Da [[Langåbanen]] blev etableret i 1907-1908, blev den gamle bro skiftet ud. Den blev erstattet af to en-sporede jernbanebroer, som var bygget af Allerup Ny Maskinfabrik i Odense - en af de mest fremtrædende brobyggervirksomheder i perioden. I modsætning til den gamle bro, der havde sider af lukkede stålplader, var de to nye forsynet med overbygninger af gitterværk, der kan ses som filigranarbejder i pladejern med stærke skråstivere og en let buekonstruktion.
==Imponerende ingeniørarbejde==Det var som udgangspunkt hensigten at konstruere broerne på sædvanligvis sædvanlig vis ved at bygge stilladser et stillads tværs over åen og samle overbyningerne overbygningerne på dissedette. På grund af dårlige bundforhold og hindring af sejladsen på åen, hvor der var krav om et 11 meter bredt gennemsejlingsløb, problemer med en fri gennemsejlings-åbning under broerne søgte man imidlertid at finde en anden udvej. Det skyldtes at Hjejleselskabet gentagne havde rettet henvendelser til DSB for at sikre fortsat gennemsejling.
Det blev besluttet at montere hver overbygning på den op til hver brodel liggende banedæmning og derefter skyde den helt færdigmonterede brooverbygning ud til tilstødende pille over videre tværs over sejlløbet.
Under overførslen til den modsatte side blev den frie ende af broen båret af en på pontoner på åen svømmende bærepille. Først blev broen skubbet et stykke ud over åen, så blev den svømmende pille sejlet ind under og hævet ved at man pumpede vand ud af pontonerne, så den kom til at bære broens forreste ende.
Med en hastighed på 0,5 meter pr. minut transporteredes broen over åen og ved igen at pumpe vand ind i pontonerne kunne den svømmende bærepille frigøres. Et fantastisk sådant stykke ingeniørarbejde vakte stor opmærksomhed i 1908samtiden.
Pontonerne, der var det betydningsfulde ved projektet, blev ad Gudenåen slæbt fra Langå til Bjerringbro med motorbåd og fra Bjerringbro til Silkeborg med seks heste.
[[Billede:nye jernbanebroer.jpg|thumb|350px|De to en-sporede jernbanebroer med overbygninger af gitterværk.]]
==Nyere tid==
Langåbanen blev nedlagt for persontrafik 23. maj 1971. Herefter blev skinnerne taget op og banestrækningen lavet om til cykelsti. Den sydligste af de to broer er fortsat i brug som jernbanebro.
I Silkeborg Kommunes Kommune har planer for om at bygge en trafikal fredeliggørelse ny omfartsvej enten ved siden af midtbyen fra 2009 indgik de to broer eller som et centralt element erstatning for Silkeborg-Langå-broen.ved at forlænge [[Drewsensvej]] i østlig retning gennem [[Nordskoven]] ud til [[Århusvej]]. Dette indebar, at der blev anlagt en ny vej- og stibro over Remstrup Å. Efter indstilling fra borgere i kommunen besluttede Kulturarvsstyrelsen i februar 2010 at [http://www.kulturarv.dk/fredede-bygninger/fredning/nye-fredninger-mv/to-jernbanebroer-silkeborg-kommune/_ frede] de to jernbanebroer.
Dette lagde har lagt en foreløbig dæmper på kommunens planer. Man har dog anmodet Kulturarvsstyrelsen om, at der gives mulighed for en løsning, således den ene af de to jernbanebroer breddeudvides, men bevarer sit nuværende udtryk. Dette er endnu ikke afklaret.
[[Kategori:Gader & Veje]]
[[Kategori:Steder]]
[[Kategori:Trafik & transport]]