Ændringer

Den ældste trykte version De fleste folkesagn findes i flere varianter - her er to varianter af sagnet om baggrunden for opførelsen af [[hvordan Silkeborg Slot]] på stedet, hvor [[Gudenåen]] støder til [[Silkeborg Langsø]] findes i J.M. Thieles "Danske Folkesagn", der udkom i årene 1818-1823.fik sit navn:

Heri lyder sagnet således: ''1. Silkeborg Slot har sit navn efter en biskop Silke, som skal have bygget det. Og fortælles der, at da han engang sejlede på den sø, som er derhos og tænkte på, hvor han skulle bygge slottet, tog han af hovedet sin bispehue og satte den på søen med de ord "Hvor min hue driver i land, der vil jeg lade mit slot byggge". Så lod han ske.'' 2. Fire mil fra Aarhus, nærved Gudenaa, ligger den gamle Gaard, Silkeborg, i en lystelig Egn, omgivet af Skove og Søer. Den skal have faaet dette Navn af en Bisp, Hr. Peder, som engang vilde bygge sig en Gaard, men længe ikke vidste, hvor han vilde bygge. Engang seilede han paa Gudenaaen og tog da underveis sin Silkehue af Hovedet og lod den flyde paa Vandet, sigende, at hvor den flød i Land, der vilde han bygge Gaarden. Saaledes fandt han Stedet, og da gaarden var bygget, kaldte han den Silkeborg. ==Kommentar==Vi får her baggrunden for opførelsen af [[Silkeborg Slot]] på stedet, hvor [[Gudenåen]] støder til [[Silkeborg Langsø]]. I rækken af [http://da.wikipedia.org/wiki/Århus%27_bisperække_ biskopper] i Århus Stift til hvis gods Silkeborg Slot hørte, optræder flere med navnet Peder, men der forekommer ingen med navnet "biskop Silke", som borgens bygherrre kaldes i den første variant. ==Silkeborgs byvåben==[[Silkeborgs byvåben]] tager udganspunk i sagnet om, hvorfor og hvordan [[Silkeborg Slot]] blev anlagt netop her i middelalderen. ==Kilde==Den første variant er gengivet efter den ældste trykte version i J. M. Thieles "Danske Folkesagn", der udkom i årene 1818-1823. Den anden er hentet i A. L. Drewsens optegnelser af folkesagn fra Silkeborg og omegn - i: Fra og om Silkeborg, s. 147. ==Se også: == * [[Silkeborg (stednavnet)]].