 2022, 14:28
Hjejleselskabet blev stiftet under navnet A/S Hjejlen den 14. februar 1861 på [[Hotel Dania]] i Silkeborg. Selskabets formål var at drive rutebådssejlads på Silkeborgsøerne. Foregangsmanden var byens grundlægger [[Michael Drewsen]], der også sad i selskabets første bestyrelse. Første fartøj i flåden var hjuldamperen "[[Hjejlen]]", der blev indviet den 24. juni 1861 med bl.a. Frederik den 7. og Grevinde Danner ombord.
Omkring århundredeskiftet begyndte selskabet at ekspandere, i 1896 anskaffedes "[[Ternen]]", herefter fulgte i 1903 "[[Maagen]]" (solgt 1975, tilbagekøbt 2008), i 1909 "[[Hejren]]", 1915 "[[Rylen]] I" (solgt 1936), i 1916 "[[Svanen]]" (solgt 1935), "[[Sneppen]]" (solgt 1939),"[[Glenten]]" (solgt 1952) og "[[Viben]]" (solgt 1970) , 1920 "[[Falken]]", i 1923 "[[Ravnen]]" (solgt 1926), "[[Svalen]]" (solgt 1926) og "[[Tranen]] I" (ophugget 1942), i 1947 "[[Tranen]] II", i 1948 "[[Rylen]] II", i 1996 "[[Mågen]]" og senest i 2008 Ry-bådene [[Turisten]] (tidligere "Maagen") og "[[Viking]]" (bygget 1923).
Herudover rådede selskabet i en lang årrække over en flåde af [[slæbebåde]].
Bådfart på Silkeborgsøerne har altid været afhængig af både vejret og samfundskonjukturerne, der har i alle årene været op- og nedgangstider, blandt de "fede" år kan nævnes 1908, 1925, 1946, 1947, 1955, 1976 og 1983, de "magre" år har bl.a. været 1927, 1940, 1956, 1974,1980 og 2012. Siden 1972, hvor A/S Hjejlen ændredes til Hjejlen ApS, har der ikke været udbetalt kontant udbytte til anpartshaverne, eventuelle overskud er blevet investeret i bådene i form af vedligeholdelse og forbedringer. I 2011 blev rederiet påny et aktieselskab, nu under navnet Hjejlen A/S. Bestyrelsen har siden 1861 bestået af 3 medlemmer, der på skift vælges på den årlige generalforsamling, der siden starten har været afholdt på [[Hotel Dania]].Siden 1956 har der været ansat en direktør til varetagelse af den daglige drift.Der er i alt udstedt 300 anparter, der er spredt ud på mange personer, bortset fra Silkeborg Kommune, der siden selskabets start har ejet 20% af anparterne.Oprindelig lå de væsentlige indtægter på rutesejladsen, der stod for 3/4 af de samlede sejlindtægter, men i vore dage er indtægterne i store træk ligelig fordelt på rutesejlads og selskabssejladser. Hjejleselskabet overtog pr. 1. januar 2008 Ry Turistbåde og flåden består nu af 9 fartøjer.Selskabet beskæftiger i sommerhalvåret ca. 40 og i vinterhalvåret ca. 5 medarbejdere. Fra sæsonen 2021 er selskabet splittet op i 2: Det oprindelige Hjejlen A/S, der stadig ejer bådene og værftsfaciliteterne, samt Fonden Hjejleselskabet, der nu står for driften i form af rutesejlads og udlejning af både. Herved er der åbnet for, at man bl.a. kan få driftsstøtte fra Silkeborg Kommune og søge diverse fonde. Se også: [[Anløbsbroer for rutebådene]]. == Litteratur == Rasmus Mortensen: Aktieselskabet Hjejlen 1861-1921 (1921) J. P. Johansen: Aktieselskabet Hjejlen 1861-1936 (1936) Tage Kaarsted: Bådfart på Silkeborgsøerne gennem 100 år (1961) Hjejlen og det skønne Silkeborg (2011) Steen Pedersen: Gennem sø og å (2012) == Ekstern henvisning ==[http://www.hjejlen.comHjejlen] ==Arkiv==Hjejleselskabets arkiv (1861-2007) findes i [[Silkeborg Arkiv]] (A591)[[Kategori:Turisme]] [[Kategori:Trafik & transport]]
311
redigeringer