Industricaféen

Industricaféen åbnede april/maj 1930 på hjørnet af Torvet og Østergade. (En forgænger her var først “Centralcaféen”).

Efter endt ombygning og nymontering genåbnedes 2. december 1931. Indehaveren, frk. Andrea Aarestrup, havde i følge avisen indrettet nogle hyggelige lokaler, som var smukt udstyret i dæmpede rolige farver. Såvel restaurationslokalet som spisesalen og de tilstødende lokaler var praktisk og moderne indrettet, bl.a. inddirekte lys.

I 1938 blev ejendommen revet ned for at give plads til det store nybyggeri Østerport. Derefter flyttede Industricaféen til adressen: Østergade 10.

Da Østerport stod færdig i 1940 overtog Langhoffs Konditori til gengæld den fine placering i hjørnebutikken.

Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe wikiSilkeborg ved at udvide den, evt. med dine egne erindringer.
Senest ændret 2. december 2015 kl. 17:54