Hostrupsgade er opkaldt efter digterpræsten [[Jens ChrBillede:hostrupsgade. Hostrup]] (1818-1892)jpg|thumb|300px|Hostrupsgade set fra Skoletorvet mod Vestergade. Til venstre ses Friboligen, som virkede Silkeborg i perioden 1856-1862til højre Frelsens Hær, ca. 1910]]
Hostrup søgte og fik embedet i nybyggerbyen, fordi han, som han selv udtrykte det, gerne ville ud af sit skriveri og ind i præstegerningen. Han blev den første præst i byen, Hostrupsgade er opkaldt efter at Silkeborg var blevet hovedby i pastoratet med digterpræsten [[LinåJens Christian Hostrup]] (1818-1892), som anneksvirkede Silkeborg i perioden 1856-1862.
Efter Hostrups død Hostrup søgte og fik embedet i 1892 udsendte hans kone 2. bind af hans erindringer (nybyggerbyen, fordi han, som han selv udtrykte det første kom i 1891), som bl.a. omhandler tiden gerne ville ud af sit skriveri og ind i Silkeborgpræstegerningen. Man får her et autentisk tidsbillede af livet Han blev den første præst i byen, efter at Silkeborg. Men det er reelt kun de tre studenterkomedier: Gjenboerne, En Spurv var blevet hovedby i Tranedans og Eventyr på Fodreisen, der fortsat sikrer Hostrup en plads blandt den danske litteraturs klassikere. Her byder han til gengæld på elegant flydende dialoger og godt opbygget dramatikpastoratet med [[Linå]] som anneks.
Efter Hostrups død i 1892 udsendte hans kone 2. bind af hans erindringer (det første kom i 1891), som bl.a. omhandler tiden i Silkeborg. Man får her et autentisk tidsbillede af livet i Silkeborg. Det er reelt kun de tre studenterkomedier: Gjenboerne, En Spurv i Tranedans og Eventyr på Fodreisen, der fortsat sikrer Hostrup en plads blandt den danske litteraturs klassikere. Her byder han til gengæld på elegant flydende dialoger og godt opbygget dramatik. == Navnet "Hostrupsgade har haft dette " ==Navnet “Hostrupsgade”, som nyt navn til “Winthersvej” dukker på byrådets dagsorden i februar 1897. Det er et forslag fra beboerne på vejen, der som alternativ foreslår at kalde gaden "Borgergade". Byrådet går efter mange forhandlinger og møder med til at kalde gaden Hostrupsgade og det har været navnet på gaden på hele den nuværende strækning siden 1899. Oprindelig hed gaden “Winthersvej” “[[Winthersvej]]” mellem [[Drewsensvej]] og [[Skoletorvet]] efter den lokale dyrlæge [[C.P.F. Winther]], som boede der hvor [[Silkeborg Elværk]] senere blev opført. (Hostrupsgade 41C) .
På strækningen fra [[Skoletorvet]] til [[Vestergade]] hed gaden “Estrupsvej” og fra Vestergade og ned til [[Silkeborg Langsø]] bar den navnet “Sygehusvej”, fordi byens sygehus i slutningen af 1800-tallet lå på hjørnet ved [[Søgade]].
==Markante bygninger med adresse på Fra Hostrupsgade:==var der oprindeligt - via en jernbaneoverkørsel - direkte adgang til [[Koopmanns Svineslagteri]]. Det ses stadig ved, at de to gader, Hostrupsgade og [[Richtersvej]], ligger i flugt med hinanden.
== Norups Plads ==Efter en større omlægning af vejføringen Hostrupsgade/Vestergade blev [[Norups Plads]] indviet 24. oktober 2008, hvor skulpturen "[[High Five]]" af Frode Steinicke tillige blev afsløret. =='''Markante bygninger med adresse på Hostrupsgade:'''== '''Hostrupsgade 4:''' Søhuset, bygget af forfatteren [[Edvard Egeberg]], der boede her i perioden 1895-1904.
'''Hostrupsgade 9-11:''' [[Samlestalden]]. Opført 1959, nedrevet 1990.
'''Hostrupsgade 35:''' Holmenshus - butiks- og beboelsesejendom. Opført 1910.
'''Hostrupsgade 39:''' [[Silkeborg Højskolehjem]] / [[Holmgaards Hotel]] / [[Grand Hotel]] / [[Th. Langs Skolers KostskoleSkoler, Kostskolen]] / [[Galerie Moderne]].
På gavlen, der vender ud mod pladsen foran Hostrupsgade 41, findes et stort [[Jean Dubuffets gavlmaleri|gavlmaleri]]. Det er en forstørret udgave af en udstillingsplakat til en udstilling af [[Jean Dubuffet]]s grafiske værker, der åbnede i april 1961. Gavlmaleriet er opmalet flere gange, senest i 2008.
'''Hostrupsgade 40-56:''' [[Th. Langs Skoler]].
'''Hostrupsgade 40:''' Tegnet af [[Anton Rosen]] og opført i 1894 som Kvindeseminarium for Th. Langs Skoler. Bygningen kaldes også ”Den hvide bygning”. '''Hostrupsgade 41:''' Tegnet af [[Anton Rosen]] og opført i 1911 som Forskoleseminarium for Th. Langs Skoler. I perioden 1961-1982 rummede bygningen ”Asger Jorns Samlinger” – og var altså [[Museum Jorn|Silkeborg Kuntmuseum]]s først selvstændige bygning. I perioden 1982-1991 havde Lokalhistorisk Samling ([[Silkeborg Arkiv]]) til huse i bygningen, som derefter var ejet af [[Galerie Moderne]] frem til 2006.
'''Hostrupsgade 41:''' Tegnet af [[Anton Rosen]] og opført i 1911 som Forskoleseminarium for ThBillede:hostrupsgade2. Langs Skoler. I perioden 1961-1982 rummede bygningen ”Asger Jorns Samlinger” – og var altså [[jpg|thumb|300px|Silkeborg Kuntmuseum]]s først selvstændige bygning. I perioden 1982-1991 havde Lokalhistorisk Samling ([[Silkeborg Arkiv]]) Biblioteks oprindelige hovedbygning med nedgang til huse i bygningenbadeanstalten, som derefter var ejet af [[Galeri Moderneca. 1965]] frem til 2006.
'''Hostrupsgade 41A:''' '''Silkeborg Bibliotek'''s oprindelige hovedbygning. Opført 1920med det formål at skulle varetage både åndelige og legemlige behov hos silkeborgenserne - den dannede rammerne for såvel [[Silkeborg Bibliotek|bibliotek]], [[Silkeborg Museum|museum]] som [[Museum Jorn|kunstudstillinger]]. Desuden rummede bygningen en varmtvandsbadeanstalt.
Midt på facaden nedgang til Badeanstalten[[Silkeborg Badeanstalt]].
'''Hostrupsgade 41B:''' [[Silkeborg Elværk]]. Opført 1911.
'''Hostrupsgade 41C:''' opført i 1926 som garagebygning og sprøjtehus til brug for Silkeborg Brandvæsen. Nedrevet i 2009
'''Hostrupsgade 45-47:''' [[Silkeborg Fjernvarmecentral]] / [[Silkeborg Skoletandklinik]]