I de følgende dage kører selskabet ture til de kendte udsigter og sejler på [[Gudenåen]]. Fru Heiberg synes egnen er smuk og skøn, men alligevel er der noget stillestående og livløst ved den. Hun savner de store bøgetræer, hun kender fra Dyrehaven. Ind imellem regner og blæser det også kraftigt – det er en lunefuld dansk sommer.
Søndag 16. juni juli kommer [[Michael Drewsen]] ind på hotellet for at invitere dem med på køre- og sejlture til nogle af de mange smukke steder og udsigter. Det ender med at de flytter ind i hans statelige villa og som så mange før dem nyder de godt af hans store gæstfrihed.
Under én af disse ture er man nok kørt op i [[Nordskoven]] ad [[Hårupvej]] og er nået ud på [[Ulvehoved]]. Der yderst på bakken mod øst lige ned til [[Ulvedalen]] har den 58-årige fru Heiberg sikkert ladet tankerne vandre tilbage til barndom og ungdom, hvor hun om sommeren var på Dyrehavsbakken ved Ulvedalene nord for København og hvor hun optrådte med sin yngre søster for gæsterne.
Hun kendte [[H. C. Andersen]], som havde tre lange ophold hos Michael Drewsen i 1850’erne. Han har sikkert malerisk beskrevet egnens skønhed for hende.
Endvidere var hun meget knyttet til den indflydelsesrige teaterdirektør [http://da.wikipedia.org/wiki/Jonas_Collin_ Jonas Collin ] og hans familie. Hans datter Ingeborg var gift med Michael Drewsens farbror [[A. L. Drewsen]], som besøgte nevøen i 1850.
Desuden kan Silkeborgs første præst, digteren [[Jens Christian Hostrup]] have opfordret hende til at drage hertil.
Mest afgørende for, at hun netop det år tager til Silkeborg er dog nok, at hendes trofaste brevven , [http://da.wikipedia.org/wiki/Andreas_Frederik_Krieger_ A. F. Krieger ], var gæst hos Drewsen de sidste dage af maj samme år. ----Uddrag af artikel bragt i Midtjylland Avis' jubilæumsudgave juli 1996 med tekst af Jan Hansen.
[[Kategori:Personer|Heiberg, Johanne Luise]]