Ændringer

Jernbanebroer over Remstrup Å

1.721 bytes tilføjet, 8. jun 2017, 19:17
/* Nyere tid */
I 1871 åbnede det statsejede [http://da.wikipedia.org/wiki/Jysk-Fyenske_Jernbaner_ Jysk-Fyenske Jernbaneselskab] banestrækningen fra Skanderborg til Silkeborg.
Det var oprindeligt meningen at spare den dyre bro over [[Remstrup Å]] og lægge en endestation ved [[Nåege]]. Det vakte stor forbitrelse i Silkeborg, som på denne måde ikke ville så meget gavn af jernbanen. Protesten hjalp, idet daværende indenrigsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/J.B.S._Estrup_ J.B.S Estrup] gik ind for, at byen fik sin station der, hvor den nu liggermed en stor stationsbygning.
Det krævede imidlertid en stor støbejernsbro, og den som måtte købes i England. I løbet af 1870 kom november1870 ankom broen på ca. 75 meter via Århus , der var fremstillet som enkeltdele, med skib til Silkeborg. Fra Århus . De mange dele blev den fragtet læsset på 17 vognejernbanevogne, der blev kørt til Skanderborg. Det var et gigantisk projektIfølge de samtidige aviser blev vognene ”ført videre til Silkeborg uden Lokomotiv”. Denne jernbanebro havde sider med lukkede stålpladerI løbet af vinteren blev brodelene samlet og bragt på plads på fundamenterne.
[[Billede:ældste jernbanebroVinteren 1869‑1870 var så hård, at anlægsarbejdet på banestrækningen flere gange måtte indstilles. Det betød også at Gudenåen frøs til, hvilket dog havde den fordel, at man fra isen kunne udføre de nødvendige forarbejder og piloteringer til broen.jpg|thumb|350px|]]
Lørdag 15[[Billede:ældste jernbanebro. april 1871 kom lokomotivet for jpg|thumb|350px|Den første gang til Silkeborg. Lokomotivet var blomster- og flagsmykket, da det kørte over broen og videre til den nye station, hvor folkemængden ventede jernbanebro med musikorkester og hurraråbsider af lukkede stålplader. Alt gik planmæssigt, og de følgende uger afprøvede man i alle detaljer, om jernbroen også var stærk nok til større belastning. Broen viste sig at være perfekt, og Silkeborg fik som planlagt regelmæssig jernbanedrift Set fra 2. maj 1871Sejsvej mod syd. ]]
Togene kørte to gange dagligt mod SkanderborgLørdag 15. Om formiddagen klapril 1871 kom lokomotivet for første gang til Silkeborg. 9.45 Det var smykket med blomster og om eftermiddagen kl. 15.40. Turen flag, da det kørte over broen og videre til Skanderborg tog fem kvarterden nye station, hvor en stor folkemængde havde taget opstilling. Fra Skanderborg kom der ligeledes to tog daglig. Billetkontoret åbnede De følgende uger afprøvede man broens bæreevne, idet tre kvarter før togafgangsammenkoblede lokomotiver kørte først langsomt og derefter med høj fart over broen, rejsegods skulle indleveres senest et kvarter før afgang, og passagerer skulle have løst billet senest fem minutter før afgang. Passagererne havde mulighed for som viste sig at køre på 1kunne klare belastningen., Fra 2. eller 3. klasse. Prisen var maj 1871 fik Silkeborg regelmæssig jernbaneforbindelse mod øst, hvilket kom til at få stor betydning for en enkeltbillet henholdsvis 88 skilling (185 øre), 64 skilling (134 øre) og 40 skilling (84 øre)byens videre udvikling. En returbillet på 3. klasse kostede 64 skilling (134 øre), og returbilletterne gav en væsentlig rabat i forhold I 1877 videreførtes banen til enkeltbilletterneHerning.
Da [[Langåbanen]] blev etableret i 1907-1908, blev den gamle bro skiftet ud. Den blev erstattet af to en-sporede jernbanebroer, som var bygget af Allerup Ny Maskinfabrik i Odense - en af de mest fremtrædende brobyggervirksomheder i perioden. I modsætning til den gamle bro, der havde sider af lukkede stålplader, var de to nye forsynet med overbygninger af gitterværk, der kan ses som filigranarbejder i pladejern med stærke skråstivere og en let buekonstruktion.
