Det var oprindeligt meningen at spare den dyre bro over [[Remstrup Å]] og lægge en endestation ved [[Nåege]]. Det vakte stor forbitrelse i Silkeborg, som på denne måde ikke ville så meget gavn af jernbanen. Protesten hjalp, idet daværende indenrigsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/J.B.S._Estrup_ J.B.S Estrup] gik ind for, at byen fik sin station med en stor stationsbygning.
Det krævede imidlertid en stor støbejernsbro, som måtte købes i England. I løbet af 1870 kom november1870 ankom broen , der var fremstillet som enkeltdele, med skib til Århus. De mange dele blev læsset på ca17 jernbanevogne, der blev kørt til Skanderborg. 75 meter så via Århus Ifølge de samtidige aviser blev vognene ”ført videre til Silkeborguden Lokomotiv”. Den I løbet af vinteren blev fragtet hertil brodelene samlet og bragt på 17 vogneplads på fundamenterne. Vinteren 1869‑1870 var så hård, at anlægsarbejdet på banestrækningen flere gange måtte indstilles. Det betød også at Gudenåen frøs til, hvilket dog havde den fordel, at man fra isen kunne udføre de nødvendige forarbejder og piloteringer til broen.
[[Billede:ældste jernbanebro.jpg|thumb|350px|Den første jernbanebro med sider af lukkede stålplader. Set fra Sejsvej mod syd.]]
Lørdag 15. april 1871 kom lokomotivet for første gang til Silkeborg. Det var smykket med blomster og flag, da det kørte over broen og videre til den nye station, hvor en stor folkemængde havde taget opstilling. Alt gik planmæssigt, og de De følgende uger afprøvede man broens bæreevne. Broen , idet tre sammenkoblede lokomotiver kørte først langsomt og derefter med høj fart over broen, som viste sig at være perfekt, og fra kunne klare belastningen. Fra 2. maj 1871 fik Silkeborg regelmæssig jernbaneforbindelse mod øst, hvilket kom til at få stor betydningt betydning for byens videre udvikling. I 1877 videreførtes banen til Herning.
Da [[Langåbanen]] blev etableret i 1907-1908, blev den gamle bro skiftet ud. Den blev erstattet af to en-sporede jernbanebroer, som var bygget af Allerup Ny Maskinfabrik i Odense - en af de mest fremtrædende brobyggervirksomheder i perioden. I modsætning til den gamle bro, der havde sider af lukkede stålplader, var de to nye forsynet med overbygninger af gitterværk, der kan ses som filigranarbejder i pladejern med stærke skråstivere og en let buekonstruktion.
==Nyere tid==
Langåbanen blev nedlagt for persontrafik 23. maj 1971. Herefter blev skinnerne taget op og i sommeren 1978 blev banestrækningen lavet om til taget i brug som cykelsti. Den sydligste af de to broer er naturligvis fortsat i brug som jernbanebro.
Silkeborg Kommune har planer om at bygge en ny omfartsvej enten ved siden af de to broer eller som erstatning for Silkeborg-Langå-broen.
ved at forlænge [[Drewsensvej]] i østlig retning gennem [[Nordskoven]] ud til [[Århusvej]]. Efter indstilling fra borgere i kommunen besluttede Kulturarvsstyrelsen i februar 2010 at frede de to jernbanebroer.
Dette har lagt en foreløbig dæmper på kommunens planer. Man har dog anmodet Kulturarvsstyrelsen om, at der gives mulighed for en løsning, således den ene af de to jernbanebroer breddeudvides, men bevarer sit nuværende udtryk. Dette er endnu ikke afklaret.
==Se også:==
* [[Broer i Silkeborg]].
[[Kategori:Gader & Veje]]
[[Kategori:Steder]]
[[Kategori:Trafik & transport]]