[[Billede:hostrupsgade.jpg|thumb|300px|Hostrupsgade set fra Skoletorvet mod Vestergade. Til venstre ses Friboligen, til højre Frelsens Hær, ca. 1910]]
Hostrupsgade er opkaldt efter digterpræsten [[Jens Christian Hostrup]] (1818-1892), som virkede Silkeborg i perioden 1856-1862.
Hostrup søgte og fik embedet i nybyggerbyen, fordi han, som han selv udtrykte det, gerne ville ud af sit skriveri og ind i præstegerningen. Han blev den første præst i byen, efter at Silkeborg var blevet hovedby i pastoratet med [[Linå]] som anneks.
Efter Hostrups død i 1892 udsendte hans kone 2. bind af hans erindringer (det første kom i 1891), som bl.a. omhandler tiden i Silkeborg. Man får her et autentisk tidsbillede af livet i Silkeborg.
Det er reelt kun de tre studenterkomedier: Gjenboerne, En Spurv i Tranedans og Eventyr på Fodreisen, der fortsat sikrer Hostrup en plads blandt den danske litteraturs klassikere. Her byder han til gengæld på elegant flydende dialoger og godt opbygget dramatik.
Navnet “Hostrupsgade”, som nyt navn til “Winthersvej” (efter den lokale dyrlæge C.P.F. Winther, som boede der hvor Silkeborg Elværk senere blev opført), dukker på byrådets dagsorden i februar 1897. Det er et forslag fra beboerne på vejen, der som alternativ foreslår at kalde gaden "Borgergade". Byrådet går med til at kalde gaden Hostrupsgade og det har haft dette navn været navnet på gaden på hele den nuværende strækning siden 1899. Oprindelig hed gaden “[[Winthersvej]]” mellem [[Drewsensvej]] og [[Skoletorvet]] efter den lokale dyrlæge [[C.P.F. Winther]], som boede der hvor [[Silkeborg Elværk]] senere blev opført. (Hostrupsgade 41C)
På strækningen fra [[Skoletorvet]] til [[Vestergade]] hed gaden “Estrupsvej” og fra Vestergade og ned til [[Silkeborg Langsø]] bar den navnet “Sygehusvej”, fordi byens sygehus i slutningen af 1800-tallet lå på hjørnet ved [[Søgade]].
=='''Markante bygninger med adresse på Hostrupsgade:'''==
'''Hostrupsgade 4:''' Søhuset, bygget af forfatteren [[Edvard Egeberg]], der boede her i perioden 1895-1904.
'''Hostrupsgade 9-11:''' [[Samlestalden]]. Opført 1959, nedrevet 1990.
'''Hostrupsgade 40-56:''' [[Th. Langs Skoler]].
'''Hostrupsgade 40:''' Tegnet af [[Anton Rosen]] og opført i 1894 som Kvindeseminarium for Th. Langs Skoler. Bygningen kaldes også ”Den hvide bygning”.
'''Hostrupsgade 41:''' Tegnet af [[Anton Rosen]] og opført i 1911 som Forskoleseminarium for Th. Langs Skoler. I perioden 1961-1982 rummede bygningen ”Asger Jorns Samlinger” – og var altså [[Museum Jorn|Silkeborg Kuntmuseum]]s først selvstændige bygning. I perioden 1982-1991 havde Lokalhistorisk Samling ([[Silkeborg Arkiv]]) til huse i bygningen, som derefter var ejet af [[Galerie Moderne]] frem til 2006.
[[Billede:hostrupsgade2.jpg|thumb|300px|Silkeborg Biblioteks oprindelige hovedbygning med nedgang til badeanstalten, ca. 1965]]
Midt på facaden nedgang til [[Silkeborg Badeanstalt]].
'''Hostrupsgade 41B:''' [[Silkeborg Elværk]]. Opført 1911.
'''Hostrupsgade 41C:''' opført i 1926 som garagebygning og sprøjtehus til brug for Silkeborg Brandvæsen. Nedrevet i 2009
'''Hostrupsgade 45-47:''' [[Silkeborg Fjernvarmecentral]] / [[Silkeborg Skoletandklinik]]