==Imponerende ingeniørarbejde==
Det var som udgangspunkt hensigten at konstruere broerne på sædvanlig vis ved at bygge et stillads tværs over åen og samle overbygningerne på dette. På grund af dårlige bundforhold og problemer med en fri gennemsejlings-åbning under broerne søgte man imidlertid at finde en anden udvej. Det skyldtes at Hjejleselskabet gentagne havde rettet henvendelser til DSB for at sikre fortsat gennemsejling.
Da [[Langåbanen]] blev etableret i 1908, Det blev besluttet at montere hver overbygning på den gamle bro skiftet ud og erstattet af en magen op til hver brodel liggende banedæmning og derefter skyde den ny Langåbane-bro - med gitterværk der stadig er [[Jernbanebroer helt færdigmonterede brooverbygning ud til tilstødende pille over videre tværs over Remstrup | broerne]]s særkendesejlløbet.
I Silkeborg Kommunes planer for en trafikal fredeliggørelse Under overførslen til den modsatte side blev den frie ende af midtbyen indgik som broen båret af en på pontoner på åen svømmende bærepille. Først blev broen skubbet et centralt element at forlænge [[Drewsensvej]] i østlig retning gennem [[Nordskoven]] stykke ud til [[Århusvej]]. Dette indebarover åen, at der blev anlagt en ny vej- den svømmende pille sejlet ind under og stibro over Remstrup Å. Efter en indstilling fra borgere i kommunen besluttede Kulturarvsstyrelsen i 2010 hævet ved at [http://www.kulturarv.dk/fredede-bygninger/fredning/nye-fredninger-mv/to-jernbanebroer-silkeborg-kommune/_ frede] de to jernbanebroerman pumpede vand ud af pontonerne, så den kom til at bære broens forreste ende.
De to Med en-sporede jernbanebroer er bygget af Allerup Ny Maskinfabrik hastighed på 0,5 meter pr. minut transporteredes broen over åen og ved igen at pumpe vand ind i Odense, der var en af de mest fremtrædende brobyggervirksomheder pontonerne kunne den svømmende bærepille frigøres. Et sådant stykke ingeniørarbejde vakte stor opmærksomhed i periodensamtiden.
Pontonerne, der var det betydningsfulde ved projektet, blev ad Gudenåen slæbt fra Langå til Bjerringbro med motorbåd og fra Bjerringbro til Silkeborg med seks heste.
[[Billede:nye jernbanebroer.jpg|thumb|350px|De to en-sporede jernbanebroer med overbygninger af gitterværk.]]
==Nyere tid==
Langåbanen blev nedlagt for persontrafik 23. maj 1971. Herefter blev skinnerne taget op og i sommeren 1978 blev banestrækningen taget i brug som cykelsti. Den sydligste af de to broer er naturligvis fortsat i brug som jernbanebro.
De to broer Silkeborg Kommune har planer om at bygge en ny omfartsvej enten ved siden af hinanden de to broer eller som erstatning for Silkeborg-Langå-broen.ved at forlænge [[Drewsensvej]] i østlig retning gennem [[Nordskoven]] ud til [[Århusvej]]. Efter indstilling fra borgere i kommunen besluttede Kulturarvsstyrelsen i februar 2010 at frede de to jernbanebroer. Dette har lagt en overbygningforeløbig dæmper på kommunens planer. Man har dog anmodet Kulturarvsstyrelsen om, at der kan ses som filigranarbejder i pladejern med de stærke skråstivere og gives mulighed for en løsning, således den lette buekonstruktion. Forekomsten ene af forstærker denne fremtrædende to jernbanebroer breddeudvides, men bevarer sit nuværende udtryk. Dette er endnu ikke afklaret. ==Se også:== * [[Broer i Silkeborg]].
[[Kategori:Gader & Veje]]
[[Kategori:Steder]]
[[Kategori:Trafik & transport]]
Administrator
8.982
redigeringer