Ændringer

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Hjejleselskabet

6 bytes tilføjet, 20. feb 2009, 16:31
Hjejleselskabet blev stiftet under navnet A/S Hjejlen den 14. februar 1861 på [[Hotel Dania]] i Silkeborg. Selskabets formål var at drive rutebådssejlads på Silkeborgsøerne. Foregangsmanden var byens grundlægger [[Michael Drewsen]], der også sad i selskabets første bestyrelse. Første fartøj i flåden var hjuldamperen "[[Hjejlen]]", der blev indviet den 24. juni 1861 med bl.a. Frederik den 7. og Grevinde Danner ombord.
Bestyrelsen har siden 1861 bestået af 3 medlemmer, der på skift vælges på den årlige generalforsamling, der siden starten har været afholdt på [[Hotel Dania]].Siden 1956 har der været ansat en direktør til varetagelse af den daglige drift.
Omkring århundredeskiftet begyndte selskabet at ekspandere, i 1896 anskaffedes "[[Ternen]]", herefter fulgte i 1903 "[[Maagen]]", 1909 "[[Hejren]]", 1915 "[[Rylen]] I", 1916 "[[Svanen]]", "[[Sneppen]]", "[[Viben]]" og "[[Glenten]]", 1920 "[[Falken]]", i 1923 "Ravnen", "Svalen" og "[[Tranen]] I", 1947 "[[Tranen]] II", 1948 "[[Rylen]] II", 1996 "[[Mågen]]" og senest i 2008 Ry-bådene "Turisten" og "Viking". Flere af de nævnte både er dog i tidens løb solgt fra igen eller ophugget.
 
Bådfart på Silkeborgsøerne har altid været afhængig af både vejret og samfundskonjukturerne, der har i alle årene været op- og nedgangstider, blandt de "fede" år kan nævnes 1908, 1925, 1946, 1947, 1955, 1976 og 1982, de "magre" år har bl.a. været 1927, 1940, 1956, 1974 og 1980.
Siden 1972, hvor A/S Hjejlen ændredes til Hjejlen ApS, har der ikke været udbetalt kontant udbytte til aktionærerne, eventuelle overskud er blevet investeret i bådene i form af vedligeholdelse og forbedringer.
 
Bestyrelsen har siden 1861 bestået af 3 medlemmer, der på skift vælges på den årlige generalforsamling, der siden starten har været afholdt på [[Hotel Dania]].
Siden 1956 har der været ansat en direktør til varetagelse af den daglige drift.
Der er i alt udstedt 300 anparter, der er spredt ud på mange personer, bortset fra Silkeborg Kommune, der siden selskabets start har ejet 20 % af anparterne.
Oprindelig lå de væsentlige indtægter på rutesejladsen, der stod for 3/4 af de samlede sejlindtægter, men i vore dage er indtægterne i store træk ligelig fordelt på rutesejlads og selskabssejladser.
 
Hjejleselskabet overtog pr. 1. januar 2008 Ry Turistbåde og flåden består nu af 9 fartøjer.
Selskabet beskæftiger i sommerhalvåret ca. 40 og i vinterhalvåret ca. 7-8 medarbejdere.
 
Hjejleselskabets arkiv findes i Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv.
 
Læs mere : http://www.hjejlen.com.
311
redigeringer