Ændringer

Hovedgårdsvej figurerer i skattemandtalslisterne de første år af 1920'erne under navnet "Hoffsvej" - efter ritmester [[Hans Nicolai Hoff]], som i 1767 opførte hovedgårdsbygningenefter sin overtagelse af Silkeborg og store dele af egnen. gaden får Gaden fik dog meget hurtigt herefter navnet det mere retvisende navn "Hovedgårdvej".

Hovedgården [[Silkeborg Hovedgård]] for enden af vejen (Hovedgårdsvej 7) har gennem tiden haft mange funktioner. Her har været indkvartering under kongebesøg. Efter byens opkomst var her, inden byen fik kirke, et kapelblev den brugt til at huse byens skole (frem til 1859), kirkesal (frem til 1877) og indtil 1905 postkontorposthus (frem til 1906). Hovedgårdens længer - [[Østre Længe]] og [[Vestre Længe]] - var allerede fra 1840'erne omdannet til lejligheder til papirarbejderne og deres familier.  I 1906 kom bygningen i privat ejeerhvervede manufakturhandler [[Peter Jessen]], men købtes en af kommunen Silkeborgs rigeste mænd, den gamle hovedgård til privatbolig. Efter hans død i 19391938, købte Silkeborg Kommune bygningen. En årrække var her både Dronning Louises Asyl ([[Dronning Louises Børnehave]]) og museum. Siden kom [[Silkeborg Museum]] til at disponere over hele Hovedgårdenbygningen.

Fra omkring 1920 påbegyndtes udstykningen af den store gårdsplads som hørte til [[Silkeborg Hovedgård]]hovedgården. Det betød nedrivning af i første omgang Østre Længe. Herved opstod et af byens første villakvarterer med en række markantee villaer på arealet ud mod Havnen, hvor den østre længe havde ligget.