Ændringer

Julius Bomholt

75 bytes tilføjet, 20. jul 2016, 09:22
'''Laurits Julius Bomholt''' (1896-1969) var forfatter, debattør og en kendt socialdemokratisk politiker. Han var medlem Folketinget i perioden 1929-1968 og var dets formand 1945-1950 og 1964-1968. Desuden var han undervisningsminister 1950 og 1953-1957 samt socialminister 1957-1961.
Det var i vid udstrækning Julius Bomholt, der fra 1920'erne og frem stod bag udformningen af Socialdemokratiets kulturpolitik. Han var da også landets første kulturminister fra 1961 og tre år frem, og fik som sådan bl.a. vedtaget en ny bibliotekslov og oprettet Statens Kunstfond.
[[Billede:juliusbomholt.jpg|thumb|300px|Familien Bomholt i 3 generationer. Julius Bomholt ses bagest i midten mellem sin mor og farmor.]]
Julius Bomholt var søn af salsmester på [[Silkeborg Papirfabrik]] [[Martinus Bomholt]], hvis (f. 1872 i Gødvad) og Karen Marie Roed (f. 1873 i Linå Sogn). Martinus Bomholts far, Laurs Bomholt, var træskomand og tidligere pramdrager på Gudenåen – en typisk familie i arbejderbydelen [[Alderslyst]], hvor mange småkårsfolk havde bosat sig.
Julius Bomholt skilte sig dog ud ved at blive student fra [[Th. Langs Gymnasium]] og i 1921 cand. theol. Han underviste derefter en kort periode på [http://da.wikipedia.org/wiki/Askov_Højskole Askov Højskole] og søgte så til [http://da.wikipedia.org/wiki/Esbjerg_Højskole Esbjerg Arbejderhøjskole], hvor han i 1924-1929 var forstander. Han fungerede sideløbende hermed som journalist ved avisen Vestjyllands Social-Demokrat og var i en årrække medlem af Esbjerg byråd. Desuden havde han forskellige tillidshverv i socialdemokratiske organisationer.
1
redigering