Ændringer
Fra WikiSilkeborg
C. C. Nielsen blev født i Ålborg, men tilbragte sin barndom og første ungdom i Løgstør. Han arbejdede som fuldmægtig på forskellige postkontorer og kom i 1861 til Silkeborg, hvor han bistod borgmester [[Johan Henrik Bindesbøll]], der blandt meget andet også var postmester og telegrafbestyrer.
Muligheden for fast ansættelse i postvæsenet var ikke god, hvis man ikke var officer, så i 1866 nedsatte C. C. Nielsen sig som boghandler og forhandler af 'stempelpapir for Silkeborg og Omegn' i en ejendom på Torvet og samtidig overtog han bestyrelsen af den private telegraflinie, som [[Michael Drewsen]] flere år tidligere havde taget initiativ til. Allerede ved Ved sin ansættelse hos Bindesbøll i '61 havde han aflagt 'telegrafed' og det må formodes, at han allerede fra det tidspunkt virkede som bestyrer.
Staten overtog telegrafen 1. april 1871 og allerede i august 1870 ansøgte C. C. Nielsen om stillingen som statstelegrafbestyrer, idet han bl.a. anførte at 'min Bolig afgiver et fortrinligt og rummeligt Lokale til Station, heldigt beliggende på [[Torvet]] midt i Byen, og jeg har sikret mig fornøden Hjælp til Tjenestens Besørgelse ved en Dame, der er sprogkyndig, skriver en smuk Haandskrift og er velindøvet i Telegraferingen.'
Det var dog som kæmner, C. C. Nielsen havde sit væsentligste virke. Kæmneren stod for byens finanser med alt, hvad det medførte af regnskab, bogholderi, ind- og udbetalinger, kontakt med andre kommuners kæmnere og meget andet. Som et eksempel på arbejdets mangeartethed kan det nævnes, at han i 1896 forestod uddelingen af svinehoveder, ryg- og halsben, som [[Koopmanns Svineslagteri]] havde skænket, til 130 fattige familier. Med andre ord: Kæmneren var byens administration.
Nielsen blev ansat som kæmner i 1876 og de første år var han alene om det hele; i 1895 bevilgede byrådet ham dog 400 kr. årligt til 'forøgelse af kontorhold'.
I 1902 ansøgte han byrådet om 1000 kr. til ansættelse af en fuldmægtig og byrådet bevilgede det under forudsætning af, at han ansatte en 'kompetent person, der kunne træde i hans sted for eksempel i forbindelse med sygdom.' Valget faldt på Frederikke Joachimsen – senere gift Hedegaard – og det må have været et godt valg, for da Nielsen gik af som kæmner i 1911 blev hun udnævnt til kommunebogholder og blev senere byrådssekretær.
Stillingen som kæmner var ikke særligt vellønnet det store arbejdsområde taget i betragtning og C.C. Nielsen ansøgte også flere gange om lønforhøjelse med begrundelse i det forøgede arbejdspres. I 1887 f.eks. fik han bevilget en forhøjelse på 1oo kr. årligt, da byens fattigsager blev lagt ind under kæmnerkontoret, i forbindelse med sit 25-årsjubilæum fik han 200 kr. og i 1904 fik han ligeledes en, efter at han til byrådet havde indsendt et andragende på egne vegne om aldersrenteydelse alderdomsunderstøttelse for - på en lidt spøgefuld måde - at gøre opmærksom på, at han nok syntes at hans alder og anciennitet kunne berettige deten lønforhøjelse.
Foruden at være kæmner og statstelegrafbestyrer, var C. C. Nielsen i mange år revisor for [[Silkeborg Spare- og Laanekasse.]]
