I 1871 åbnede det statsejede [http://da.wikipedia.org/wiki/Jysk-Fyenske_Jernbaner_ Jysk-Fyenske Jernbaneselskab] banestrækningen fra Skanderborg til Silkeborg.
Det var oprindeligt meningen at spare den dyre bro over [[Remstrup Å]] og lægge en endestation ved [[Nåege]]. Det vakte stor forbitrelse i Silkeborg, som på denne måde ikke ville så meget gavn af jernbanen. Protesten hjalp, idet daværende indenrigsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/J.B.S._Estrup_ J.B.S Estrup] gik ind for, at byen fik sin station med en stpr stor stationsbygning.
Det krævede imidlertid en stor støbejernsbro, som måtte købes i England. I løbet af 1870 kom november1870 ankom broen , der var fremstillet som enkeltdele, med skib til Århus. De mange dele blev læsset på ca17 jernbanevogne, der blev kørt til Skanderborg. 75 meter så via Århus Ifølge de samtidige aviser blev vognene ”ført videre til Silkeborguden Lokomotiv”. Den I løbet af vinteren blev fragtet hertil brodelene samlet og bragt på 17 vogneplads på fundamenterne. Vinteren 1869‑1870 var så hård, at anlægsarbejdet på banestrækningen flere gange måtte indstilles. Det betød også at Gudenåen frøs til, hvilket dog havde den fordel, at man fra isen kunne udføre de nødvendige forarbejder og piloteringer til broen.
[[Billede:ældste jernbanebro.jpg|thumb|350px|Den første jernbanebro med sider af lukkede stålplader. Set fra Sejsvej mod syd.]]
Lørdag 15. april 1871 kom lokomotivet for første gang til Silkeborg. Det var smykket med blomster og flag, da det kørte over broen og videre til den nye station, hvor folkemængden ventede med musikorkester og hurraråben stor folkemængde havde taget opstilling. Alt gik planmæssigt, og de De følgende uger afprøvede man broens bæreevne. Broen , idet tre sammenkoblede lokomotiver kørte først langsomt og derefter med høj fart over broen, som viste sig at være perfekt, og fra kunne klare belastningen. Fra 2. maj 1871 fik Silkeborg regelmæssig jernbaneforbindelse mod øst, hvilket kom til at betyde overmåde meget få stor betydning for byens videre udvikling. I 1877 videreførtes banen til Herning.
Da [[Langåbanen]] blev etableret i 1907-1908, blev den gamle bro skiftet ud. Den blev erstattet af to en-sporede jernbanebroer, som var bygget af Allerup Ny Maskinfabrik i Odense - en af de mest fremtrædende brobyggervirksomheder i perioden. I modsætning til den gamle bro, der havde sider af lukkede stålplader, var de to nye forsynet med overbygninger af gitterværk, der kan ses som filigranarbejder i pladejern med stærke skråstivere og en let buekonstruktion.
==Imponerende ingeniørarbejde==Det var som udgangspunkt hensigten at konstruere broerne på sædvanligvis sædvanlig vis ved at bygge stilladser et stillads tværs over åen og samle overbyningerne overbygningerne på dissedette. På grund af dårlige bundforhold og hindring af sejladsen på åen, hvor der var krav om et 11 meter bredt gennemsejlingsløb, problemer med en fri gennemsejlings-åbning under broerne søgte man imidlertid at finde en anden udvej. Det skyldtes at Hjejleselskabet gentagne havde rettet henvendelser til DSB for at sikre fortsat gennemsejling.
Det blev besluttet at montere hver overbygning på den op til hver brodel liggende banedæmning og derefter skyde den helt færdigmonterede brooverbygning ud til tilstødende pille over videre tværs over sejlløbet.
Under overførslen til den modsatte side blev den frie ende af broen båret af en på pontoner på åen svømmende bærepille. Først blev broen skubbet et stykke ud over åen, så blev den svømmende pille sejlet ind under og hævet ved at man pumpede vand ud af pontonerne, så den kom til at bære broens forreste ende.
Med en hastighed på 0,5 meter pr. minut transporteredes broen over åen og ved igen at pumpe vand ind i pontonerne kunne den svømmende bærepille frigøres. Et fantastisk sådant stykke ingeniørarbejde vakte stor opmærksomhed i 1908samtiden. Pontonerne der var det betydningsfulde ved projektet blev ad Gudenåen slæbt fra Langå til Bjerringbro med motorbåd og fra Bjerringbro til Silkeborg med seks heste. banen blev nedlagt for persontrafik 23. maj 1971 på strækningen fra Silkeborg til Bramming. Herefter blev
I Silkeborg Kommunes planer for en trafikal fredeliggørelse af midtbyen indgik som et centralt element at forlænge [[Drewsensvej]] i østlig retning gennem [[Nordskoven]] ud til [[Århusvej]]. Dette indebarPontonerne, at der var det betydningsfulde ved projektet, blev anlagt en ny vej- ad Gudenåen slæbt fra Langå til Bjerringbro med motorbåd og stibro over Remstrup Å. Efter en indstilling fra borgere i kommunen besluttede Kulturarvsstyrelsen i 2010 at [http://www.kulturarv.dk/fredede-bygninger/fredning/nye-fredninger-mv/to-jernbanebroer-silkeborg-kommune/_ frede] de to jernbanebroerBjerringbro til Silkeborg med seks heste.
[[Billede:nye jernbanebroer.jpg|thumb|350px|De to en-sporede jernbanebroer med overbygninger af gitterværk.]]
==Nyere tid==
Langåbanen blev nedlagt for persontrafik 23. maj 1971. Herefter blev skinnerne taget op og i sommeren 1978 blev banestrækningen taget i brug som cykelsti. Den sydligste af de to broer er naturligvis fortsat i brug som jernbanebro.
Silkeborg Kommune har planer om at bygge en ny omfartsvej enten ved siden af de to broer eller som erstatning for Silkeborg-Langå-broen.
ved at forlænge [[Drewsensvej]] i østlig retning gennem [[Nordskoven]] ud til [[Århusvej]]. Efter indstilling fra borgere i kommunen besluttede Kulturarvsstyrelsen i februar 2010 at frede de to jernbanebroer.
Dette har lagt en foreløbig dæmper på kommunens planer. Man har dog anmodet Kulturarvsstyrelsen om, at der gives mulighed for en løsning, således den ene af de to jernbanebroer breddeudvides, men bevarer sit nuværende udtryk. Dette er endnu ikke afklaret.
==Se også:==
* [[Broer i Silkeborg]].
[[Kategori:Gader & Veje]]
[[Kategori:Steder]]
[[Kategori:Trafik & transport]]