Ændringer

I forbindelse med hans død skrev flere aviser, at han havde arbejdedet for hårdt og budt sig selv for meget; blandt andet de hyppige rejser mellem København og Silkeborg i en tid, hvor det var så som så med komforten. Allerede i marts 1923 blev han ramt af en hjerneblødning mens han passede sit arbejde i folketinget og han måtte igennem en længere rekonvalecensperiode. Da der i november 1924 var blevet stillet et mistillidsvotum til socialminister Borgbjerg, følte Christensen sig rask nok til at rejse til København for at give sin støtte. Imidlertid fik han et ildebefindende mens han drak formiddagskaffe med sin kone på det missionshotel i Løngangsstræde, hvor de boede, når de var i København. Han blev indlagt på Rigshospitalet og døde kort efter af en hjerneblødning.

Jacob Christensen beskrives som en 'oprindelig' socialdemokrat, som på det nærmeste var født ind i sagen og for hvem loyaliteten, idealismen og resultaterne talte mere end selve kampen. I sin nekrolog citerer Silkeborg Venstreblad Jacob Christensen for, at han stillede sig lidt tvivlende overfor loyaliteten hos de mange nye vælgere, som socialdemokratiet efterhånden fik, og han udtalte, at hans glæde ved arbejdet var ved at forsvinde, fordi 'selvviskheden var ved at tage overhånd også i arbejderkredse.'