[[Billede:johannesjensen.jpg|thumb|]]Fotografmester og musikdirektør Johannes Jensen (1902-1984) blev født i Voldby ved Hammel, hvor han voksede op sammen med 10 søskende på en mindre landejendom. Hjemmet var præget af stor musikalitet og musikglæde – ud af 7 sønner blev 5 udøvende musikere. Som 17-årig kom Johannes i lære som fotograf hos sin ældre bror, Niels Jensen , i Galten, skønt hans største ønske var at komme til at leve af sin musik. Siden blev netop fotografhåndværket og musikken de to omdrejningspunkter i hans liv. Men interessen samledes også omkring moderne kunst og kulturhistorie.I 1927 blev Johannes Jensen gift med J[[ohanne Johanne Jensen]] (f. Helstrup) (1904-1990), som også var uddannet fotograf. Samme år åbnede ægteparret et atelier i Hammel, men efter kun fire år flyttede de til Silkeborg, hvor de overtog fotograf og musikdirektør [[Gunnar Mogensen]]s atelier på Vestergade 37, 2. sal.
== Fotografmesteren Fotografiet ==
I 1931 etablerede de to unge fotografer sig i Silkeborg, hvor de overtog fotograf og musikdirektør [[Gunnar Mogensen]]s atelier på Vestergade 37, 2. sal. I perioden 1931 til 1952 havde atelieret til huse på den hidtidige denne adresse. Derefter flyttedes virksomheden til Vestergade 22, hvor den var at finde frem til lukningen i 1977. I de ny og bedre butikslokaler ud til gaden blev det desuden muligt at etablere en specialhandel med salg af fotoapparater og andet udstyr. Forretningen må betegnes som en af samtidens største i provinsen
Johannes Jensen spillede som fotograf på mange strenge. Han mestrede dels portrætfotografiet – med børnebilleder som et særligt speciale, men blev også meget benyttet som pressefotograf og til vare- og industrifotografering – med store kunder som f.eks. Dansk Automobilbyggeri. Fotografering af racedyr på de årlige dyrskuer blev en helt særlig niche. Endelig lavede Johannes Jensen en lang række optagelser, der dokumenterer byudviklingen i efterkrigstidens Silkeborg.
Johannes Jensen var desuden en flittig deltager på internationale fotoudstillinger og hjemtog flere priser. Et af højdepunkterne var da et af hans barneportrætter i 1952 blev udnævnt til Årets billede på en anerkendt udstilling i London. Han modtog også både danske og svenske fotografers hæderstegn i guld og i 1969 udnævntes han til ridder af Dannebrog.
I 1944 indvalgtes Johannes Jensen i hovedbestyrelsen for landsforeningen Dansk Fotografisk Forening og var i perioden 1947-1955 og igen i 1960’erne foreningens formand. Virketrangen betød, at han blev formand for fagskolernes bestyrelse og desuden lærer på samme skole i Århus, medlem af fotografernes fællesudvalg og medlem af svendeprøvekommissionen, ligesom med i kredsen omkring dannelsen af Nordisk Fotografforbund i 1954
Den 15. september 1962 bringer Silkeborg Avis en omtale af, hvordan Johannes Jensen overdrager et helt atelier med gamle apparater og gammelt fotografisk udstyr til Nationalmuseet. Blandt de gamle hjælpemidler, datidens fotografer klarede sig med, var en nakkestøtte, som "ofret" sad lænet imod i den halve time, eksponeringen varede. På billedet i avisen overrækker Johannes Jensen en del af apparaturet til Nationalmuseets repræsentant.
== Musikken ==
Johannes Jensen var gennem flere årtier en drivende kraft i Silkeborgs musikliv. Han overtog altså ikke kun Gunnar Mogensens forretning, men også hans position i musiklivet med titel af musikdirektør. Det betød, at han foruden at være kapelmester også fungerede som formidler af musikere til forskellige spillejobs.
Kort tid efter ankomsten til Silkeborg blev Johannes Jensens opfordret til at overtage hvervet som dirigent i det opløste [[Mogensens Orkester]] og i efteråret 1932 stiftede han sammen med en kreds af lokale musikere og musikinteresserede borgere [[Silkeborg Koncertorkester]]. Dette orkester blev på sin vis Johannes Jensens livsværk. Takket være hans indsats som dirigent opnåede dette orkester fra en beskeden start at komme op på et niveau, der kunne minde om et landsdelsorkester. Det var også Johannes Jensens store kontaktflade (og orkestrets dygtighed), der var medvirkende til, at Statsradiofonien bragte transmissioner fra orkestrets koncerter i Silkeborg.
Flere udenbys orkestre havde desuden gennem tiden bud efter Johannes Jensen som gæstedirigent, men han forblev i Silkeborg. Blæsergruppen fra Silkeborg Koncertorkester stiftede ligeledes i 1930'erne [[Silkeborg Harmoniorkester]] der leverede "Messingsuppe" til enhver festlig anledning i byen.
Johannes Jensen var ikke kun til klassisk musik. Hans musikalske spændvidde var stor. Han stod således i 1930’erne også i spidsen for “Johannes Jensens Jazz Orkester” og fra 1940 var han gennem mange år leder af Silkeborg Mandskor.
Johannes Jensen udtalte i et avisinterview: at ”Livet uden musik ikke var noget liv”, hvortil journalisten tilføjede: ”Silkeborgs musikliv uden Johannes Jensen ikke var blevet til det, Silkeborg nu kunne prale af og glæde sig over”.
== Kunsten ==
== Museerne ==
Johannes Jensens interesse for den moderne kunst bragte ham ind i kredsen omkring Silkeborg Museum, der indtil 1966 rummede både kunst og kulturhistorie. Da [[Silkeborg Kunstmuseum]] blev en realitet, blev han en af de utrættelig forkæmper utrættelige forkæmpere – bl.a. for opførelsen af en museumsbygning tegnet af Jørn Utzon, som desværre aldrig blev realiseret. Han fungerede således som formand for bestyrelsen i en lang årrække. ==Litteratur== ”Johannes Jensen 1902-1984”. Udgivet i 2002 i forbindelse med udstillingen ”Johannes Jensen, fotograf, 1902-1984” i anledning af 100 året for hans fødsel.
I 1969 unævntes Johannes Jensen til Ridder af Dannebrog.==Arkiv==
Litteratur: ”Johannes Jensen 1902[[Silkeborg Arkiv]] har Johannes Jensens meget omfattende fotografarkiv -1984”. Udgivet i 2002 i forbindelse med udstillingen ”Johannes JensenA530, fotografsom rummer kundekartotek, 1902negativprotokoller og optagelser (negativer) dækkende perioden 1930-1984” i anledning af 100 året for hans fødsel1976.
[[Kategori:Fotografer|Jensen, Johannes]]
[[Kategori:Personer|Jensen, Johannes]]
[[Kategori:Kunstnere|Jensen, Johannes]]
[[Kategori:Musik|Jensen, Johannes]]