Ændringer

Hovedgårdsvej er udstykket, i første omgang med nogle store villaer, på det areal, hvor [[Silkeborg HovedgårdBillede:Lok718.jpg|thumb|400px|Hovedgårdens gårdsplads før udstykning til villakvarter.]]s østre længe lå. Silkeborg gods, der er Silkeborg slots efterfølger, blev  Hovedgårdsvej figurerer i 1767 købt skattemandtalslisterne de første år af 1920'erne under navnet "Hoffsvej" - efter ritmester [[Hans Nikolai Nicolai Hoff]], der snart derefter som i 1767 opførte Hovedgårdenhovedgårdsbygningen efter sin overtagelse af Silkeborg og store dele af egnen. Den nuværende bygning er Gaden fik dog fra 1777meget hurtigt herefter det mere retvisende navn "Hovedgårdvej".Hovedgården [[Silkeborg Hovedgård]] for enden af vejen (Hovedgårdsvej 7) har gennem tiden haft mange funktioner. Her har været indkvartering under kongebesøg. Efter byens opkomst var her, inden Her boede papirfabrikant Michael Drewsen indtil hans store [[Drewsens Villa|villa]] stod færdig i 1847. Derefter blev den brugt af byen fik kirke, et kapeltil forskellige formål: [[Silkeborg Arrest|arrest]] (frem til 1857) [[Borgerskolen|skole]] (frem til 1859), [[Silkeborg Kirke|kirkesal]] (frem til 1877) og indtil 1905 postkontor[[Silkeborg Posthus|posthuset]] (frem til 1906).  Hovedgårdens længer - [[Østre Længe]] og [[Vestre Længe]] - blev allerede i 1844 omdannet til lejligheder for papirarbejderne og deres familier.  I 1906 kom bygningen i privat ejeerhvervede manufakturhandler [[Peter Jessen]], men købtes en af kommunen Silkeborgs rigeste mænd, den gamle hovedgård til privatbolig. Efter hans død i 19391938, købte Silkeborg Kommune bygningen. En årrække var her både Dronning Louises Asyl ([[Dronning Louises Børnehave]]) og kulturhistorisk museum, nu disponerer . Siden kom [[Silkeborg Museum]] til at disponere over hele Hovedgårdenbygningen. ==Villakvarter på den gamle gårdsplads==Fra omkring 1920 påbegyndtes udstykningen af den store gårdsplads som hørte til hovedgården. Det betød nedrivning af i første omgang Østre Længe. Det udsprang bl.a. ønsket om at modernisere havneområdet og foruden etablering af [[Kammerslusen]] betød det også anlæggelse af Birkevej – senere [[Åhavevej]] langs det nyanlagte havnebassin. Herved opstod et af byens første villakvarterer med en række markantee villaer på arealet ud mod Havnen.  [[Billede:Lok6144.jpg|thumb|400px|Det nye villakvarter på Hovedgårdsvej set fra [[Langebro]]- Knaps Villa ses til venstre og Buchhaves til højre.]] På strækningen ud mod Havnen opførtes følgende villaer: * '''Hovedgårdsvej 1''': [[Buchhaves Villa]], opført 1920/21 (arkitekt; [[Hans Chr. Rasmussen]]), nedrevet 1938, erstattet i 1938 af [[Kildegården]] (arkitekt: [[Max Pape]]). * '''Hovedgårdsvej 3''': Arkitekt [[Hans Chr. Rasmussens Villa]], opført 1925/26 til privatbolig. * '''Hovedgårdsvej 5''': [[Knaps Villa]], opført 1920/21 (arkitekt: [[Anton Rosen]]). (Fra 1996 med adressen Åhavevej 2A) På den vestlige side af den tidligere gårdsplads følgende villaer: * '''Hovedgårdsvej 2''': tofamilieshus, opført 1925 (arkitekt: Hans Chr. Rasmussen). * '''Hovedgårdsvej 6-8''': villa, opført 1930/31 (arkitekt: Hans Chr. Rasmussen). * '''Hovedgårdsvej 10''': tofamilieshus, opført 1930/31 (arkitekt: [[F. Hansen]]). * '''Hovedgårdsvej 12''': tofamilieshus, opført 1927 (arkiteket: [[K. P . Kristjansen)|K.P . Kristjansen]]) == Kirkebakken indgår nu i Hovedgårdsvej ==